Equi-Physiq hestefysioterapi

21/04/2026

Brunstrelaterede smerter hos hopper - Del 2

Hvorfor er brunst symptomer ofte forvirrende?
Brunstrelaterede symptomer forveksles let med ortopædiske problemer eller udstyrsproblemer, da de kan omfatte:

• Spændinger og ømhed i lænderegionen, som intensiveres under rytterens vægt
• Modvilje mod at aktivere bagparten
• Overdreven følsomhed over for sadling og/eller justering af gjorden
• Nedsat galopkvalitet
Ofte går ejernes tanker til sadeltjek, træningsændringer eller endda unødvendige pauser fra arbejdet - når kilden til problemet er fysiologisk.

Hvordan kan manuel terapi hjælpe?
Manuel terapi "slukker" ikke fysiologiske processer, men kan forbedre hoppens komfort betydeligt ved at:
1. Regulere muskeltonus
Blødvævsteknikker hjælper med at reducere overdreven spænding i lænde- og bækkenmusklerne.
2. Fasciaarbejde
I perioder med hormonelle forandringer kan fascia reagere med øget stivhed og overfølsomhed. Blide fasciale teknikker forbedrer dens glid og elasticitet.
3. Indvirkning på nervesystemet
Manuel stimulering af mekaniske receptorer har en regulerende effekt på nervesystemet, hvilket kan reducere smerteopfattelsen og forbedre den generelle velvære.
4. Forbedret mobilitet i bækkenet og lændehvirvelsøjlen
Subtilt arbejde med korsbenet kan reducere ubehag som følge af øget mobilitet eller ustabilitet.

Vigtigt – terapi er ikke alt!
Det er værd at være klar:

Dette er ikke et "problem, der skal løses", men en fysiologisk tilstand, der skal forstås og støttes. Derfor opnås de bedste resultater med en kombination af:
• manuel terapi
• bevidst træning (mindre intens på de mest følsomme dage)
• overvågning af hoppens cyklus
• tilskud med urter som for eks. kamille, humle og kyskhedsbær (Vitex agnus-castus L.)
• muligt samarbejde med en dyrlæge i tilfælde af alvorlige symptomer (!)

Lad mig vide, om denne tekst var nyttig for dig, og om du har oplevet lignende periodiske problemer med brunst hos din(e) hoppe(r).

15/04/2026

Foråret er en tid, hvor mange hoppeejere bemærker betydelige ændringer i deres adfærd og præstation under sadlen. De oplever overdreven stivhed, modvilje mod at bevæge sig, smertefulde reaktioner ved pelspleje eller sadling – især i lænderegionen, og nogle gange endda markant aggressiv adfærd, såsom at sparke, bide eller stejle med rytteren på ryggen.

Den første tanke? - "Rygproblem" eller "dårligt tilpasset sadel."
Og selvom dette nogle gange er sandt, er det ikke altid den korrekte diagnose.
______________________________________
Brunst og hoppens krop – Hvad sker der egentlig?
Hoppens brunstcyklus er stærkt forbundet med hormonbalancen, primært østrogenproduktionen. Under brunst sker følgende:
• øget spænding og følsomhed i blødt væv
• ændringer i muskeltonus, især i bækken- og lænderegionen
• øget mobilitet af ledbånd i sacroiliac region
• nedsat smertetærskel
Alt dette kan forårsage, at lumbosakralregionen bliver overfølsom - selv uden tilstedeværelse af typisk traume eller overbelastning.
Dette kan sammenlignes med det ubehag, kvinder oplever under menstruation - hvor smerten ikke skyldes strukturel skade, men fysiologiske ændringer i kroppen.

Hvorfor påvirker hormoner blødt væv? Mekanismerne bag ændringer i hoppens krop
For at forstå, hvorfor smerte og ændringer i bevægelseskvalitet opstår under brunst, skal vi overveje den direkte effekt af hormoner på blødt væv - muskler, fascia og ledstabiliserende strukturer.

Østrogen spiller en nøglerolle her.
1. Østrogen og bindevævets elasticitet
Østrogen påvirker kollagenmetabolismen - det vigtigste protein, der opbygger ledbånd, fascia og andet bindevæv.
Under brunst observeres følgende:
• øget vævselasticitet
• nedsat ligamentstivhed
• større modtagelighed for strækning
Lyder det godt? Ikke nødvendigvis.
Større elasticitet betyder også mindre stabilitet.
I praksis kan dette føre til mikroinstabilitet i leddene, især i bækkenregionen og SI-led.
Denne subtile ustabilitet manifesterer sig ofte som:
• vanskeligheder med at engagere bagparten
• "faldende fra hinanden"-bevægelse
• kompenserende spænding i lændehvirvelsøjlen
• i ekstreme tilfælde endda som halthed i bagbenet
_________________________________________
2. Hormoners effekt på fascia
Fascia er et stærkt innerveret væv, der reagerer på hormonelle ændringer. Østrogener kan:
• påvirke fascial hydrering
• ændre dets glideegenskaber
• øge følsomheden af ​​sensoriske receptorer
Effekten? Væv, der normalt bevæger sig glat, kan blive mere "klæbrigt", mindre elastisk og mere følsomt over for tryk.

