Psykoterapeut Linda Clod Præstholm - Behandling af stress . nu

Psykoterapeut Linda Clod Præstholm - Behandling af stress . nu Psykoterapeutisk behandling af stress, angst, belastningsreaktion, udbrændthed mm. Udd.Traumeterapeut

“Jeg elsker jo mit arbejde!” Afmontering af myten om god og dårlig stress: Der findes ikke GOD stress og DÅRLIG stress. ...
17/11/2025

“Jeg elsker jo mit arbejde!”
Afmontering af myten om god og dårlig stress:

Der findes ikke GOD stress og DÅRLIG stress. Al stress er god stress, men al stress kan blive dårlig. Forvirret?

Det er vigtigt at forstå, fordi myten holder mange i en stresstilstand. Myten er nemlig gode venner med sætningen: “Jeg elsker jo mit arbejde.” Underforstået; jeg bliver ikke syg af stressen.

Vi starter lige forfra: Al stress er god. For stress er en aktivering i vores autonome nervesystem, som i yderste tilfælde er med til at redde vores liv. Stress kan redde vores liv hvis vi er i farer.

Så stress er ment som en midlertidig energi-indsprøjtning. Derfor er stress noget vi kun skal være i i korte perioder. Og vi skal modsat sørge for at der sker en afbalancering med perioder i ro og hvile nok.

Desværre oplever mange hver dag høje stressniveauer på både arbejde og privaten. Det betyder at hvileperioderne bliver for korte, og stressen bliver usund ligegyldigt om den startede ud med at føles godt.

Myten om god og dårlig stress siger også at hvis du er glad for det du gør, så er det god stress og hvis det føles nederen, så er det dårlig stress. Well, vi kender vel alle til at lave noget kedeligt, uden at vi får stress af det.

Men de fleste stress-cases jeg har mødt er startet fra et “Jeg elsker jo mit arbejde”, men så sker der i skifte i og med at det høje stressniveau har været der i for lang tid. Nu begynder man at ændre sit forhold til sit arbejde. Men da alle tilsyneladende har det som et ideal at elske sit arbejde, så internaliseres skiftet.

Stressramte begynder derfor at føle skam over ikke at kunne følge med i det høje tempo og finder ubevidst andre årsagssammenhænge, så som “Jeg har nogle fysiske symptomer der driller mig”. Så kunne det ikke være godt hvis vi slog myterne ihjel om stress?

Du kan også få mere viden via min podcast ‘Samtaler Om Stress’.

17/11/2025

Jeg har skrevet nedenstående sammen med psykiater Anne Phillipsen, som også er min partner i vores kommende Videncenter for ADHD og Autisme.

Diagnoseepidemi!!

Statsminister Mette Frederiksen har givet udtryk for, at hun ønsker færre børn og unge ender med en psykiatrisk diagnose. Det sagde hun i et nyere interview i magasinet Woman.

På spørgsmålet om det også gælder diagnoser som ADHD og autisme, lød hendes svar; "Mit mål er da klart, at vi får nedbragt antallet af børn og unge, der får en diagnose," — målet er, at tallet skal ned. Udsagnet er desværre en del af en stigende tendens, hvor misopfattelsen er, at de ”høje” diagnosetal er et udtryk for en diagnoseepidemi, som vi i øvrigt bør få nedbragt.

For det første, så kan tilstande som autisme og ADHD ikke kan forebygges; de opstår ikke, fordi man “gør noget forkert”, og de kan derfor ikke forebygges væk. For det andet, så har vi i Danmark ikke engang udredt i nærheden af det antal mennesker som man statistisk regner med at have en diagnose.

Vi mener ikke at vi så enstrenget skal diskutere hvor mange psykiatriske diagnoser der stilles. Sygdom og genetik er ikke noget man kan fastsætte som kvoter. Det er op til fagfolk at afklare hvem der opfylder kriterierne for ADHD og autisme og hvem der ikke gør. Som med diagnostik af al anden sygdom. Statsministeren ville formentlig ikke opfordre befolkningen til at drøfte hvorfor vi har det antal sukkersygepatienter som vi har!

ADHD og autisme er dybt komplicerede diagnoser, med både styrker og udfordringer, men ubehandlet ADHD og Autisme, er ofte forbundet med forpinthed og funktionsnedsættelse. Forestil dig en dreng på 9 år, som ikke længere tør gå i skole, fordi han dagligt kæmper med følelsen af utilstrækkelighed, isolation, ondt i maven og angst. Eller en pige på 15 år, som trækker sig ind i sig selv og lider af angst, fordi hun ikke kan forstå, hvorfor livet føles uoverskueligt. De er børn bag de diagnosetal, som mange ønsker at få nedbragt, men virkeligheden er, at de skal have hurtig hjælp og her er diagnosen en af vejene til at få den hjælp som er nødvendig.

