Pia Karoline Jespersen, Thy Vægtneutral Sundhed

29/11/2025

Hvis din krop larmer – er løsningen så medicin eller mad?

Der tales meget om “food noise” i disse måneder – et nyt fænomen, der beskriver påtrængende tanker om mad, som nu kobles til behovet for medicinsk vægttab.

Er “food noise” overhovedet et medicinsk problem? Hvad nu, hvis det bare er… sult?
Tankevækkende er fænomenet iscenesat af forskere, der driver en stor medicinsk vægttabsklinik i USA.

Jeg har brug for at spørge: Har vi virkelig brug for en diagnose for sult?

Den uerkendte sult:
For rigtig mange er den sult, de mærker, ikke bevidst. Den opleves som uro, sukkertrang, manglende stopklods eller følelsen af “afhængighed”. Uvidende om kroppens fysiologi bliver den tolket som et tegn på svaghed – eller som noget, der skal “behandles”.

Men uerkendt sult er ikke et tegn på en defekt krop.

Det er et resultat af gentagne slankekure hvor man igen og igen har ignoreret kroppens naturlige signaler for sult. Efterhånden er de støttende sultsignaler blevet slørede, og kroppen ender med at råbe gennem dine tanker og cravings.

I tillæg er mad og spisning for mange i dag præget af en betydelig grad af skyld og skam og derfor et forsøg på at holde sig fra sukker, lyse kulhydrater, chokolade og chips.
Denne restriktion kan i sig selv udløse krampagtige tanker om netop det, du ihærdigt forsøger at holde dig fra – som du i sidste ende bukker under for – spiser mere end hvad der var behageligt og nu igen sidder tilbage med belastende tanker om mad.

Det er alt dét, der er blevet døbt “food noise”.

Jeg oplever igen og igen, hvordan mine klienter beskriver: “jeg spiser bare for meget” eller “jeg kan ikke styre sig”. Men når jeg laver en grundig kostanamnese, viser det modsatte sig: De spiser for lidt.

En tungere krop kræver mere energi. Ikke mindre.
Og når kroppen konsekvent underfodres, larmer den – præcis som den skal. Det er biologisk logik, ikke personlig fiasko.

Sult er ikke skamfuldt. Sult er fysiologi.

Spørgsmålet er ikke, om du “burde” være sulten.
Spørgsmålet er, om du kan give dig selv lov til at spise det, du reelt har brug for – uden skyld og skam.

For når du begynder at lytte til din sult og handler på den (med mad!) sker der noget bemærkelsesværdigt:
-“Food noise” forsvinder.
-Af sig selv.
-Uden medicin – fordi sult er sult!

Det er præcis dét, jeg hjælper mine klienter med.
I mit arbejde med vægtneutral sundhed lærer jeg mine klienter at:
• forstå deres sult- og mæthedssignaler
• bryde mønstrene fra slankekure
• spise nok – også når det føles “forkert”
• slippe skyld, skam og stoppe krigen mod kroppen

Og når kontakten til kroppen genoprettes, falder madtankerne til ro.

Vægtneutral sundhed – fordi din krop ikke råber for at skade dig – den råber for at passe på dig 💚

14/10/2025

21/09/2025

Yes😍
Jeg har ikke en negativ ubevidst bias mod tykke mennesker.
Jeg har i årtier været ekstrem tykfobisk, og det bidrager virkelig til selvhad, når jeg selv lever i en tyk krop.

Jeg begyndte for flere år siden målbevidst, at arbejde med mit syn på en tyk krop. (Jeg bruger ordet tyk, som for mig, er blevet et neutralt ord)

Jeg er opvokset i en tykfobisk familie, som de fleste andre i Danmark er - netop fordi vi på verdensplan har førstepladsen i vægtstigmatisering og det præger i den grad vores tænkning og adfærd, så vi, mere eller mindre ubevist, opdrager vores børn til at være tykfobiske.

Havard University har lavet en test, der kan vise dig om du automatisk eller ubevidst forbinder tykke mennesker med noget negativt eller positivt.
Jeg tog testen for ca 2 år siden og da havde jeg - meget mod min vilje - en negativ ubevidst bias imod tykke kroppe.

