11/02/2026
Jeg sidder på mit "Remote Office" (Sådan et sted jeg stikker hen til for at kunne arbejde koncentreret), der ligger på 11. sal med fuld udsigt ud over Vejle Fjord.
Falder i snak med en mand, der også sidder og arbejder. Jeg påpeger den flotte udsigt hvortil han svarer: "Jeg er bange for højder".
Jeg spurgte ham, hvorfor han er bange for højder, men det kunne han ikke svare på. Jeg foreslog, om han måske i virkeligheden var bange for at falde. Til det nikkede han sådan lidt "jow, det er jo nok det" og jeg så fortsatte: "Men der er jo vinduer, så du kan ikke falde".
(omkring dette tidspunkt ville han nok ønske, at han ikke havde indledt med sætningen "Meget arbejde?" med et diskret nok over min computer)
Jeg lod ham slippe, men kom til at tænke over det, han havde sagt. For hvorfor siger man, at man er bange for højder, når det i bund og grund ikke er højden man er bange for. Men derimod faldet.
Det er ikke anderledes, når jeg i løbet af 5-10 timers coaching om ugen hører alverdens afarter af "Jeg er bange for at fejle"...
Nej, søde skat. Du er ikke bange for at fejle. Det har du gjort 1000-vis af gange af livet og det er helt som det skal være. Vores fejl fører til læring og erfaring og dermed til udvikling.
Det du i virkeligheden er bange for er
- At andre vil grine af dig
- At andre vil skamme dig ud
- At du ikke er god nok
DU ER BANGE FOR AT FALDE. IKKE FOR HØJDERNE
Tænk hvis dit 1-årige jeg var blevet siddende på gulvet og havde nægtet at rejse sig i frygt for at falde, for at de voksne skulle grine eller tro, at du ikke er god nok.
Find det indre barns mod frem. Rejs dig op...bevæg dig op og se, hvad der sker. Måske du tror, at de andre vil grine, men lad mig afsløre en hemmelighed: De fleste vil synes, at du er modig. Ikke fordi det du gør er unikt, men fordi du tør risikere at falde.
Man kan ikke leve et liv oppe uden den risiko ;)