Dette forklarer, hvorfor en hoppe kan reagere negativt på berøring i lænderegionen, på trods af fraværet af typisk traume.
_______________________________________
3. Nervesystemet og smertetærsklen
Kønshormoner påvirker også bearbejdningen af ​​stimuli i nervesystemet.
Under brunst kan følgende forekomme:
• en sænket smertetærskel
• øget reaktivitet over for mekaniske stimuli
• øget "årvågenhed" i nervesystemet.

Med andre ord kan en stimulus, der normalt ville være neutral, opfattes som ubehag og smerte.
4. Muskelspænding som en sekundær effekt
Ændringer i stabilitet og følesans fører til kompenserende reaktioner:
• Stabiliserende (dybe) muskler kan virke mindre effektivt
• Overfladiske muskler overtager den stabiliserende funktion
• Overdreven beskyttende spænding opstår
Dette er især mærkbart i musklerne i lændehvirvelsøjlen.

I næste indlæg vil jeg diskutere mulige strategier til at støtte hopper i brunt-perioden. Stay tunned!

13/04/2026

Just another day at work 😅💋✌🏻

07/04/2026

29/03/2026

What an amazing feeling to be able to share your thoughts and clinical observations from everyday practise with other professionals in a nice, welcoming and truly cooperative atmospehere!

I am feeling so grateful for all amazing cooperations that led me to this place. For the first time I was a speaker at such a huge event - Veterinary Rehabilitation Conference in Zielonka, Poland, talking about equine thoracolumbar fascia.

Very special thanks to my beloved collegaue dr Vibeke Sødring Elbrønd for all the help and support I received from her, as well as for beautiful dissection pictures I was allowed to use due to her courtesy.

24/03/2026

Smerter i det sacroiliacale led

Det sacroiliacale led dannes af korsbenets vinge og hoftebenet, som er en del af bækkenet. På grund af sin flade og meget tætte opbygning har leddet en begrænset bevægelighed. Det er et yderst stabilt led, men samtidig af stor biomekanisk betydning, da det udgør forbindelsen mellem bagbenet og rygsøjlen og er ansvarligt for overførsel af kraft fra bagbenet til ryggen. Stabiliteten i det sacroiliacale led sikres af tre stærke ligamenter: det dorsale sacroiliacale ligament, det ventrale sacroiliacale ligament samt det interossøse ligament. Derudover omgives leddet af kraftige muskler, såsom m. gluteus profundus, m. gluteus medius, m. biceps femoris samt mm. multifidi.

Smerter i det sacroiliacale led er en hyppig diagnose hos sportsheste, og der kan være flere årsager. Man skelner mellem primære årsager – som skyldes en direkte skade i selve det sacroiliacale led (fx overrivning eller forstrækning af et ligament eller fraktur i bækkenet), og sekundære årsager – som opstår som følge af langvarige, tiltagende smerter, ofte med oprindelse i helt andre strukturer i bagbenet eller rygsøjlen (fx en tidligere skade i m. interosseus i bagbenet, hvor kompensation over tid medfører smerter højere oppe i kroppen). Der tales også i stigende grad om, hvor stor betydning korrekt hovbalance og korrekt akse i ekstremiteterne (eng. HPA - hoof pastern axis) har for hestens komfort og kropsholdning.

Ved smerter i området omkring det sacroiliacale led er det afgørende at arbejde mere helhedsorienteret og betragte hestens krop som en funktionel enhed, frem for udelukkende at fokusere på det område, hvor symptomerne viser sig. I sådanne tilfælde er samarbejde mellem fysioterapeut, dyrlæge og beslagsmed centralt for at hjælpe hesten tilbage til fuld funktion gennem korrekt behandling, en målrettet genoptræningsplan samt optimering af HPA, hvis det er nødvendigt.

Har nogen af jer fået stillet en diagnose relateret til problemer i det sacroiliacale led hos jeres hest?

18/03/2026

Foråret er her, og med det en travl tid for mig. 😍👌☀️

De sidste to weekender har været præget af undervisning af en ny gruppe hestefysioterapistuderende i Polen – vi lærte topografisk anatomi, bevægelsesbiomekanik og de første trin i klassisk og sportsmassage til heste.

