Equi-Physiq hestefysioterapi

07/04/2026

29/03/2026

What an amazing feeling to be able to share your thoughts and clinical observations from everyday practise with other professionals in a nice, welcoming and truly cooperative atmospehere!

I am feeling so grateful for all amazing cooperations that led me to this place. For the first time I was a speaker at such a huge event - Veterinary Rehabilitation Conference in Zielonka, Poland, talking about equine thoracolumbar fascia.

Very special thanks to my beloved collegaue dr Vibeke Sødring Elbrønd for all the help and support I received from her, as well as for beautiful dissection pictures I was allowed to use due to her courtesy.

24/03/2026

Smerter i det sacroiliacale led

Det sacroiliacale led dannes af korsbenets vinge og hoftebenet, som er en del af bækkenet. På grund af sin flade og meget tætte opbygning har leddet en begrænset bevægelighed. Det er et yderst stabilt led, men samtidig af stor biomekanisk betydning, da det udgør forbindelsen mellem bagbenet og rygsøjlen og er ansvarligt for overførsel af kraft fra bagbenet til ryggen. Stabiliteten i det sacroiliacale led sikres af tre stærke ligamenter: det dorsale sacroiliacale ligament, det ventrale sacroiliacale ligament samt det interossøse ligament. Derudover omgives leddet af kraftige muskler, såsom m. gluteus profundus, m. gluteus medius, m. biceps femoris samt mm. multifidi.

Smerter i det sacroiliacale led er en hyppig diagnose hos sportsheste, og der kan være flere årsager. Man skelner mellem primære årsager – som skyldes en direkte skade i selve det sacroiliacale led (fx overrivning eller forstrækning af et ligament eller fraktur i bækkenet), og sekundære årsager – som opstår som følge af langvarige, tiltagende smerter, ofte med oprindelse i helt andre strukturer i bagbenet eller rygsøjlen (fx en tidligere skade i m. interosseus i bagbenet, hvor kompensation over tid medfører smerter højere oppe i kroppen). Der tales også i stigende grad om, hvor stor betydning korrekt hovbalance og korrekt akse i ekstremiteterne (eng. HPA - hoof pastern axis) har for hestens komfort og kropsholdning.

Ved smerter i området omkring det sacroiliacale led er det afgørende at arbejde mere helhedsorienteret og betragte hestens krop som en funktionel enhed, frem for udelukkende at fokusere på det område, hvor symptomerne viser sig. I sådanne tilfælde er samarbejde mellem fysioterapeut, dyrlæge og beslagsmed centralt for at hjælpe hesten tilbage til fuld funktion gennem korrekt behandling, en målrettet genoptræningsplan samt optimering af HPA, hvis det er nødvendigt.

Har nogen af jer fået stillet en diagnose relateret til problemer i det sacroiliacale led hos jeres hest?

18/03/2026

Foråret er her, og med det en travl tid for mig. 😍👌☀️

De sidste to weekender har været præget af undervisning af en ny gruppe hestefysioterapistuderende i Polen – vi lærte topografisk anatomi, bevægelsesbiomekanik og de første trin i klassisk og sportsmassage til heste.

Der er ikke mange tider tilbage i marts, men jeg tager allerede imod bookinger til april. 🥰

Bedste hilsner fra kontoret!🙃

03/03/2026

Det sker jævnligt, at klienter henvender sig til mig med en lignende historie:

Hesten har gået med en dårligt tilpasset sadel. Sadlen er blevet udskiftet eller korrigeret af en saddlefitter, men de samme udfordringer i træningen er stadig til stede. De mest tilbagevendende symptomer er stivhed, vanskeligheder med bøjning, modvilje mod bevægelse eller at hesten “bukker” rytteren af.

Det er her, det er vigtigt at forstå én ting – kroppen husker. Hvis en hest i måneder (og nogle gange år) har bevæget sig med begrænsning og/eller ubehag, har kroppen været nødt til at finde en måde at kompensere på.

Og det betyder ofte, at:
🔹 den ene side er blevet stærkere og mere dominerende
🔹 den anden side mindre aktiv og svagere
🔹 et kompensatorisk bevægemønster er blevet indlært
🔹 hesten har skabt en association: sadling/træning = smerte

En ændring af sadlen fjerner årsagen til ubehaget, men ophæver ikke de indarbejdede adaptationer. Korrekt tilpasset udstyr er helt afgørende, men selv det bedst tilpassede udstyr genskaber ikke automatisk symmetri, bevægeudslag eller vævets elasticitet.

