30/11/2024
Hvad er det største problem for vores sundhed:
Ultraforarbejdet mad eller madforskrækkelse?
Med snart 30 år i bagagen som aut. klinisk diætist, er det interessant og bekymrende at være vidne til, hvordan vi med større og større viden om mad og sundhed, risikere at blive mere og mere forstyrrede, og derfor slet ikke sundere.
Kræftens Bekæmpelse har nu sat fokus på `ultraforarbejdet mad`, som kædes sammen med risikoen for 32 forskellige sygdomme og sundhedsproblemer.
Ganske vist er de studier, der ligger til grund for denne bekymring kun befolkningsundersøgelser, som forskere ellers aldrig vil bruge til at lave en årsags-forklarings model.
De kan altså ikke bruges til at sige, at den ultraforarbejdede mad er skyld i en sygdom. Det er næppe det indtryk, man sidder tilbage med, når man har læst artiklen i Politiken i dag.
Som diætist er jeg da ikke i tvivl om, at vi i dag spiser mange produkter, som ikke bidrager med væsentlig næring til kroppen.
Jeg kan da også som diætist være bekymret for, hvordan det påvirker sundheden på lang sigt, når kroppen ikke får vigtige næringsstoffer, som kunne være konsekvensen af over lang tid kun at leve af ultraforarbejde madvarer, hvad der næppe er mange danskere der gør, hvis overhovedet nogen.
Uanset er jeg ikke i tvivl om, at det for det første ikke er det største sundhedsproblem, vi har i Danmark. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed, er det stadig rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og psykisk mistrivsel, der er forbundet med den største overdødelighed (https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/sygdomsbyrden_i_danmark_risikofaktorer)
For det andet, er jeg langt mere bekymret for, den madforskrækkelse jeg oplever, der har udviklet sig de sidste 30 år, og heraf dårligere psykisk trivsel.
I dag er folk forvirrede over om havregryn med lidt sukker på mon kan være sundt, folk med diabetes eller uønsket høj vægt får lært at fløde er sundere end rodfrugter og et utalt af danskere forsøger i sundhedens tjeneste at faste samtidig med, at de helt uden kontakt til de basale signaler for sult, kæmper med en følelse af ”sukkerafhængighed”.
Denne oplevede ”sukkerafhængighed” resulterer i en betydelige mængde ultraforarbejde madvarer (slik, købte kager, chips, energidrikke) med stor grad af skyld og skam og potentielt sygdomsangst til følge, helt uvidende om at de bare manglede mad!
Tænk hvad en skive dejlig surdejsbrød med smør og ost (måske ligefrem med syltetøj) midt om eftermiddagen kunne have udrettet af sundhed.
Men hvem tør også snart spise, når Kræftens Bekæmpelse råder til, at man skal have styr på kun at få 10% af sine kalorier per dag fra ultraforarbejdede madvarer og vi skal undgå at spise fødevarer, der indeholder mere end fem ingredienser. Der røg mit rugbrød, som ellers består af: 26% sigtet rugmel, 12% fuldkornsrugmel, 12% solsikkekerner og 10% rugkerner, men det består også af bl.a. vand, salt, græskarkerner og surdejskultur.
Nuvel, er jeg enig med Kræftens Bekæmpelse i, at der i dag bliver produceret og solgt mange fødevarer, som ikke bidrager med vigtig næring. Hvis der opstår en mangel på disse næringsstoffer i kroppen, kan det naturligvis få betydning for vores sundhed. Det er dog næppe selve indtaget af den ultraforarbejdede mad, der kan gøre os syge.
Noget der kan gøre os syge – også på kort sigt, er til gengæld madforskrækkelse. Indlysende hvis det udvikler sig til en klinisk spiseforstyrrelse, men selv uden en spiseforstyrrelse er det i forskningen velbeskrevet, hvordan f.eks. det at have en høj vægt eller at få diabetes er forbundet med en meget høj grad af stress og internaliseret skyld og skam, som potentielt har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.
Derudover kommer den stress, det medfører at blive udsat for vægtstigmatisering, som når samfundet bliver ved med at antyde, at høj vægt er selvforskyldt. Artiklen i Politiken i dag er ingen undtagelse med en underoverskrift som: Industrimad gør dig tyk.
Jeg har ikke tal på, hvor mange mennesker med diabetes, højt kolesterol eller blodtryk eller uønsket høj vægt, jeg har vejledt i mine snart 30 år som diætist.
I mødet med mig som diætist er de skamfulde og selvbebrejdende over deres helbredsmæssige problemer i en grad som får konsekvenser for deres livskvalitet og derfor også psykiske trivsel. Fordi de sidder tilbage med en oplevelse af, at deres helbredsproblemer er selvforskyldte.
Vi kalder det jo også meget misvisende for `livsstilsygdomme´ - Med rette er det om noget ´levevilkårssygdomme´, for med den samme livsstil – sund eller usund - vil der være nogle, der får diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft etc., og andre der ikke gør. Hvorfor? Fordi vi har forskellige genetisk disposition og fordi de levevilkår folk har her i livet, er meget, meget forskellige.
Hvad de færreste måske tænker over, er vores helbred i høj grad påvirket af vores socioøkonomiske situation. Derfor vil folk med uddannelse, et sikkert job og en tryg økonomi generelt bliver mindre syge, og når de bliver syge, klarer sig bedst. Det har intet med ultraforarbejdede madvarer at gøre.
Artiklen i Politiken finder du her - men spring den over, hvis du allerede kæmper med skyld og skam over din mad, krop og sundhed.
https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10066166/K%C3%B8ber-du-k%C3%B8dp%C3%A5l%C3%A6g-yoghurt-eller-skivesk%C3%A5ret-rugbr%C3%B8d-Industriens-mad-er-en-skjult-trussel-mod-dit-helbred?srsltid=AfmBOoo5fAgLPOBY1hoPMiuxUi9AtKAAr_vYyRHC9xgaRPh7oacWJXj8