Der er ikke mange tider tilbage i marts, men jeg tager allerede imod bookinger til april. 🥰

Bedste hilsner fra kontoret!🙃

03/03/2026

Det sker jævnligt, at klienter henvender sig til mig med en lignende historie:

Hesten har gået med en dårligt tilpasset sadel. Sadlen er blevet udskiftet eller korrigeret af en saddlefitter, men de samme udfordringer i træningen er stadig til stede. De mest tilbagevendende symptomer er stivhed, vanskeligheder med bøjning, modvilje mod bevægelse eller at hesten “bukker” rytteren af.

Det er her, det er vigtigt at forstå én ting – kroppen husker. Hvis en hest i måneder (og nogle gange år) har bevæget sig med begrænsning og/eller ubehag, har kroppen været nødt til at finde en måde at kompensere på.

Og det betyder ofte, at:
🔹 den ene side er blevet stærkere og mere dominerende
🔹 den anden side mindre aktiv og svagere
🔹 et kompensatorisk bevægemønster er blevet indlært
🔹 hesten har skabt en association: sadling/træning = smerte

En ændring af sadlen fjerner årsagen til ubehaget, men ophæver ikke de indarbejdede adaptationer. Korrekt tilpasset udstyr er helt afgørende, men selv det bedst tilpassede udstyr genskaber ikke automatisk symmetri, bevægeudslag eller vævets elasticitet.

Her kan målrettet fysioterapeutisk behandling samt bevidst og korrekt opbygget træning gøre forskellen 💪💙

📸
| hestefysioterapi | hesterehabilitering

24/02/2026

What a fabulous weekend at the Horses Inside Out Conference in England! This year's topic was "Soundness and Symmetry". We've been trying to answer questions like:
1. Does asymmetry always impact a horse in a negative way, or can it actually sometimes be beneficial for the horse?
2. Is there a link between dentistry/teeth issues and gait asymmetry or lameness?
3. How does the rider's asymmetry influence a horse?
4. What can we do better to deal with horse's asymmetry as their riders/trainers/physios/vets/saddle fitters/farriers?
Very interesting discussions and active brains - I loved that! 🫶
Now, back to work to implement new knowledge in my practise 💪🏻

05/02/2026

😃Hvordan har I det alle sammen i disse kolde dage? Holder I varmen?! 🥶Sidste uge i Polen var der -20 gerader. Holde op - det er godt at jeg kan godt lide vinter 😍🫣

Jeg deler min februar-kalender, da jeg vil være meget væk denne måned. Hvis du vil booke en tid, er det bedst at booke i dag, da der kun er et par dage tilbage.

❌7-15.02. SKIFERIE/LUKKET
✅16-19.02. LEDIGE TIDER
❌20-23.02. Horses Inside Out Conference in England, Symmetry and Asymmetry
✅24-27.02. LEDIGE TIDER

Jeg glæder mig til at se Jer og jeres heste!🥰

27/01/2026

🔬 FYSIKALSK TERAPI I REHABILITERING AF HESTE – HVILKE MEKANISMER BYGGER DEN PÅ?

Fysikalsk terapi i rehabilitering af heste bygger på konkrete fysiske fænomener – lys-, lyd-, elektriske og elektromagnetiske bølger – som påvirker vævet på cellulært, neurologisk og metabolisk niveau. Det er ikke “maskin-magi”, men målrettet stimulering med nøje definerede parametre.

🔴 Laserterapi (LLLT / HILT)

Virkningsmekanisme:
Laserterapi anvender lys med en specifik bølgelængde, som kan trænge gennem huden og ned i de dybere væv. Lysets energi absorberes af fotoreceptorer i mitokondrierne (bl.a. cytochrom c-oxidase), hvilket fører til:

• øget ATP-produktion
• modulering af inflammatoriske processer
• forbedret cellulær metabolisme
• øget mikrocirkulation

Hvornår anvendes det?
✔️ inflammation i muskler, sener og ledbånd
✔️ bløddelsskader
✔️ hævelser og hæmatomer
✔️ understøttelse af heling

➡️ Laserterapi virker fotobiomodulerende og regulerer biologiske processer – den “opvarmer” ikke vævet.

🔊 Ultralydsterapi

Virkningsmekanisme:
Ultralyd består af lydbølger med meget høj frekvens, som ikke kan høres af det menneskelige øre. Når bølgerne bevæger sig gennem vævet, skaber de:

• mikrovibrationer på celleniveau
• mikromassage af vævet
• trykændringer (kavitation)
• termiske eller ikke-termiske effekter

Dette forbedrer vævets elasticitet og evne til at glide i forhold til hinanden.

Hvornår anvendes det?
✔️ kroniske muskelspændinger
✔️ fasciale restriktioner
✔️ arvæv
✔️ tendinopatier og entesopatier

➡️ Ultralyd arbejder i dybden – dér hvor manuel behandling har begrænset effekt.

