14/11/2025
Hvordan får jeg det jeg ER til at hænge sammen med det jeg GØR?
Det har været den store gåde for mig at løse igennem det meste af mit liv.
Det har ført mig til et helt central og essentielt begreb: KOMPLEKSER.
Arbejdet med psykologiske komplekser udgør en central del af den jungianske teori og praksis. Komplekser forstås som autonome psykiske strukturer, der rummer affekt, erindring, billeder og archetypiske elementer.
Ifølge Jung opstår et kompleks dér, hvor individet har erfaret noget emotionelt ladet, som ikke er blevet fuldt integreret i bevidstheden. På denne måde fungerer komplekser som knudepunkter i psyken, hvor personlig og kollektiv ubevidst dynamik mødes.
Jung beskriver komplekser som delpersonligheder med en vis grad af autonomi (CW8, §210).
De aktiveres ofte, når ydre situationer berører tidligere erfaringer eller arketypiske temaer. Dette kommer til udtryk i følelsesmæssige reaktioner, kropslige svar, drømme eller ubevidste impulser, der kan opleves som 'ikke helt mine'. Derfor kan komplekser fremstå både som forstyrrende og som betydningsfulde signaler om, hvad psyken forsøger at kommunikere.
Det terapeutiske arbejde handler ikke primært om at eliminere komplekset, men om at give det en relationel og bevidstgjort plads. Jung fremhæver, at det er gennem bevidsthedens møde med komplekset, at transformation bliver mulig (CW11, §390). Dette kræver en terapeutisk ramme, hvor kompleksets energi kan udfolde sig uden for tidlige forsvar eller retraumatisering.
Komplekser viser sig ofte i overføringen og modoverføringen, hvor terapeuten må kunne rumme affekten og samtidig bevare et refleksivt ståsted. Post-jungianske bidrag, bl.a. fra Mario Jacobi, betoner vigtigheden af relationelle felter og den gensidige påvirkning, der opstår, når et kompleks bliver aktiveret i terapien. Jacobi beskriver dette som et 'felt' af flere lag af kommunikation, hvor både patientens og terapeutens bevidste og ubevidste processer spiller sammen.
Når et kompleks mødes med nærvær og refleksion, mister det sin automatiske magt og bliver i stedet en portal til større selvforståelse. Jung skriver, at 'et kompleks integreret i bevidstheden transformeres fra hindring til potentiale' (CW9ii, §45). På denne måde fungerer komplekser som bærere af psykens vækst—ikke kun som symptomer på dysfunktion, men som strukturer, der rummer muligheden for en dybere forankring i selvet.
Arbejdet med komplekser er altså en essentiel del af den jungianske terapeutiske proces. Det åbner for kontakt med ubevidste lag, som indeholder både smerte, længsel, kreativitet og potentiale. Ved at møde komplekset frem for at undgå det opstår muligheden for heling og integration, hvilket fører til større psykologisk frihed, autenticitet og helhed.
Jeg håber det gav mening- smid meget gerne en kommentar i feltet🙏🏼🧡
Referencer
- C.G. Jung: *Collected Works*, vol. 8, 9ii, 11.
- Mario Jacobi: *The Analytic Encounter*.
- M.-L. von Franz: *Psychotherapy* og *The Interpretation of Fairy Tales*.
