02/08/2025
Let it stay!
Vi taler ofte om, at når følelser eller situationer er for svære at være i, så skal vi bare "Let it go."
Altså slippe følelsen.
Men hvordan slipper man noget, som ikke vil slippe en....!?
Den vise Martha Beck taler om at i stedet for at presse sig til at slippe, så skal vi gøre noget i stedet for.
Hvad tænker du måske?
Den kommer her:
" "Let it stay"
Lad det blive.
Det handler om,at når svære følelser som f.eks. angst eller sorg ikke vil slippe, så er det fordi:
De vil mødes.
De vil ses og anerkendes.
De vil mærkes.
Når de mærker at de godt må være der.. Og når vi tager os af at de måske også peger henimod en ny retning i livet..
Så slipper de.
Af sig selv.
Følelser er budbringere.
De kan være et kompas i livet.
Følelser skal ikke styre os. Omvendt skal de heller ikke slippes før de er blevet mødt!
Følelser er liv, de livets indre flod, der gør, at når vi mærker dem og de herefter strømmer væk igen, så føler vi os mere levende. Mere frie.
Når vi derimod forsøger at holde dem nede er det som at være ude i havet en dag med store bølger, hvor vi forsøger at holde en stor badebold nede i vandet. Det bruger vi altså meget energi på.
Derfor vil det være bedre for dig at tage badebolden med op på land og undersøge, hvad den vil fortælle dig.
Jeg ønsker dig en skøn dag hvor du mærker dine følelser ved at møde dem og anerkende dem.
Giv dem lov til at være der, så slipper de selv. 💫
Tak for at du læste med.