22/01/2026
Jeg har længe haft lyst til at dele min historie om opstarten af klinikken. Ikke fordi rejsen har været let – men fordi jeg nu står et sted, hvor jeg i bund og grund er virkelig stolt.
I 2018 var jeg single og boede i min lille 2-værelses lejlighed i Sydhavnen. Et sted jeg elskede, og som føltes som mit hjem. Men livet ville noget andet. Jeg mødte min mand, som havde to drenge fra et tidligere forhold. De gik i skole i Havdrup, og som skilsmissebarn ved jeg, hvor afgørende det er, at børn har deres base tæt på skole, venner og hverdag. Derfor var der egentlig ikke noget at rafle om, hvor vi skulle slå os ned – også selvom det betød et farvel til Sydhavnen, som jeg havde haft så kær.
Vi fandt et fantastisk hus i Havdrup og i 2019 flyttede vi ind – et hus med muligheder. Muligheder for både familie og for drømmen om en klinik. Ambitionerne var i starten beskedne. Jeg forestillede mig blot at arbejde lidt ved siden af i klinikken, mens jeg beholdt mit fuldtidsjob på Hostrups Have på Frederiksberg. Men jeg fandt hurtigt ud af, at Havdrup er noget helt særligt. Det er en by, hvor man bakker op om det lokale, og hvor små virksomheder bliver mødt med tillid og støtte. Af hjertet tak for det, Havdrup.
Ret hurtigt kunne jeg gå op på to dage om ugen i klinikken i Havdrup og være tre dage på Frederiksberg. Og så tog livet endnu et sving – jeg blev gravid og skulle på barsel. En veninde vikarierede for mig, men klinikken stod næsten stille i omkring et år. Da jeg kom tilbage fra barsel i 2023, valgte jeg at tage chancen. Jeg hoppede ud i det og gik fuldtid i klinikken. Det var stort. Og ærligt talt også skræmmende. Jeg var i tvivl – var det nu det rigtige?
Kort tid efter blev jeg gravid igen. Ikke helt planlagt på det tidspunkt, men meget ønsket. Og pludselig stod jeg igen med et stort valg: Skulle klinikken holde lukket under min barsel, eller skulle jeg forsøge at finde en barselsvikar? Jeg valgte at tage endnu et spring og finde en vikar – og det har jeg ikke fortrudt et eneste sekund.
Jeg havde sat tre jobsamtaler i kalenderen. Janus var den første, der trådte ind ad døren. En super behagelig, udadvendt, sød og enormt dygtig fysioterapeut med en passion, der var til at mærke med det samme. Jeg var solgt. Dagen efter aflyste jeg de to øvrige samtaler. Janus startede som barselsvikar og gjorde et helt fantastisk stykke arbejde.
Da jeg nærmede mig afslutningen på min barsel, var jeg simpelthen så ked af tanken om at skulle sige farvel til Janus. Vi havde fået et virkelig stærkt samarbejde, og jeg kan med hånden på hjertet sige, at han er en af de bedste fysioterapeuter, jeg kender – med en helt særlig faglighed og passion. Så vi måtte finde en løsning. Min mand rykkede kontor, et par vægge blev sat op, en ny dør kom til – og vupti, så havde vi endnu et behandlerrum.
Vi allierede os med dygtige marketingfolk, som vidste, hvad de lavede, og kort tid efter var vi begge fuldt bookede. I går tog jeg – på trods af et års binding – beslutningen om at sætte vores marketingaftale på pause. Ikke fordi noget mangler. Men fordi klinikken lige nu er præcis det sted, jeg havde håbet, den ville være.
Vi arbejder med netop de målgrupper, vi brænder allermest for. Jeg med senfølger efter kræft, palliative forløb og overbelastningsskader. Janus med sportsskader og overbelastningsskader. Jeg elsker at gå på arbejde hver eneste dag – og for mig er det det vigtigste af det hele.
Så til dig, der træder ind ad døren i klinikken – uanset om du kommer med smerter, bekymringer, håb eller bare et ønske om at få det lidt bedre: Tusind tak. Tak for din tillid, for dine historier og for de samtaler, vi deler i behandlingsrummet. Du ved det måske ikke, men hver eneste tid i kalenderen, hvert smil og hvert gensyn er med til at bære min drøm videre.
At være selvstændig klinikejer har aldrig kun handlet om at drive en forretning. Det handler om mennesker. Om nærvær. Om at skabe et trygt rum, hvor der er plads til både krop og sind – og hvor man bliver mødt præcis dér, hvor man er i livet. At få lov til at leve af noget, jeg brænder så dybt for, føles som et privilegie, jeg ikke tager for givet.
Jeg er dybt taknemmelig for den opbakning, jeg har mødt – fra min familie, min mand, vores børn, Janus og ikke mindst jer, der har valgt os til. I er grunden til, at klinikken er blevet det sted, den er i dag. Et sted jeg er stolt af. Et sted jeg glæder mig til at åbne døren til – hver eneste dag.
Tak fordi du læste med. Tak fordi du er her. Og rigtig god dag 🤍
