03/12/2025
Engang læste jeg en masse bøger om at bearbejde vrede og irritation.
Jeg læste om, hvordan jeg skulle lære at tælle til ti. Lære at sige pyt. Lade min vrede gå ud over en pude. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg stod og bed i håndklædet på badeværelset, mens jeg skreg så stille, jeg kunne - for at dem på den anden side af badeværelsesdøren ikke skulle høre hvor frustreret, jeg var.
Det var bare ikke nok.
Slet ikke.
Teknikkerne fik mig kun til at gemme min vrede væk uden at interessere mig for, hvad den kom af.
Derfor ophobede min vrede sig til låget sprang af, og jeg nærmest eksploderede af vrede. Og så fulgte mere vrede, surhed og afstand til ham, jeg forsøgte at komme tæt på.
Jeg var forkert
Jeg troede, min vrede var et spørgsmål om temperament og at mit var særlig dårligt. På grund af det var jeg irritabel og følte så meget vrede indeni. Med andre ord følte jeg, at det var mig, der var noget i vejen med.
Mit selvværd var ikke godt nok til, at jeg kunne se, at ikke hele problemet lå hos mig. Jeg kunne ikke se, at min vrede og irritation skyldtes et dårligt fungerende parforhold. At min vrede ikke kun var mit ansvar, men mit og min daværende mands fælles ansvar.
Læs mere om min historie og om hvad det ultimative svar på dette var for mig her: https://stinezink.dk/vrede-inden-skilsmisse/
