29/11/2025
Du behøver ikke forklare, hvorfor du føler dig forkert. Hvorfor du har mistet troen på, at livet også kan blive godt for dig. Hvorfor du ikke kan se lyset lige nu.
Mange unge kvinder og mænd går stille rundt med en følelse af at være fiasko, forkerte eller bare ikke lykkes i livet.
At alle andre har fundet ud af livet – bare ikke dem.
At de skulle have været stærkere, smukkere, klogere, mere beslutsomme, mindre følsomme.
Og når nogen spørger:
“Er du okay?”
… så begynder de at forklare.
Forklare hvorfor de kæmper.
Forklare hvorfor de ikke har energi.
Forklare hvorfor de ikke kan tro på sig selv.
Forklare hvorfor de ikke føler sig værdige.
Men kære du…
Det er ikke dig, der er forkert.
Det er forventningerne, der er umenneskelige.
For sandheden er:
Du skylder ikke at være perfekt.
Du skylder ikke at have styr på alting i en alder af 18, 20 eller 27.
Du skylder ikke at være stærk hele tiden.
Du skylder ikke andre en poleret version af dig selv.
Du må gerne have dage, hvor du falder sammen.
Du må gerne sige:
“Jeg har det svært, og jeg ved ikke engang hvorfor.”
Du må gerne være et menneske – ikke et projekt.
Og til dig, der står ved siden af:
Hun/han behøver ikke flere løsninger.
Hun/han behøver ikke en peptalk om at “vi alle har det svært en gang imellem”.
Hun/han behøver ikke, at du fikser smerte.
Hun/han har brug for, at blive set.
At du siger:
“Du er ikke alene.
Du er ikke forkert.
Jeg går ingen steder.
Jeg er her.”
Når man føler sig som en fiasko, er det ikke virkeligheden, der taler.
Det er udmattelsen.
Det er skammen.
Det er frygten for ikke at være elskelig.
Men der findes et tidspunkt – måske ikke i dag, måske ikke i morgen – hvor lyset begynder at trænge ind igen.
Hvor du mærker et strejf af håb.
Hvor du tænker:
“Måske er jeg mere værd, end jeg troede.”
Og det er du.
Du er langt mere end dine svære dage.
Langt mere end dine fejltagelser.
Langt mere end den historie, du fortæller dig selv, når du ligger vågen om natten.
Du er ikke færdig.
Du er ikke tabt.
Du er ikke håbløs.
Du er i gang med at blive til den, du altid var – bare uden alle de lag af selvkritik.
Og indtil du selv kan se det klart:
Så lad mig sige det højt for dig:
Du er nok.
Også selvom du ikke tror det endnu.