22/01/2017
Lidt indsigt i, hvordan de gode mennesker i Fit og Sund, ser på det fremtidige samarbejde 😊
GODE NYHEDER I FIT&SUND HASLEV :)
I de fine nye lokaler i Fit&Sund Haslev, har vi nu endnu bedre muligheder for, at rette fokus mod kombinationen af fitness og sundhed. Vi er ikke helt færdige, men som mange allerede ved, vil der ud over det super seje nye funktionelle område, også være forskellige relevante behandlere, du som medlem vil kunne møde og trække på her i Haslev.
For små tre måneder siden kontaktede vi Ren Fysik i Haslev. Et center der er kendt for, at have fokus på præcis de samme områder inden for fitness og sundhed. Vi har derfor gennem de seneste måneder været i dialog med Ren Fysik omkring et samarbejde, hvor målet er, at vi i fællesskab skaber et kompetent fitness- og sundhedshus for borgerne i Haslev og omegn.
Dialogen har fra starten været både konstruktiv og positiv. Vi havde jo det samme mål. Det glæder os derfor, at kunne fortælle alle vores skønne medlemmer, at resultatet er blevet, at vi har besluttet at indgå et samarbejde, der indebærer at Ren Fysik flytter alle deres aktiviteter til de nye og større lokaler her hos Fit&Sund i Haslev.
Eksisterende medlemmer af Ren Fysik vil selvfølgelig få adgang/medlemskab på samme vilkår, priser og adgang til samme aktiviteter som de eksisterende Fit&Sund medlemmer.
Det er MEGET vigtigt at pointere, at Ren Fysik ikke er blevet overtaget af Fit&Sund, men at der er tale om et samarbejde, hvor Margrét og Jesper vil have deres daglige gang i de nye faciliteter/lokaler.
Margrét vil fungere som akupunktør og være ansvarlig for Yoga i den nye holdsal. Jesper er særdeles kompetent inden for bike/cykling og vil derfor blive ansvarlig for dette område her i centeret. Samtidig vil Jesper blive ansvarlig for andre ”produkter” og ydelser der har med bike/cykling at gøre.
Indretningen af det nye sundhedshus er også ”godkendt” af Ren Fysik, som værende formålstjenligt i forhold til inddeling af forskellige træningsområder/-sale, hvor medlemmer med forskellige træningsfokus f.eks. yoga og cirkeltræning kan undgå at forstyrre hinanden.
Der er også lagt stor vægt på det sociale miljø, hvor der bliver indrettet en dejlig reception og café. Borde og stole danner optimale rammer for hyggen efter træning.
Vi er stolte over samarbejdet og glæder os til, at fortælle meget mere om det, samt at kunne svare på de spørgsmål, du som medlem må have. Der vil derfor blive afholdt informationsaften i de nye lokaler i Fit&Sund.
Vi glæder os til at byde Jesper og Margrét velkommen sammen med deres medlemmer!
P.s. Der arbejdes i øjeblikket på at forbedre faciliteterne i dame- såvel som herre omklædningen, så der er plads til alle hos Fit&Sund i Haslev.