07/11/2025
Det kræver mod at stå ved uroen – både vores egen og vores børns.
Det er så menneskeligt at ville fjerne den, fikse den, gøre den lille.
Men de stærkeste øjeblikke i en familie opstår ofte der, hvor ingen prøver at være stærk.
Hvor vi ikke skal præstere ro, men bare være sammen i det, der er.
Når vi inviterer uroen ind i lyset med mildhed og nærvær, mister den sin magt.
For det er aldrig uroen, der splitter os – det er følelsen af at skulle stå alene i den.
Tak til alle jer, der tør være ærlige, uperfekte og kærlige på samme tid.
Det er sådan, vi skaber familier, hvor hjertet får lov at slå frit 💛🌿
🌿 Når vi vil skabe ro i familien
Angst forsvinder ikke, fordi vi taler den væk.
Den opløses, når den bliver mødt — roligt, kærligt og uden krav.
For mange familier tror, at løsningen er at “berolige” den, der er utryg, den der har angst:
👉 “Der er jo ikke noget at være bange for.”
👉 “Du skal bare slappe af.”
Men sådan fungerer angst ikke.
Den skal ikke overbevises — den skal forstås.
Den vokser, når vi kæmper imod den.
Men den falder til ro, når nogen tør blive stående sammen med os i uroen.
Derfor handler det ikke om at skabe et hjem uden angst, men et hjem, hvor man må have angst — uden at føle sig forkert.
Når vi tør være ærlige om vores frygt, når vi ikke skjuler vores bekymringer bag smil og “det går nok”, så lærer børn (og voksne), at tryghed ikke handler om kontrol — men om at vi kan være urolige sammen.
Et roligt nervesystem smitter.
Og det smukkeste, vi kan give hinanden i familien, er ikke et perfekt liv, men en følelse af:
“Jeg er her. Vi finder ud af det sammen.”
💛