Appetit På Livet - Klinik For Spiseforstyrrelser

Appetit På Livet - Klinik For Spiseforstyrrelser Klinik For Spiseforstyrrelser v. Louise Stokholm er en privat, ambulant klinik, der tilbyder behandling til voksne med spiseforstyrrelser.

Klinikken tilbyder:

- Individuel terapi
- Online forløb
- Pårørenderådgivning
- Workshops
- Foredrag
- Individuel ernæringsterapi
- Kostvejledning hos diætist

Hvem er vi
Klinikkens indehaver er psykoterapeut (MPF) Louise Stokholm. Behandlingen sker under løbende supervision af Karen Bro, ledende psykoterapeut hos Klinik For Spiseforstyrrelser Frederiksberg. Desuden ofte i samarbejde med læge/psykiater. Louise er medlem af Dansk Psykoterapeut Forening og Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser. Hun er uddannet ID-Psykoterapeut, der er evalueret og godkendt ud fra de statslige evalueringskriterier. Siden efteruddannet i Dialektisk Adfærdsterapi og traumebehandling. Samarbejdspartnere i forbindelse med kostvejledning, og ernæringsterapi er behandlere med stor erfaring i spiseforstyrrelser:

11/02/2026

Mange går rundt med spørgsmålet:

“Er det her egentlig en spiseforstyrrelse – eller er det bare mig, der ikke kan finde ud af at styre mig?”

Den tvivl møder jeg rigtig ofte.

For måske fungerer du fint udadtil.
Du passer dit arbejde, dine relationer og dit liv – og alligevel fylder maden langt mere, end du har lyst til.

Tanker om hvad du må og ikke må spise.
Dage hvor du har fuld kontrol – og dage hvor det hele glipper.
Enten/eller-tænkning, dårlig samvittighed og løfter om, at “i morgen gør jeg det anderledes”.

Når man ikke passer ind i et bestemt billede af, hvad en spiseforstyrrelse er, kan det være let at tænke, at man ikke rigtig har ret til hjælp.

Men hjælp handler sjældent om diagnoser.

Det handler om, hvor meget dit forhold til mad fylder i dit liv, hvor fastlåst du føler dig, og hvor meget energi det tager fra alt det andet, der betyder noget for dig.

Nogle har brug for et længere og mere dybdegående forløb, fordi mønstrene har stået på længe.
Andre har brug for et kortere og mere fokuseret forløb, der hjælper dem tilbage i balance.

Ingen af delene er mere rigtige end den anden.

Det vigtigste er at tage sine egne erfaringer alvorligt og lade behovet – ikke etiketten – være det, der afgør, hvilken støtte der giver mening.

Noget af det, jeg oftest møder i arbejdet med overspisning, er ikke selve episoden, men det følelsesmæssige efterspil. D...
20/01/2026

Noget af det, jeg oftest møder i arbejdet med overspisning, er ikke selve episoden, men det følelsesmæssige efterspil. Dét, der sker i timerne og tankerne bagefter.

Dårlig samvittighed og selvkritik kan blive så svære at være i, at maden igen kommer i spil som en måde at regulere ubehaget på. På den måde kan overspisning komme til at holde sig selv i gang – ikke fordi man mangler vilje, men fordi det er svært at være i følelsen af at have gjort noget “forkert”.

Det kan være hjælpsomt at få øje på sneboldseffekten i det her mønster. Jo mere selvkritik, jo større behov for at dulme. Og jo mere man dulmer, jo mere selvkritik bagefter.

Men det samme princip kan også bruges den anden vej. Når en overspisning ikke efterfølges af en ny, ændrer det ofte noget i systemet. Ikke som en løsning i sig selv, men som en del af flere måder at arbejde med mønsteret på.

At kunne holde ud dér, hvor snebolden ellers plejer at tage fart, er for mange et vigtigt skridt i retning af forandring.

// Sagt i en af dagens sessionerDenne udtalelse indfanger meget præcist den bevægelse, som mange oplever, når arbejdet m...
13/01/2026

// Sagt i en af dagens sessioner

Denne udtalelse indfanger meget præcist den bevægelse, som mange oplever, når arbejdet med en spiseforstyrrelse ikke længere kun handler om mad og adfærd, men om relationen til én selv.

For mange har maden haft en vigtig funktion gennem årene. Den har hjulpet med at dæmpe, regulere og skabe afstand til noget indeni, som har føltes for overvældende, for utrygt eller for konsekvensfyldt at mærke direkte.

Ikke fordi man ikke ville mærke sig selv – men fordi det ikke føltes sikkert nok.

Når der gradvist opstår mere accept og en oplevelse af at være ok, begynder forholdet til de indre signaler ofte at ændre sig.

Følelser og behov bliver mindre truende, og man opdager, at det faktisk er muligt at lytte til dem uden at blive væltet omkuld af det.

Og når man kan lytte, bliver det også lettere at handle omsorgsfuldt på det, man mærker. Ikke perfekt, ikke konsekvent, men mere i kontakt.