Her kan målrettet fysioterapeutisk behandling samt bevidst og korrekt opbygget træning gøre forskellen 💪💙

📸
| hestefysioterapi | hesterehabilitering

24/02/2026

What a fabulous weekend at the Horses Inside Out Conference in England! This year's topic was "Soundness and Symmetry". We've been trying to answer questions like:
1. Does asymmetry always impact a horse in a negative way, or can it actually sometimes be beneficial for the horse?
2. Is there a link between dentistry/teeth issues and gait asymmetry or lameness?
3. How does the rider's asymmetry influence a horse?
4. What can we do better to deal with horse's asymmetry as their riders/trainers/physios/vets/saddle fitters/farriers?
Very interesting discussions and active brains - I loved that! 🫶
Now, back to work to implement new knowledge in my practise 💪🏻

05/02/2026

😃Hvordan har I det alle sammen i disse kolde dage? Holder I varmen?! 🥶Sidste uge i Polen var der -20 gerader. Holde op - det er godt at jeg kan godt lide vinter 😍🫣

Jeg deler min februar-kalender, da jeg vil være meget væk denne måned. Hvis du vil booke en tid, er det bedst at booke i dag, da der kun er et par dage tilbage.

❌7-15.02. SKIFERIE/LUKKET
✅16-19.02. LEDIGE TIDER
❌20-23.02. Horses Inside Out Conference in England, Symmetry and Asymmetry
✅24-27.02. LEDIGE TIDER

Jeg glæder mig til at se Jer og jeres heste!🥰

27/01/2026

🔬 FYSIKALSK TERAPI I REHABILITERING AF HESTE – HVILKE MEKANISMER BYGGER DEN PÅ?

Fysikalsk terapi i rehabilitering af heste bygger på konkrete fysiske fænomener – lys-, lyd-, elektriske og elektromagnetiske bølger – som påvirker vævet på cellulært, neurologisk og metabolisk niveau. Det er ikke “maskin-magi”, men målrettet stimulering med nøje definerede parametre.

🔴 Laserterapi (LLLT / HILT)

Virkningsmekanisme:
Laserterapi anvender lys med en specifik bølgelængde, som kan trænge gennem huden og ned i de dybere væv. Lysets energi absorberes af fotoreceptorer i mitokondrierne (bl.a. cytochrom c-oxidase), hvilket fører til:

• øget ATP-produktion
• modulering af inflammatoriske processer
• forbedret cellulær metabolisme
• øget mikrocirkulation

Hvornår anvendes det?
✔️ inflammation i muskler, sener og ledbånd
✔️ bløddelsskader
✔️ hævelser og hæmatomer
✔️ understøttelse af heling

➡️ Laserterapi virker fotobiomodulerende og regulerer biologiske processer – den “opvarmer” ikke vævet.

🔊 Ultralydsterapi

Virkningsmekanisme:
Ultralyd består af lydbølger med meget høj frekvens, som ikke kan høres af det menneskelige øre. Når bølgerne bevæger sig gennem vævet, skaber de:

• mikrovibrationer på celleniveau
• mikromassage af vævet
• trykændringer (kavitation)
• termiske eller ikke-termiske effekter

Dette forbedrer vævets elasticitet og evne til at glide i forhold til hinanden.

Hvornår anvendes det?
✔️ kroniske muskelspændinger
✔️ fasciale restriktioner
✔️ arvæv
✔️ tendinopatier og entesopatier

➡️ Ultralyd arbejder i dybden – dér hvor manuel behandling har begrænset effekt.

⚡ Elektroterapi

Virkningsmekanisme:
Elektroterapi anvender elektriske impulser med specifik frekvens, intensitet og varighed, som påvirker:

• nerveledning
• muskelaktivering
• smerteregulering (”gate control”, endorfinfrigivelse)

Impulserne efterligner kroppens egne signaler fra nervesystemet.

Hvornår anvendes det?
✔️ smertetilstande
✔️ muskulær svækkelse eller hæmning
✔️ nedsat neuromuskulær kontrol
✔️ efter skader eller perioder med nedsat belastning

➡️ Elektroterapi påvirker direkte nervesystemet – ikke kun musklerne.