⚡ Elektroterapi

Virkningsmekanisme:
Elektroterapi anvender elektriske impulser med specifik frekvens, intensitet og varighed, som påvirker:

• nerveledning
• muskelaktivering
• smerteregulering (”gate control”, endorfinfrigivelse)

Impulserne efterligner kroppens egne signaler fra nervesystemet.

Hvornår anvendes det?
✔️ smertetilstande
✔️ muskulær svækkelse eller hæmning
✔️ nedsat neuromuskulær kontrol
✔️ efter skader eller perioder med nedsat belastning

➡️ Elektroterapi påvirker direkte nervesystemet – ikke kun musklerne.

💥 Shockwave-terapi

Virkningsmekanisme:
Shockwave-terapi anvender højenergetiske akustiske bølger, som overfører mekanisk energi til vævet. Dette medfører:

• kontrollerede mikroskader
• aktivering af vævsreparation
• øget blodgennemstrømning (neovaskularisering)
• omstrukturering af kollagen

Hvornår anvendes det?
✔️ kroniske sene- og ledbåndsskader
✔️ entesopatier
✔️ overbelastningsrelaterede forandringer
✔️ områder med nedsat blodforsyning

➡️ Shockwave “genstarter” helingsprocesser, hvor kroppen er fastlåst i en kronisk fase.

🧲 PEMF – pulserende elektromagnetisk felt

Virkningsmekanisme:
PEMF anvender et varierende elektromagnetisk felt, som påvirker cellernes membranpotentiale og iontransport (bl.a. Ca²⁺, Na⁺, K⁺). Resultatet er:

• forbedret cellulær metabolisme
• bedre iltforsyning til vævet
• regulering af inflammatoriske processer
• støtte til heling af knogle- og bløddelsvæv

Hvornår anvendes det?
✔️ restitution efter træning
✔️ inflammatoriske tilstande
✔️ understøttelse af heling
✔️ helkropsorienteret terapi

➡️ PEMF virker skånsomt, men systemisk, og understøtter kroppens egne regenerationsmekanismer.

🧠 Afslutning

Fysikalske terapier “helbreder” ikke alene. De fungerer som præcise biologiske stimuli, der – når de anvendes korrekt – kan:

✔️ fremskynde restitution
✔️ reducere smerte
✔️ forbedre bevægelseskvalitet

Nøglen er korrekte parametre, timing og kombination med manuel terapi og målrettet bevægelse.

22/01/2026

Hestefysioterapi – en evidensbaseret og specialiseret tilgang 🐴

Hestefysioterapi er ikke én enkelt “magisk” teknik, men en helhedsorienteret tilgang, der kombinerer manuelle behandlingsteknikker med udvalgte metoder inden for fysikalsk terapi. Alt arbejde tilpasses altid den enkelte hests behov, træningsniveau og belastning.
Formålet er at optimere bevægelsesfunktion, reducere smerte, støtte vævets adaptation og sikre en harmonisk biomekanik hos hesten.

Manuel terapi udgør en central del af hestefysioterapi og kræver en dyb forståelse af anatomi, biomekanik og neurofysiologi. I den kliniske praksis anvendes blandt andet følgende teknikker:

▪️ Fasciale (bindevævs-orienteret) teknikker
Arbejder med fasciesystemet, som forbinder kroppens strukturer i én funktionel helhed. For eks.:
– fasciale manipulationer
– myofascial release
Disse teknikker anvendes til at forbedre vævets glid, reducere spændinger og påvirke postural kontrol og bevægelsesmønstre.

▪️ Triggerpunktsterapi
Målrettet behandling af hyperirritable områder i muskulaturen, som kan være forbundet med smerte, bevægelsesrestriktioner og nedsat funktion af musklerne.

▪️ Instrument-assisteret bløddelsbehandling
Anvendes som supplement til manuel terapi for mere præcis mekanisk og sensorisk stimulation af bløddelsstrukturer.

▪️ Ledmobiliseringer
Blide, kontrollerede teknikker med henblik på at forbedre leddenes bevægelighed, ledmekanik og proprioceptiv input.

▪️ Massageteknikker
– klassisk massage
– sportsmassage
Anvendes til regulering af muskeltonus, forbedring af blodcirkulation samt restitution i forbindelse med træning og konkurrence.

▪️ Lymfedrænage
Støtter lymfesystemets funktion, reducerer ødemer og understøtter kroppens regenerative processer.

🔬 Det er vigtigt at understrege, at hver af disse teknikker kræver specialiseret efteruddannelse og certificerede kurser. Derfor vælger mange hestefysioterapeuter at specialisere sig i udvalgte manuelle behandlingsmetoder.

👉 Min faglige specialisering ligger inden for fasciale teknikker samt sportsmassage til heste, med fokus på funktionel bevægelse, vævsadaptation og optimal restitution.

I kommende opslag vil jeg præsentere udvalgte redskaber og metoder inden for fysikalsk terapi, som ofte anvendes som supplement til manuel behandling.