For mange betyder det, at maden langsomt mister sin regulerende funktion – ikke fordi trangen bliver bekæmpet eller kontrolleret, men fordi der ikke længere er det samme behov for at dulme.

Det er sjældent en hurtig proces.
Men det er ofte en dybt forandrende én.

Der er en særlig dynamik, der går igen hos mange lige nu.Træthed i kroppen – og samtidig et pres om at starte nyt.Nye va...
08/01/2026

Der er en særlig dynamik, der går igen hos mange lige nu.
Træthed i kroppen – og samtidig et pres om at starte nyt.
Nye vaner. Nye mål. Nye versioner af én selv.

Når energien er lav, bliver kravene ofte hårdere. Den indre kritiker får mere taletid, og forholdet til mad kan igen komme til at fylde mere.
Enten gennem stram kontrol eller oplevelsen af at miste den.

Det er ikke tilfældigt. Manglende overskud gør det sværere at regulere sig selv, og lettere at falde tilbage i kendte mønstre.

For mange ligger der noget vigtigt i at stoppe op her. Se sammenhængen. Anerkende træthed som et signal – ikke som et problem, der skal fikses.

Spørgsmålet er måske ikke, hvad du burde ændre lige nu, men hvad du reelt har brug for, for at kunne være i dit liv på en mere bæredygtig måde. Nogle gange begynder forandring med at sænke barren.

Sagt i en af dagens sessioner:“Jeg plejede at ville være forelsket i, hvordan jeg ser ud.Nu vil jeg gerne være forelsket...
07/01/2026

Sagt i en af dagens sessioner:

“Jeg plejede at ville være forelsket i, hvordan jeg ser ud.
Nu vil jeg gerne være forelsket i mit liv.”

Det er en sætning, der meget præcist indrammer den bevægelse, mange er i, når de arbejder sig ud af en spiseforstyrrelse.

For en spiseforstyrrelse har en tendens til at snylte sig ind på livet.
Den tager plads.
Gør verden mindre.
Indsnævrer opmærksomheden til krop, mad, kontrol og vurdering.

For mange har livet i årevis været orienteret udad:
mod andres krav, forventninger (ofte fortolkede),
mod tilpasning, præstation og ønsket om accept –
og væk fra egne behov og følelser.

Vejen ud handler sjældent om bare at slippe kontrollen.
Den handler om at gøre livet større igen.
Mere meningsfuldt. Mere levende. Mere forbundet.

Det er en proces, hvor antennerne langsomt vender indad.
Hvor retten til egne følelser, behov og grænser begynder at fylde mere end frygten for kritik.
Hvor selvtillid ikke længere handler om udseende,
men om oplevelsen af at kunne være i sit eget liv.

Det er ikke en hurtig proces.
Men det er en dybt meningsfuld en.
Og det er smukt at være vidne til.

Januar har det med at larme.Ikke fordi vi mangler refleksion – men fordi budskaberne om kropsoptimering er overalt.Måske...
06/01/2026

Januar har det med at larme.
Ikke fordi vi mangler refleksion – men fordi budskaberne om kropsoptimering er overalt.

Måske mærker du også den velkendte tanke:
“Måske skulle jeg tage mig sammen. Bare lidt.”

Og måske ved du samtidig, at den vej har du gået før.
Mange gange.

For mange handler udfordringer med mad ikke om viljestyrke, men om mønstre, der gentager sig år efter år.
Stram kontrol, efterfulgt af udmattelse, uro og selvkritik.

Hvis der i år skal ske noget andet, er det måske værd at stoppe op et øjeblik og stille et andet spørgsmål end det, du plejer.

Hvad er jeg træt af at gentage i mit forhold til mad?

Forandring begynder ofte dér.

Dagene lige før ferie har deres helt egen stemning.Man har holdt tempo længe, og pausen er tæt på, men man er ikke helt ...
19/12/2025

Dagene lige før ferie har deres helt egen stemning.

Man har holdt tempo længe, og pausen er tæt på, men man er ikke helt i den endnu.

For mange føles det som om energien er brugt op, og små ting begynder at fylde mere.
Man bliver hurtigere irriteret, mere træt, og for nogle begynder maden at larme mere i tankerne.

Det er ofte her, gamle mønstre viser sig igen. Ikke fordi man har gjort noget forkert, men fordi der ganske enkelt ikke er meget overskud tilbage.

I de her dage kan det være hjælpsomt at skrue lidt ned for kravene til sig selv. Ikke ved at fikse eller forstå alting, men ved at give plads til, at man faktisk er færdig for nu.

Nogle gange er det nok at opdage det. Og lade kroppen få lov til at lande lidt, før næste kapitel begynder.

11/12/2025

Det kan være svært at forestille sig, at forholdet til mad kan blive lettere, når man står midt i det.

For mange af dem jeg møder, har det stået på i årevis:
kontrol, overspisning, selvkritik, ambivalens, træthed.

