Susie Liv Flavenkrone - Velvære & Terapi

06/02/2026

🌟 DEN DYBESTE ENSOMHED ER IKKE FRAVALGET AF ANDRE……
– men fravalget af dig selv🌟

Det lyder næsten for simpelt.
Og alligevel rammer det så brutalt sandt.

For den største smerte opstår ikke, når mennesker går.
Ikke når relationer opløses.
Ikke engang når vi står alene.

Den opstår, når vi forlader os selv.

Når vi begynder at tie om det, vi mærker.
Når vi gør os mindre for at passe ind.
Når vi siger ja, selvom hele kroppen hvisker nej.
Når vi former os efter andres behov og langsomt glemmer vores egne.

Det er dér, ensomheden flytter ind.
Ikke som stilhed omkring os.
Men som stilhed inde i os.

Mange tror, at ensomhed handler om manglen på mennesker.
Men i virkeligheden handler den ofte om manglen på kontakt til sig selv.

Du kan være omgivet af mennesker
– og stadig være dybt ensom.
Du kan være i et forhold
– og føle dig helt alene.
Hvis du har mistet forbindelsen til den, du er.

Når du ikke længere spørger dig selv:
Hvad har jeg brug for?
Hvad længes jeg efter?
Hvad gør mig glad?
Hvad gør mig utryg?

Når du ikke længere lytter.
Når du ikke længere tager dig selv alvorligt.

Det er et stille svigt.
Et langsomt svigt.
Et næsten usynligt svigt.

Og ofte er det ikke ond vilje.
Det er overlevelse.

Måske lærte du tidligt, at kærlighed krævede tilpasning.
At tryghed krævede, at du ikke fyldte for meget.
At relationer krævede, at du satte dig selv sidst.

Så du blev dygtig.
Dygtig til at rumme.
Dygtig til at forstå.
Dygtig til at holde ud.

Men ingen lærte dig, at du også måtte være vigtig.

At du måtte være et hjem for dig selv.

At du måtte vælge dig selv – også når det er svært.

Og måske står du et sted i livet nu, hvor noget i dig er begyndt at kalde.

En stille stemme, der siger:
Jeg savner mig.
Jeg savner den, jeg var.
Jeg savner den, jeg er.

Det er ikke et tegn på, at du er gået i stykker.
Det er et tegn på, at du er ved at vågne.

Vejen hjem begynder ikke med store forandringer.
Den begynder med små, kærlige valg.

At stoppe op.
At mærke efter.
At tage dig selv alvorligt igen.

At sige:
Det her føles ikke rigtigt.
Det her gør mig ondt.
Det her har jeg brug for.

At vælge dig selv – ikke imod andre.
Men for dig.

For du er ikke skabt til at være et vedhæng i dit eget liv.
Du er ikke skabt til at være birolle i din egen historie.

Du er hovedpersonen🌟🌟🌟

Og den dag, du begynder at stå ved siden af dig selv i stedet for at forlade dig selv…
Den dag, du holder din egen hånd…
Den dag, du bliver dit eget trygge sted…

Der begynder ensomheden stille at miste sin magt.

Måske forsvinder den ikke på én gang.
Men den bliver blødere.
Mindre skarp.
Mere håndterbar.

For du er ikke længere alene.

Du har dig.

Og det er et stærkt sted at stå♥️♥️♥️

Rigtig dejlig weekend til jer alle 😘

~ Susie Liv, Klinik Hjerterum

04/02/2026

🙋🏼‍♀️KENDER DU HIGH FIVE-PRINCIPPET🙋🏼‍♀️

Har du nogensinde givet dig selv en high five?

Ikke som en joke.
Ikke ironisk.
Men ægte.

Forestil dig det:

Du står foran spejlet.
Du ser dig selv i øjnene.
Du løfter hånden.
Du giver dig selv en high five.

Det lyder simpelt.
Og det er det.

Men det er også kraftfuldt.

For din hjerne registrerer det ikke som “fjol”.
Den registrerer det som:

💫Anerkendelse
💫Opbakning
💫Støtte
💫Alliance

På samme måde som hvis en anden gjorde det.

De fleste af os starter dagen med:

🙃Kritik
🙃Hast
🙃Tanker om alt det, vi burde være bedre til

High Five-princippet vender det om.

I stedet starter du dagen med et kropsligt signal, der siger:

“Jeg er på dit hold.”

Ikke:
“Jeg er perfekt.”