💥 Shockwave-terapi

Virkningsmekanisme:
Shockwave-terapi anvender højenergetiske akustiske bølger, som overfører mekanisk energi til vævet. Dette medfører:

• kontrollerede mikroskader
• aktivering af vævsreparation
• øget blodgennemstrømning (neovaskularisering)
• omstrukturering af kollagen

Hvornår anvendes det?
✔️ kroniske sene- og ledbåndsskader
✔️ entesopatier
✔️ overbelastningsrelaterede forandringer
✔️ områder med nedsat blodforsyning

➡️ Shockwave “genstarter” helingsprocesser, hvor kroppen er fastlåst i en kronisk fase.

🧲 PEMF – pulserende elektromagnetisk felt

Virkningsmekanisme:
PEMF anvender et varierende elektromagnetisk felt, som påvirker cellernes membranpotentiale og iontransport (bl.a. Ca²⁺, Na⁺, K⁺). Resultatet er:

• forbedret cellulær metabolisme
• bedre iltforsyning til vævet
• regulering af inflammatoriske processer
• støtte til heling af knogle- og bløddelsvæv

Hvornår anvendes det?
✔️ restitution efter træning
✔️ inflammatoriske tilstande
✔️ understøttelse af heling
✔️ helkropsorienteret terapi

➡️ PEMF virker skånsomt, men systemisk, og understøtter kroppens egne regenerationsmekanismer.

🧠 Afslutning

Fysikalske terapier “helbreder” ikke alene. De fungerer som præcise biologiske stimuli, der – når de anvendes korrekt – kan:

✔️ fremskynde restitution
✔️ reducere smerte
✔️ forbedre bevægelseskvalitet

Nøglen er korrekte parametre, timing og kombination med manuel terapi og målrettet bevægelse.

22/01/2026

Hestefysioterapi – en evidensbaseret og specialiseret tilgang 🐴

Hestefysioterapi er ikke én enkelt “magisk” teknik, men en helhedsorienteret tilgang, der kombinerer manuelle behandlingsteknikker med udvalgte metoder inden for fysikalsk terapi. Alt arbejde tilpasses altid den enkelte hests behov, træningsniveau og belastning.
Formålet er at optimere bevægelsesfunktion, reducere smerte, støtte vævets adaptation og sikre en harmonisk biomekanik hos hesten.

Manuel terapi udgør en central del af hestefysioterapi og kræver en dyb forståelse af anatomi, biomekanik og neurofysiologi. I den kliniske praksis anvendes blandt andet følgende teknikker:

▪️ Fasciale (bindevævs-orienteret) teknikker
Arbejder med fasciesystemet, som forbinder kroppens strukturer i én funktionel helhed. For eks.:
– fasciale manipulationer
– myofascial release
Disse teknikker anvendes til at forbedre vævets glid, reducere spændinger og påvirke postural kontrol og bevægelsesmønstre.

▪️ Triggerpunktsterapi
Målrettet behandling af hyperirritable områder i muskulaturen, som kan være forbundet med smerte, bevægelsesrestriktioner og nedsat funktion af musklerne.

▪️ Instrument-assisteret bløddelsbehandling
Anvendes som supplement til manuel terapi for mere præcis mekanisk og sensorisk stimulation af bløddelsstrukturer.

▪️ Ledmobiliseringer
Blide, kontrollerede teknikker med henblik på at forbedre leddenes bevægelighed, ledmekanik og proprioceptiv input.

▪️ Massageteknikker
– klassisk massage
– sportsmassage
Anvendes til regulering af muskeltonus, forbedring af blodcirkulation samt restitution i forbindelse med træning og konkurrence.

▪️ Lymfedrænage
Støtter lymfesystemets funktion, reducerer ødemer og understøtter kroppens regenerative processer.

🔬 Det er vigtigt at understrege, at hver af disse teknikker kræver specialiseret efteruddannelse og certificerede kurser. Derfor vælger mange hestefysioterapeuter at specialisere sig i udvalgte manuelle behandlingsmetoder.

👉 Min faglige specialisering ligger inden for fasciale teknikker samt sportsmassage til heste, med fokus på funktionel bevægelse, vævsadaptation og optimal restitution.

I kommende opslag vil jeg præsentere udvalgte redskaber og metoder inden for fysikalsk terapi, som ofte anvendes som supplement til manuel behandling.

20/01/2026

When massage hits hard! 😂

12/01/2026

Nogle gange ser vi på en hest, og noget virker forkert – tilsyneladende sundt, ikke halt… men noget er galt. Selvom alle resultater og tests siger, at det er fint. Hvad så?

Det kunne være muskelhukommelse – kroppens måde at "registrere" gamle skader, spændinger og ubehag.
En hest, der har været skadet tidligere, har båret en dårligt passende sadel i lang tid eller er blevet brugt forkert, kan stadig bevæge sig som kompensation, selvom fysisk "alt er fint nu".

🔁 Gamle spændinger kan:
- påvirke bevægelsesmønstre
- hindre afslapning og udstrækning
- overføre spændinger til andre dele af kroppen
- føre til overbelastning og nye skader

Derfor er en omfattende tilgang til fysioterapi så vigtig – ikke bare at se, "hvor det gør ondt", men at forstå hestens bevægelseshistorik. For selvom såret eller skade er helet, kan kroppen stadig beskytte sig mod smerter, der ikke længere er til stede. ❗️
📸
| hestefysioterapi | hesterehabilitering

08/01/2026

❓Et af de mest almindelige spørgsmål, jeg får fra jer, er: "Må jeg ride min hest i morgen?" (dagen efter terapien)

Altså - det må du godt, men her er HVORFOR JEG ANBEFALER AT DU VENTER MED DET 1-2 DAGE ;)

📌 Hvorfor bør man undgå ridning i 24–48 timer efter manuel terapi?

Efter manuel terapi sker der en række biologiske og neurologiske tilpasningsprocesser i hestens krop. For at opnå og fastholde den ønskede effekt har vævene brug for tid – ikke kun subjektivt, men fysiologisk.

1. Muskler og bløddele har brug for tid til at tilpasse sig
Manuelle teknikker påvirker muskelspænding, elasticitet og blodgennemstrømning. Disse væv reagerer på behandlingen, og tidlig belastning kan forstyrre den naturlige tilpasningsproces.

2. Bindevæv og fascie remodelleres ikke øjeblikkeligt
Manuel behandling kan ændre organiseringen af kollagenfibre i fascien. Den egentlige stabilisering og tilpasning af vævsstrukturen sker gradvist over tid – ikke umiddelbart efter behandlingen.

3. Nervesystemet skal integrere ændringerne
Manuel terapi påvirker proprioception, muskeltonus og neuromuskulær kontrol. Nervesystemet har brug for tid til at bearbejde og integrere disse nye input, så nye bevægelsesmønstre kan stabiliseres.

4. Vævenes elasticitet og fysiologiske spænding ændres midlertidigt
Efter behandling ændres vævenes viskoelastiske egenskaber. En kort restitutionsperiode hjælper kroppen med at tilpasse sig disse ændringer, før den udsættes for belastning som ridning.

5. Kortvarig hvile forbedrer behandlingens effekt
Forskning viser, at en kort hvileperiode efter manuel intervention understøtter restitution og reducerer risikoen for, at kroppen falder tilbage i gamle spændings- og kompensationsmønstre.

👉 Kort sagt: Ridning inden for 24–48 timer efter manuel terapi kan være for belastende for væv og nervesystem, der netop er blevet reorganiseret. Ved at give hesten tid til restitution sikrer vi bedre og mere holdbare behandlingsresultater.

BEMÆRK: Det betyder ikke, at din hest skal holde op med at bevæge sig efter fysioterapi! I kan stadig nyde en gåtur i hånd sammen eller let longe, uden belastning og indspændinger.

LITERATUR:
Kjaer M. et al. (2009). Role of extracellular matrix in adaptation of tendon and skeletal muscle to mechanical loading. Physiological Reviews

Schleip R., Findley T., Chaitow L., Huijing P. (2012). Fascia: The Tensional Network of the Human Body. Elsevier

Stecco C. et al. (2014). Fascial components of the myofascial pain syndrome. Current Pain and Headache Reports

Bialosky J.E. et al. (2009). The mechanisms of manual therapy in the treatment of musculoskeletal pain. Manual Therapy

Haavik H., Murphy B. (2012). The role of spinal manipulation in addressing disordered sensorimotor integration. Journal of Electromyography and Kinesiology

Proske U., Gandevia S.C. (2012). The proprioceptive senses: their roles in signaling body shape, body position and movement. Physiological Reviews