09/02/2017
En lille case fra hverdagen.
Jeg bliver af og til stillet det indlysende spørgsmål, at når man som jeg har arbejdet så meget med sportsfolk, burde jeg så ikke hovedsagelig kun være god til sportsskader? Til det må jeg jo svare, at det er det samme der sker i vævet uanset om uheldet eller overanstrengelsen sker på en sportsplads eller en arbejdsplads. Hyppigheden af skader er dog væsentlig større på sportspladsen. Hvilket jo har gjort at jeg har haft mulighed for at se masse forskelligartede skader.
Men jeg vil her komme med et eksempel på ovenstående. En fyr kommer med en skade der i behandlerkredse kaldes en golfalbue. Han fortæller så at han ikke spiller golf og jo overhovedet ikke dyrker sport. Men for at slippe af med en skade er det vigtigt at flytte sig fra årsagen, altså undgå det der trigger skaden. Ellers kan man blive ved med at behandle, men skaden vil blive ved med at vende tilbage, hvis man bliver ved med at provokere den. Så min opgave er jo i samarbejde med klienten at finde ud af hvad der er den eller de udløsende faktorer. Det gør jeg så ved at fortælle hvad der er den udløsende mekanisme til skaden, som i dette tilfælde oftest skyldes at der overstrækkes i albueleddet. Men klienten kunne simpelthen ikke komme i tanke om situationer hvor han overstrækker i albueleddet. Først til sidst i behandlingen siger han så ” Nu spørger jeg lidt dumt, men jeg har lige overtaget en 1 år gammel hund som er meget uopdragen og trækker i nogle voldsomme ryk når vi går tur. Kan det have noget at sige? ” Og jeg kan så fortælle ham at det jo på ingen måde er et dumt spørgsmål. Og at det højst sandsynligt er årsagen og giver ham så nogle gode råd til hvordan han kan undgå at overstrække i albueleddet fremover.
Så alt dette for at fortælle at der aldrig er ting der er dumme at fortælle når man er til behandler. Vi skal nok sortere i hvad der er vigtigt i forhold til behandlingen.