Ikke:
“Alt er fantastisk.”

Men:
“Jeg står ved min side – også i dag.”

Og det er en kæmpe forskel.

High five til dig selv handler ikke om ego.
Det handler om relationen til dig selv.

Mange mennesker har lært at være loyale overfor andre.
Men aldrig lært at være loyale overfor sig selv.

Denne lille handling begynder at omskrive det.

Dag for dag.
Gentagelse for gentagelse.

Pludselig begynder dit indre sprog at ændre sig:

Fra:
“Jeg kan ikke finde ud af noget.”

Til:
“Jeg prøver.”

Fra:
“Jeg er forkert.”

Til:
“Jeg er et menneske.”

Fra:
“Jeg er alene.”

Til:
“Jeg har mig.”

Og det er måske den vigtigste relation, du nogensinde kommer til at have.

Så prøv i morgen:

Stil dig foran spejlet.
Se dig selv.
High five.

Og sig stille:

“Jeg er på dit hold.”🌟🌟🌟

Mere behøver du ikke.

Små handlinger.
Stor effekt.

Du fortjener også din egen opbakning 🌟🌟🌟🙋🏼‍♀️🙋🏼‍♀️🙋🏼‍♀️

~ Susie Liv, Klinik Hjerterum

03/02/2026

Åh nej… 🤧
En meget træls forkølelsesvirus har åbenbart besluttet sig for at tage på uanmeldt ophold hos mig – og den har desværre vundet retten til sofa, dyne og te i dag 😅

Så jeg må passe min seng, drikke varmt, nusse Babe lidt ekstra og sende kærlige tanker ud i universet 💫

MEN 🙏🏻
I kan stadig booke tider til næste uge, og jeg glæder mig allerede til at være frisk og klar igen🥳

Tak for forståelsen – og send gerne lidt helende energi min vej 🙏😄

Knus Susie Liv😷

01/02/2026

🌟 BEVIDST GRÆNSESÆTNING 🌟

Det er ikke at smække med døren.
Det er ikke drama.
Det er ikke straf.

Det er selvrespekt i bevægelse.

Bevidst grænsesætning er, når du stopper med at forklare dig ihjel.
Når du stopper med at håbe, at nogen en dag bliver anderledes.
Når du stopper med at presse dit hjerte ned i en form, det ikke passer i.

Mange mennesker bliver stående i utilfredshed.
De brokker sig.
De analyserer.
De længes.
De venter.

Men de bliver.

I følelsesmæssig modenhed…
der bevæger man sig.

Ikke nødvendigvis væk fra mennesker.
Men væk fra mønstre.

Væk fra det, der ikke føles rart.
Væk fra det, der ikke er gensidigt.
Væk fra det, der kræver, at du gør dig mindre.

Bevidst grænsesætning kan se stille ud udefra.

Du deltager bare lidt mindre.
Du forklarer lidt mindre.
Du trækker dig lidt mere hjem i dig selv.

Men indeni?

Der sker et jordskred.

For hver gang du vælger dig selv,
lærer dit nervesystem:

✨Jeg er vigtig.
✨Mine behov er legitime.
✨Jeg må gerne sige nej.
✨Jeg må gerne forlade det, der ikke nærer mig.

Bevidst grænsesætning er ikke et angreb på andre.
Det er et ja til dig.

Og sandheden er:

Hvis nogen bliver vrede over dine grænser,
så har de haft fordel af, at du ikke havde nogen.

Det er ikke ondskabsfuldt at vokse.
Det er ikke egoistisk at ændre sig.
Det er ikke forkert at stoppe med at nøjes.

Det er sundt🌟

Du behøver ikke vente, til du er helt færdig.
Du behøver ikke have en “god nok” grund.
Du behøver ikke være sikker på det hele.

Du må godt begynde med:

“Det her vil jeg ikke længere være i.”

Det er nok.

Bevidst grænsesætning er kærlighed.

Ikke den romantiske slags.
Men den dybeste form:
Selvkærlighed.

Og hvis du er i gang med den proces lige nu…

Så er du ikke ved at miste noget.
Du er ved at finde dig selv🌟🌟🌟

~ Susie Liv, Klinik Hjerterum

31/01/2026

I morgen starter 10 modige sjæle en helt særlig rejse 💫

10 mennesker, der har sagt JA til sig selv.
JA til fordybelse.
JA til healing.
JA til meditation.
JA til clairvoyance, mediumskab og personlig udvikling.