Men det er muligt at få det anderledes.
Ikke fra den ene dag til den anden, men gennem forståelse, små skift og arbejde med det, der ligger bag.

Videoen her indeholder nogle af de sætninger,
jeg hører, når noget begynder at ændre sig.

Når kampen slipper en lille smule.

Når maden ikke fylder hele hovedet længere.
Når der bliver plads til andet end regler og uro.

Måske kan det give dig en fornemmelse af,
at forandring også kan være mulig for dig.

Du ved godt, hvad du “burde” spise.Du har hørt det hele før.Men lad os være ærlige:Det, der skaber forandring, er ikke m...
05/12/2025

Du ved godt, hvad du “burde” spise.
Du har hørt det hele før.

Men lad os være ærlige:
Det, der skaber forandring, er ikke mere viden om kalorier, regler eller slanketips.
Det, der gør en forskel, er at forstå, hvorfor du spiser – og hvad du har brug for, når maden fylder for meget.

I min praksis møder jeg mange, der siger:
"Jeg kender jo mine mønstre. Jeg ved godt, hvad der sker."
Men alligevel gentager det sig.
Og så følger selvkritikken. Skammen.
Følelsen af at fejle.

Det er her, mange bliver fanget – for du kan godt have indsigt og stadig ikke føle, at du kan handle anderledes.
Ikke fordi du mangler viljestyrke.
Men fordi der er brikker, du stadig ikke har fået hjælp til at lægge.

Prøv denne lille øvelse næste gang, du spiser på en måde, du fortryder:

– Var jeg fysisk sulten?
– Var jeg blevet for sulten?
– Eller var det en anden form for “sult”?
– Hvad havde jeg egentlig brug for lige dér?

Det er ikke en magisk løsning – men det er sådan forandring begynder:
Med at lytte i stedet for at dømme.

På søndag kl. 16.00 afholder jeg årets sidste masterclass:
“Jul uden overspisning og madstress”
…og det bliver ikke en snak om, hvad du må og ikke må spise.

Det bliver et rum for dig, der er træt af at tage dig sammen – og som længes efter en anden vej.
En vej med mindre skam og mere forståelse.
Også når det hele bliver lidt sværere i december.

Du behøver ikke at være klar til at ændre alt.
Bare nysgerrig nok til at tage det første skridt.

Og ja – du får også en lille gave med dig, hvis du deltager live.

👉 Tilmeld dig gratis via link i kommentaren.

For mange starter december-presset allerede nu.Ikke nødvendigvis på grund af maden,men på grund af alt det, der ligger r...
22/11/2025

For mange starter december-presset allerede nu.

Ikke nødvendigvis på grund af maden,
men på grund af alt det, der ligger rundt om:
koordination, planer, praktiske opgaver og forventninger, som kræver opmærksomhed hele dagen.

For klienten i eksemplet viste reaktionen sig først i maden.

Men da hun så nærmere på sin dag,
kunne hun se, at madtrangen kom, når hun havde løbet stærkt længe
uden et eneste øjeblik hvor hun lige tjekkede ind med sig selv.

Når man kan pege på hvad der presser mest,
bliver reaktionen mere forståelig — og det bliver lettere at foretage små justeringer,
der giver lidt mere plads.

Og når der er lidt mere plads, bliver maden mindre styrende.

05/10/2025

//Når maden og kroppen hænger sammen.

Mange tror, at kampen med maden kun handler om mad.
Men ofte handler den mindst lige så meget om kroppen.

Når vi føler os forkerte i kroppen – for store, for små, for anderledes eller bare ikke “rigtige nok” – bliver maden let et redskab til at dulme, kontrollere eller skabe ro.
Vi prøver at fikse kroppen gennem regler, restriktioner eller nye begyndelser.

Men det, vi i virkeligheden længes efter, er ikke kontrol.
Det er fred.

Fred med kroppen, så vi ikke hele tiden skal præstere for at føle os okay.
Fred med maden, så vi kan spise uden dårlig samvittighed.
Fred med os selv – så vi kan leve, uden at alt handler om, hvordan vi ser ud.

Når du begynder at skabe et mere nænsomt forhold til kroppen, ændrer forholdet til maden sig også.
For kroppen og maden hænger sammen.
Når kroppen ikke længere føles som en modstander, behøver maden ikke længere være et kampfelt.

Den 22. oktober afholder jeg online workshoppen “Bryd med kropsskam – en workshop om kropsaccept.”

Her arbejder vi med at forstå, hvad kropsaccept egentlig betyder – og hvordan det kan være nøglen til mere ro omkring mad, krop og dig selv.

For tilmelding: Skriv “kropsaccept” i kommentarfeltet, så sender jeg dig linket 💛

Adresse

Marievej 2, 1. Tv. (v. Terapihuset I Hellerup)
Hellerup
2900

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Appetit På Livet - Klinik For Spiseforstyrrelser sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Appetit På Livet - Klinik For Spiseforstyrrelser:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram