11/12/2025
Jeg havde ikke set den komme… men mit hjerte råber JA, da Enyah mærkede at det er nu...
Vi gør det igen.
Vi åbner døren.
Vi tager tilbage til Montségur i slt august 2026.
🔥🌄❤️
Der er steder i verden, hvor noget i dig vågner, allerede inden du står der.
Montségur er ét af de steder.
Det er som om bjergene selv kalder — og denne gang kunne vi ikke ignorere det, uanset hvor meget hverdag, logik og kalender prøvede at blande sig.
Det føles… helt crazy i kroppen.
Som om sjælen griner og siger:
“Tak. Endelig. Lad os gå.”
Vi har savnet det.
Dybet. Fællesskabet. Naturens rå spejling.
Den mysteriekunst, der opstår når mennesker møder op et sted, hvor historien og energien er stærkere end vores gamle fortællinger om os selv.
Og nu… nu sprudler vi.
Det er som om kroppen selv åbner sig indefra — som et stille, pulserende fyrværkeri af klarhed og livskraft.
Denne rejse kalder på dig, der er klar til at træde tættere på din egen kerne… helt ind der, hvor åndedrættet bliver ægte, og hvor kroppen begynder at fortælle den sandhed, som sindet længe har danset udenom.
Det handler ikke om store spirituelle armbevægelser.
Det handler om at vende hjem til den del af dig, der kun vågner, når du står i noget større end dine gamle historier — når jorden under dig spejler det lys, du længe har båret uden rigtigt at eje det.
Det her er den slags opvågning, som ikke larmer…
Den folder dig bare ud.
Blidt. Brutalt. Kærligt.
Og minder dig om:
Du er mere levende, mere vis, mere forbundet, end du hidtil har tilladt dig selv at være.
Vi deler snart mere.
Men hvis du allerede NU mærker den dér varme, elektriske prikken ned langs rygsøjlen…
så er det måske dig, Montségur kalder på.
Skriv til os hvis du er nysgerrig.
Skriv hvis du mærker det i kroppen.
Skriv hvis du… bare ved.
🔥 Vi skal hjem. Og vi glæder os helt vanvittigt.