De skal arbejde med at gøre hele.
Gøre sig selv hele.
Og lære at hjælpe andre med at finde hjem i sig selv ✨✨✨

Vi skal være sammen i nogle hyggelige timer i et rum fyldt med ro, nærvær, grin, tårer, varme hænder, bløde hjerter og virkelig god energi.

Sådan et rum, hvor skuldre sænker sig.
Hvor åndedrættet falder til ro.
Hvor man må være præcis den, man er.

Jeg føler mig dybt taknemmelig og ydmyg over at få lov til at gå denne vej sammen med dem 🙏🏻🙏🏻🙏🏻

Det bliver hyggeligt.
Det bliver nænsomt.
Det bliver magisk på den stille måde.

Og mit hjerte smiler allerede 💗🩷

~ Susie Liv, Klinik Hjerterum

30/01/2026

♥️ DU ER DIT LIVS KÆRLIGHED ♥️

Ikke den næste.
Ikke den der vælger dig.
Ikke den der endelig ser dig.

Dig♥️

Den relation, der varer hele livet,
er relationen til dig selv.

Det er dig, der er med dig, når du falder.
Det er dig, der rejser dig igen.
Det er dig, der mærker, når noget er forkert.
Og det er dig, der ved, når dit hjerte længes.

Så mange af os har brugt et helt liv på
at forsøge at blive elsket rigtigt.

Men sandheden er stille og enkel:

Når du begynder at elske dig selv ægte,
holder du op med at tigge om krummer.

Du stopper med at forklare dig.
Stopper med at undskylde din dybde.
Stopper med at gøre dig mindre.

Du begynder at vælge det, der føles nærende.
Du begynder at sige nej uden skyld.
Du begynder at sige ja til dig.

At være sit livs kærlighed betyder ikke,
at du ikke ønsker kærlighed fra andre.

Det betyder,
at du ikke længere forhandler med din værdighed.

Du bliver ikke perfekt.
Du bliver hel.

Og når du står dér –
forankret i dig selv,
hjemme i dit hjerte,
tryg i din egen energi –
så bliver kærlighed udefra et smukt supplement.
Ikke en redningskrans.

Du er ikke her for at blive reddet.
Du er her for at huske, hvem du er.

Du er dit livs kærlighed.
Og det er mere end nok♥️♥️♥️

~ Susie Liv, Klinik Hjerterum

29/01/2026

Så kom jeg i Taastrup Avis♥️♥️♥️

Hun beskriver, hvordan hun i mange år var en arbejdshest, der tog ansvar for alle og alt – indtil kroppen trak i nødbremsen.

28/01/2026

🤍 NÅR DU RAMMER BUNDEN 🤍

Når du ikke har mere i dig.
Når alt er prøvet.
Når du er træt helt ind i knoglerne.
Når håbet føles tyndslidt.

Det føles som enden.
Men ofte er det begyndelsen.

For bunden er det sted, hvor illusionerne falder.
Hvor undskyldningerne slipper.
Hvor du ikke længere kan flygte fra dig selv.

Og lige dér…
opstår et stille valg:

Vil jeg blive liggende?
Eller vil jeg tage ansvar for mit liv – én lille bevægelse ad gangen?

Ikke store løfter.
Ikke perfekte planer.
Men babysteps.

Et nej mere end før.
Et ja til dig selv.
Et skridt mod sandhed.
Et valg om at se realiteterne i øjnene – uden selvhad.

At eje dig selv.
Dine mønstre.
Dine sår.
Dine længsler.

Ikke for at skamme dig.
Men for at tage din kraft hjem.

For når du ikke har mere at miste,
har du alt at vinde.

Du rejser dig ikke som en ny version.
Du rejser dig som den, du altid har været –
bare uden lagene af tilpasning, frygt og forventninger.

Langsomt.
Uperfekt.
Modigt.

Og en dag opdager du:
Du står oprejst.

Ikke fordi livet blev let.
Men fordi du blev stærk🤍

~ Susie Liv, Klinik Hjerterum

26/01/2026

🩷 DINE ORD BETYDER INGENTING, HVIS DU IKKE BAKKER DEM OP MED HANDLING🩷

Du kan sige, at du elsker.
Du kan sige, at du vil.
Du kan sige, at du mener det.
Du kan sige, at du er der.

Men kærlighed høres ikke.
Den mærkes.