Denne gang blev svaret på min test:

You were much faster at sorting ‘Thin people’ with ‘Bad words’ and ‘Fat people’ with ‘Good words’ than ‘Fat people’ with ‘Bad words’ and ‘Thin people’ with ‘Good words’

Testen hedder Implicit Association Test (IAT) fra Project Implicit ved Harvard. Den måler automatiske og ubevidste associationer – altså hvordan vores hjerne hurtigt forbinder bestemte begreber med hinanden, ofte uden vi selv er bevidste om det.

Du kan tage testen via linket her
Vælg weight IAT (Fat - Thin' IAT)

https://implicit.harvard.edu/implicit/Study?tid=-1

14/09/2025

I 2023 blev jeg en del af et forskningsprojekt ved Center for Almen Medicin på Københavns Universitet.
Her skulle jeg være med til at udvikle en vægtneutral sundhedsindsats, der skulle designes til at kunne bruges som et kommunalt sundhedstilbud.

Jeg er så heldig, at have fået chancen for at være med til at afprøve, det vi har udviklet.
Jeg er én af tre gruppebehandlere i den vægtneutrale sundhedsintervention, hvor vi faciliterer flere gruppeforløb over det næste halve år på KU.

Jeg glæder mig virkelig over fortsat at være med, fordi mit hjerte banker for vægtneutral sundhed og min overbevisning er, at det vægtneutrale sundhedssyn kan være med til at øge vores sundhed især, når det bliver kendt af flere, både fagfolk og samfundet generelt.
Allerede nu, er der vægtneutrale tilbud i flere af landets kommuner.

Når vi taler sundhed er vi nødt til at forholde os til, at Danmark på verdensplan har førstepladsen i vægtstigmatisering.
Det betyder, at vi har en negativ holdning og adfærd overfor mennesker, udelukkende på grund af kropsvægten. Forskning tyder på at det afspejles i både vores fysiske og psykiske sundhed.
Det sundhedssyn vi har, og har haft i årtier, er med fokus på vægt og vægttab uden at det har øget vores fysiske og psykiske sundhed på landsplan.
Det her forskningsprojekt er vigtigt i vores fremtidige syn på sundhed og det første af sin slags i Danmark.
I andre studier fra udlandet tyder det på, at en vægtneutral sundhedsindsats kan forbedre både den fysiske, psykiske og sociale sundhed på trods af tallet på vægten.

Mit håb er at jeg kommer til at dele mere her på SoMe om vægtstigmatisering og vægtneutral sundhed - Så stay tuned😊

05/09/2025

Jeg elsker virkelig at praksispersonale ude i lægeklinikkerne bliver klogere på Vægtneutral Sundhed 😍

𝗡𝗮̊𝗿 𝘃æ𝗴𝘁 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝘃𝗲𝗷𝗲𝗿 𝘁𝘂𝗻𝗴𝗲𝘀𝘁 𝗶 𝘀𝘂𝗻𝗱𝗵𝗲𝗱𝘀𝗹𝗶𝗴𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 💭🧠

Tusind tak til de knapt 100 tilhørere, læger og klinikpersonale fra Almen Praksis i Nordjylland, som i dag lyttede til oplæg med Rasmus Køster-Rasmussen og mig.

Vi havde den stor fornøjelse at dele viden om det, vi brænder allermest for:

V Æ G T N E U T R A L
S U N D H E D

Tak for invitationen.
Rigtig god weekend til jer alle. 😀

25/08/2025

Vi har TO pladser.
Kom 11 tirsdage fra 16/9/25 til 3/3/26.
Mødetidspunktet er enten kl 10-12 eller 13-15.

Københavns Universitet søger deltagere til WIN-projektet - et forskningsprojekt om vægtneutral sundhed

Kæmper du med mad, krop og vægt, så er dette vægtneutrale forskningsprojekt måske noget for dig.

