19/03/2026
Invitation
Vi har brug for din hjælp
Kom og mød bestyrelsen og de frivillige (HH Ildsjæle)
Vi er et fællesskab, der arbejder for en sjov, aktiv og levende by til glæde for alle.
Brænder du for Haslev og vil bevare den som en levende by - så kom til informationsmøde på torsdag den 26/3 kl. 19.00 på Haslev bibliotek (Romanen) og hør hvad du kan bidrage med.
Haslev Handel & Erhverv afholder 8 arrangementer om året. Men intet af dette kan lade sig gøre uden frivillige!
HH ildsjæle er en lille, engageret gruppe, der hjælper med idéer til arrangementer, planlægning og afvikling af arrangementerne - og vi mangler flere hænder. Du behøver ikke have erfaring - bare lysten til at bidrage. Og du vælger selv hvor meget du vil bidrage med. Om du er med hele vejen fra planlægning, til at passe en bod, sælge billetter og pynte byen op eller bare vil gi’ hånd med et par timer - det er helt op til dig. Intet bidrag er for småt og intet bidrag er for stort.
Hvad får du så ud af det?
Rent praktisk får du mad og drikke på din vagt.
Men derudover bliver du en del af nystartet fællesskab.
Og vigtigst af alt, så bidrager du til at bevare Haslev som en levende by!
KOM og hør mere…….