I dine valg.
I din tilstedeværelse.
I det, du gør – også når det er besværligt.
I det, du prioriterer – også når ingen kigger.

Handling er sandhedens sprog.

For ord er lette.
De koster ingenting.

Handling koster mod.
Handling koster ansvar.
Handling koster villighed til at bevæge sig.

Hvis dine ord igen og igen peger én vej,
men dine handlinger peger den modsatte…
så er det ikke dine ord, der er sande.

Det er dine handlinger.

Det er ikke hårdt.
Det er ikke kynisk.
Det er voksent.

Du fortjener relationer,
hvor der er overensstemmelse.

Hvor et “jeg vil dig” også kan ses.
Hvor et “du betyder noget” også kan mærkes.
Hvor et “jeg er her” også bliver fulgt op af nærvær.

Stop med at forhandle med potentiale.
Stop med at forelske dig i løfter.

Se på mønstret.
Se på handlingen.

Og husk:

Du beder ikke om for meget.
Du beder om det, der er sundt.

Ord kan være smukke.
Men handling er kærlighed i bevægelse.

~ Susie Liv, Klinik Hjerterum

24/01/2026

♥️DET SVÆRE VED VENSKABER SOM VOKSEN♥️

Noget af det, vi sjældent taler højt om, er, hvor svært det faktisk kan være at finde venner som voksen.
Ikke bekendtskaber.
Ikke hyggesnak.
Men rigtige venskaber – dem, hvor man kan læne sig ind, grine frit og være sig selv uden at forklare alt.

Som barn opstår venskaber næsten af sig selv. Som voksen kræver de noget helt andet. Mod. Tid. Tålmodighed.

Jeg tror på, at venskab hviler på tre søjler:

✨ Fysisk nærhed
✨ Timing
✨ Energi

Disse tre udgør det usynlige fundament, som alle venskaber står på.

Når venner glider fra hinanden, mister kontakten eller venskaber går i stykker, er det sjældent, fordi den ene har gjort noget forkert, eller fordi kærligheden er forsvundet.

Som voksen går de fleste venskaber i opløsning, fordi en af søjlerne ikke længere står solidt.

Måske flytter man.
Måske ændrer livet sig.
Måske har man ikke længere den samme energi – eller plads – som før.

Det gør ondt.
Men det betyder ikke, at venskabet var falsk.
Det betyder, at livet bevægede sig.

Og så er der den del, som næsten ingen forbereder os på:
At det tager tid at finde nye, ligesindede venner som voksen.

Det kræver, at du kaster dig ud i noget.
At du tager initiativ – også når det føles sårbart.
At du møder op igen, selvom det føles lidt ensomt i starten.

Og vigtigst af alt:
🌟Du er nødt til at give det et år.

Et år, hvor relationer får lov at vokse langsomt.
Et år, hvor tillid får lov at lande.
Et år, hvor energien kan finde sit naturlige leje.

Venskaber modnes ikke på tre kaffeaftaler.
De vokser i gentagelsen.
I hverdagen.
I det stille nærvær.

Så hvis du står et sted i livet, hvor du savner venner, så lad mig sige dette helt tydeligt:

Der er ikke noget galt med dig.
Du er ikke bagud.
Du er ikke alene.

Du er bare et menneske i et voksent liv – midt i processen.

Og processen fortjener både tålmodighed, mod og omsorg 🌟🌟🌟

~ Susie Liv, Klinik Hjerterum

23/01/2026

🌟🌟🌟 LAD DEM VÆRE 🌟🌟🌟

Ikke fordi du er ligeglad.
Ikke fordi du ikke elsker dem.
Men fordi det er spildte kræfter at forsøge at ændre et menneske, der ikke selv har lyst.

Mennesker ændrer sig kun, når motivationen kommer indefra.
Ingen samtale, ingen forklaring og ingen mængde kærlighed kan gøre arbejdet for dem.

Det betyder ikke, at du skal lukke hjertet.
Du kan stadig elske.
Du kan stadig være nær.
Du skal bare holde op med at tage ansvar for andres udvikling.

For det ansvar er ikke dit🌟

Når du prøver at ændre andre, bruger du energi på noget, du ikke har kontrol over.
Når du stopper, får du energien hjem til dig selv.

Lad dem være, som de er.
Og tag dig selv alvorligt imens.

Det er respekt – for jer begge🌟🌟🌟

♥️ Rigtig dejlig weekend til jer alle ♥️

~ Susie Liv, Klinik Hjerterum