I projektet får du mulighed for at:
• Arbejde med at slutte fred med din krop og din mad.
• Få erfaring med intuitiv spisning.
• Afprøve hvile og bevægelse på måder, der passer dig.
• Blive mødt af vægtneutrale behandlere.
• Møde andre, der gerne vil stå af slankekursræset.

For at deltage kræver det, at du:
• Er over 18 år og har et BMI på mindst 30.
• Bor i Region Hovedstaden.
• Ikke har været på vægttabsmedicin de seneste 6 måneder.

Så er dette vægtneutrale forskningsprojekt måske noget for dig.

Følg link, hvis du er interesseret i at vide mere om WIN - et pilotstudie
af en vægtneutral sundhedsindsats. https://www.regionh.dk/lightcom/win/sider/default.aspx

Bemærk: Hvis du deler opslaget, skal kommentarer slås fra af hensyn til GDPR.

WIN er en del af LightCOM projektet, der er finansieret af Novo Nordisk Fonden.

08/01/2025

Unge søges til at besvare spørgsmål om kropsopfattelse
Respekterer du din krop? Og synes du, at du er smuk, selvom du ikke ligner dem fra sociale medier? Vi leder efter unge i alderen 15-25 år, der har lyst til at fortælle, hvordan de har det med deres egen krop. Svarene skal bruges til at styrke forskning i positiv kropsopfattelse.

Respekterer du din krop? Og synes du, at du er smuk, selvom du ikke ligner dem fra sociale medier? Vi leder efter unge i alderen 15-25 år, der har lyst til at fortælle, hvordan de har det med deres egen krop. Svarene skal bruges til at styrke forskning i positiv kropsopfattelse.

10/12/2024

30/11/2024

Hvad er det største problem for vores sundhed:
Ultraforarbejdet mad eller madforskrækkelse?

Med snart 30 år i bagagen som aut. klinisk diætist, er det interessant og bekymrende at være vidne til, hvordan vi med større og større viden om mad og sundhed, risikere at blive mere og mere forstyrrede, og derfor slet ikke sundere.

Kræftens Bekæmpelse har nu sat fokus på `ultraforarbejdet mad`, som kædes sammen med risikoen for 32 forskellige sygdomme og sundhedsproblemer.

Ganske vist er de studier, der ligger til grund for denne bekymring kun befolkningsundersøgelser, som forskere ellers aldrig vil bruge til at lave en årsags-forklarings model.

De kan altså ikke bruges til at sige, at den ultraforarbejdede mad er skyld i en sygdom. Det er næppe det indtryk, man sidder tilbage med, når man har læst artiklen i Politiken i dag.

Som diætist er jeg da ikke i tvivl om, at vi i dag spiser mange produkter, som ikke bidrager med væsentlig næring til kroppen.

Jeg kan da også som diætist være bekymret for, hvordan det påvirker sundheden på lang sigt, når kroppen ikke får vigtige næringsstoffer, som kunne være konsekvensen af over lang tid kun at leve af ultraforarbejde madvarer, hvad der næppe er mange danskere der gør, hvis overhovedet nogen.

Uanset er jeg ikke i tvivl om, at det for det første ikke er det største sundhedsproblem, vi har i Danmark. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed, er det stadig rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og psykisk mistrivsel, der er forbundet med den største overdødelighed (https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/sygdomsbyrden_i_danmark_risikofaktorer)

For det andet, er jeg langt mere bekymret for, den madforskrækkelse jeg oplever, der har udviklet sig de sidste 30 år, og heraf dårligere psykisk trivsel.

I dag er folk forvirrede over om havregryn med lidt sukker på mon kan være sundt, folk med diabetes eller uønsket høj vægt får lært at fløde er sundere end rodfrugter og et utalt af danskere forsøger i sundhedens tjeneste at faste samtidig med, at de helt uden kontakt til de basale signaler for sult, kæmper med en følelse af ”sukkerafhængighed”.

Denne oplevede ”sukkerafhængighed” resulterer i en betydelige mængde ultraforarbejde madvarer (slik, købte kager, chips, energidrikke) med stor grad af skyld og skam og potentielt sygdomsangst til følge, helt uvidende om at de bare manglede mad!

Tænk hvad en skive dejlig surdejsbrød med smør og ost (måske ligefrem med syltetøj) midt om eftermiddagen kunne have udrettet af sundhed.

Men hvem tør også snart spise, når Kræftens Bekæmpelse råder til, at man skal have styr på kun at få 10% af sine kalorier per dag fra ultraforarbejdede madvarer og vi skal undgå at spise fødevarer, der indeholder mere end fem ingredienser. Der røg mit rugbrød, som ellers består af: 26% sigtet rugmel, 12% fuldkornsrugmel, 12% solsikkekerner og 10% rugkerner, men det består også af bl.a. vand, salt, græskarkerner og surdejskultur.

Nuvel, er jeg enig med Kræftens Bekæmpelse i, at der i dag bliver produceret og solgt mange fødevarer, som ikke bidrager med vigtig næring. Hvis der opstår en mangel på disse næringsstoffer i kroppen, kan det naturligvis få betydning for vores sundhed. Det er dog næppe selve indtaget af den ultraforarbejdede mad, der kan gøre os syge.

Noget der kan gøre os syge – også på kort sigt, er til gengæld madforskrækkelse. Indlysende hvis det udvikler sig til en klinisk spiseforstyrrelse, men selv uden en spiseforstyrrelse er det i forskningen velbeskrevet, hvordan f.eks. det at have en høj vægt eller at få diabetes er forbundet med en meget høj grad af stress og internaliseret skyld og skam, som potentielt har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Derudover kommer den stress, det medfører at blive udsat for vægtstigmatisering, som når samfundet bliver ved med at antyde, at høj vægt er selvforskyldt. Artiklen i Politiken i dag er ingen undtagelse med en underoverskrift som: Industrimad gør dig tyk.

Jeg har ikke tal på, hvor mange mennesker med diabetes, højt kolesterol eller blodtryk eller uønsket høj vægt, jeg har vejledt i mine snart 30 år som diætist.

I mødet med mig som diætist er de skamfulde og selvbebrejdende over deres helbredsmæssige problemer i en grad som får konsekvenser for deres livskvalitet og derfor også psykiske trivsel. Fordi de sidder tilbage med en oplevelse af, at deres helbredsproblemer er selvforskyldte.

Vi kalder det jo også meget misvisende for `livsstilsygdomme´ - Med rette er det om noget ´levevilkårssygdomme´, for med den samme livsstil – sund eller usund - vil der være nogle, der får diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft etc., og andre der ikke gør. Hvorfor? Fordi vi har forskellige genetisk disposition og fordi de levevilkår folk har her i livet, er meget, meget forskellige.

Hvad de færreste måske tænker over, er vores helbred i høj grad påvirket af vores socioøkonomiske situation. Derfor vil folk med uddannelse, et sikkert job og en tryg økonomi generelt bliver mindre syge, og når de bliver syge, klarer sig bedst. Det har intet med ultraforarbejdede madvarer at gøre.

Artiklen i Politiken finder du her - men spring den over, hvis du allerede kæmper med skyld og skam over din mad, krop og sundhed.
https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10066166/K%C3%B8ber-du-k%C3%B8dp%C3%A5l%C3%A6g-yoghurt-eller-skivesk%C3%A5ret-rugbr%C3%B8d-Industriens-mad-er-en-skjult-trussel-mod-dit-helbred?srsltid=AfmBOoo5fAgLPOBY1hoPMiuxUi9AtKAAr_vYyRHC9xgaRPh7oacWJXj8

27/11/2024

https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/din-badevaegt-og-bmi-siger-ikke-noget-om-hvor-sund-du-er?utm_campaign=Nyt+%26+Sundt+nr.+4+2024&utm_name=&utm_medium=email&utm_source=DSYS-All+Users

Mange forbinder sundhed med vægt og BMI, men kan disse tal alene fortælle, om vi er sunde? Det har vi spurgt en vægtforsker om, der her kommer med sit bud på, hvorfor vægt og BMI ikke nødvendigvis er den bedste indikator for sundhed, og hvilke andre faktorer der spiller ind.

21/11/2024