Når man arbejder med stress, så er der 4 indsatspunkter man bør have med i sin behandling: 1. Det ydre stressniveau er v...
16/11/2025

Når man arbejder med stress, så er der 4 indsatspunkter man bør have med i sin behandling:

1. Det ydre stressniveau er virkelig vigtigt, at der bliver skåret ned på. Vi kan ikke komme os over stress, hvis vi bliver ved med at blive udsat for (for meget) belastning. Ingen terapi eller redskaber kan med andre ord gøre os mindre stressede, hvis vi bare går tilbage til kilden for stress.

2. Det indre stressniveau er vores nervesystem og vores niveau af stresshormoner. Stressramte kan paradoksalt nok blive stresset “indefra” også når der er styr på det ydre stressniveau. Derfor er det vigtigt at vi hjælpes til at gøre det rigtige, som får vores indre stressniveau i bund.

3. Tolerancevinduet er en måde, at forstå hvor let vi bliver stressede. Hvis vi har været stressede i lang tid eller hvis vi har større traumer med os i bagagen, så kan vi opleve at have fået et smalt tolerancevindue. Det betyder at vores nervesystem bliver aktiveret meget hurtigt, og vi meget let bliver opkørte eller meget let kollapser. Du kan lytte til mit podcast-afsnit om tolerancevinduet.

4. Andre eftervirkninger af stress kan være påvirkninger på hjernen, og det kan være et nervesystem som udløser stress ved bestemte situationer. Hvis vi ikke opdager at vi har nogle af disse eftervirkninger af stress, så kan vi føle at vi ikke rigtig bliver bedre. Hvis vi har det sådan, at vores nervesystem udløser stress ved bestemte situationer, så kan det sammenlignes med traumer, og her vil kropsorienteret traumeterapi være rigtig godt. Hvis vi har påvirkninger af hjernen, så er det vigtigt at det opdages, og at vi tager de rette forholdsregler i lang tid nok, så vi kan komme os så godt som muligt.

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’.

15/11/2025

Skammen over funktionsnedsættelse er for de fleste så stor, at vi gør alt hvad vi kan for at skjule funktionsnedsættelsen.
Måske endda så kraftigt, at vi også skjuler det for os selv.

Således at vi ikke selv opdager vores funktionsnedsættelse, og heller ikke ser det store arbejde vi gør for at skjule den. -

De mennesker, som lever med usynlig funktionsnedsættelse er os med diagnoser som fx belastningsreaktion, ADHD, autisme, har senfølger efter hjernerystelse, kronisk sygdom m.fl.

Hvis man har et fysisk handicap, hvis man er hjerneskadet eller hvis man bliver gammel, vil man også have funktionsnedsættelser.

Gem dette opslag og del med en der skal have den viden!

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’.

Du kan nu også donere en kop kaffe, som tak for podcasten. Det gøres på Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/stressbehandling Link findes i bio.

Hvad jeg ville ønske jeg vidste om stress den gang jeg selv blev ramt: Det er virkelig vigtigt at skelne mellem stressfo...
14/11/2025

Hvad jeg ville ønske jeg vidste om stress den gang jeg selv blev ramt:

Det er virkelig vigtigt at skelne mellem stressforebyggelse og så rehabilitering af stress og belastningstilstande. Det er to vidt forskellige indsatser for to vidt forskellige tilstande.

Men der er desværre få, som har fokus på at adskille de to ad, selv indenfor den sundhedsfaglige og terapeutiske verden. Stressforebyggende tiltag er såmænd helt relevante, men deres virkning forudsætter at vedkommende ikke er stresset.

Jeg blev selv guidet i utrolig mange tiltag da jeg blev sygemeldt med stress, som med god vilje kunne betegnes som stressforebyggende. Det hjalp selvfølgelig ikke, og jeg blev bare dårligere.

Et stresset menneske har været udsat for en overbelastning og er nu skubbet ud af balance, og stressforebyggende tiltag vil blot belaste yderligere og skubbe vedkommende endnu mere ud af balance.

Mange stressramte bliver angste og urolige, fordi stressforebyggende tiltag (selvfølgelig) ikke virker, og det er en skam, for det er metoden og ikke personen, der er noget galt med.

I min podcast fortæller jeg om hvordan min egen læge bad mig om at gå på café og læse en god bog. Det gjorde jeg! Men det forsvandt stressen selvfølgelig ikke af.

Min egen rejse fra at være stressramt og have belastningsreaktion til at blive skubbet ud i total udbrændthed har givet mig et dybt kendskab til de tilstande.

Det har også gjort, at jeg har brugt ufatteligt mange resurser på selv at samle alle brikkerne til det puslespil, det er at heale fra de steder.

Derfor er jeg i dag blevet specialist i at rehabilitere stress, belastningsreaktioner og c-PTSD. Det har en kæmpe betydning, at man selv kender til det.

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’.

En sidste overset faktor for langvarige stresssygemeldinger, som lader til ikke rigtig at virke, er at lægerne ofte over...
13/11/2025

En sidste overset faktor for langvarige stresssygemeldinger, som lader til ikke rigtig at virke, er at lægerne ofte overser, at der er tale om ikke bare stress men en decideret belastningsreaktion. Mange opdager først sent i en stresssygemeldingsforløb, at de også har en belastningsreaktion. Typisk sker det, når stresssymptomerne aftager, men man stadig føler sig overvældet – bare på en anden måde.


Man bliver ekstremt følsom over for små hverdagsbelastninger som lyde, aftaler eller uventede hændelser. Ting, der før virkede ubetydelige, føles nu som store krav. For nogle er det så voldsomt, at de kun kan overskue én ting om dagen – fx enten hente børn eller købe ind – men ikke begge dele.


Belastningsreaktion tager længere tid at komme sig over end stress, ofte halve, hele eller flere år. Rehabiliteringen følger samme principper som ved stress, men kræver altså længe tid, men også en psykologisk proces med accept og opbygning af selvomsorg. Overbelastning heler kun gennem langvarig underbelastning. Derfor er det vigtigt at opdage, at man har belastningsreaktion, så man ikke hele tiden overbelastes.

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’. Du kan nu også donere en kop kaffe, som tak for podcasten. Det gøres på Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/stressbehandling Link findes i bio.

I lang tid fik jeg ikke ro nok. Jeg havde ligesom mange andre, misforstået det med at komme sig over stress. Når vi skal...
11/11/2025

I lang tid fik jeg ikke ro nok. Jeg havde ligesom mange andre, misforstået det med at komme sig over stress.

Når vi skal rehabilitere stress, så er det ikke de samme ro og genopladnings strategier der virker, som vi benytter os af når vi ikke er stressede.

Sætninger som “det gør mig glad” eller “jeg får det så godt af det” er ikke det samme som at det nødvendigvis kan sænke dit stressniveau.

For at stressniveauet sænkes, skal vi være i en restorativ tilstand meget af tiden, med et så roligt nervesystem som muligt, så stress-homon-niveauet kan falde.

Så ja, ‘RO NOK’ er faktisk en rigtig svær opgave, og derfor er det anbefalelsesværdigt at få vejledning i et rehabiliteringsprogram, som sikrer at neurologiske ubalancer genoprettes.

Det er utrolig svært for de fleste stressramte selv at finde dette stadie med ‘RO NOK’ fordi det høje niveau af stresshormoner i kroppen prøver at overbevise os om at gøre en masse.

Derfor vil det virke helt kontra intuitivt at komme så langt ned i gear, som man egentlig har brug for.

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’.

Du kan nu også donere en kop kaffe, som tak for podcasten. Det gøres på Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/stressbehandling Link findes i bio.

Mange stressramte får heller ikke hjælp til at afsøge landskabet for andre stressfaktorer. Mennesker med kronisk sygdom ...
10/11/2025

Mange stressramte får heller ikke hjælp til at afsøge landskabet for andre stressfaktorer. Mennesker med kronisk sygdom eller kroniske smerter vil fx være mere disponerede for stress og belastningstilstande. Smerter og sygdom er enkelt formuleret stressende. Desuden oplever mange at skulle være i kontakt med et sundhedssystem, som måske ikke altid møder dem med tillid og empati.

Overgangsalder, eller det man nu mere nuanceret omtaler som perimenopause, menopause og postmenopause, kan også bidrage til stress. Det gør det fordi hormoner har indflydelse på vores hjerne og nervesystem, og når hormonniveauerne daler, bliver vi mere følsomme overfor stress. Vi får også sværere ved at rehabilitere fra stress, fordi kroppen allerde er stresset uden ydre påvirkninger. Udover det, kan dalende hormonelle niveauer også føre til invaliderende søvnforstyrrelser, tågehjerne, ledsmerter og angst, hvilket jo giver yderligere stress.

Tidligere eller nylig hjernerystelse er også en hyppigt sameksisterende fænomen i forbindelse med stress. At få rystet sin hjerne opfattes af nervesystemet som livstruende, og vil derfor afføde en stor stressreaktion i krop-hjerne. Selvom scanninger af hjernen ikke viser tydelige skader på hjernen, vil en hjernerystelse alligevel betyde beskadigelse af væv (hjernen får en indre hudafskrabning) og beskadigelse af nervetråde i hjernen. Det betyder at hvis vi har oplevet en hjernerystelse, så vil vores system være stresset bare af selve hændelsen, men vi vil også være ekstrem stresssensitive i lang tid efter, da heling af hjernen tager tid.
Gem dette opslag eller send videre til én som skal vide det!

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’. Du kan nu også donere en kop kaffe, som tak for podcasten. Det gøres på Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/stressbehandling Link findes i bio.

09/11/2025

Min tanker om små pauser i hverdagen, og hvornår vi kan tage dem…

Tillad dig selv at stoppe lidt op før du siger den næste sætning. Ingen dør af et par sekunders stilhed.

Sig du lige skal tænke over det, nogen har spurgt dig om.

Giv dig tid til at overveje, hvorfor du er igang med det du er.

Læg mærke til din krop, mærk underlaget under den og hav opmærksomhed på din vejrtrækning.

Overgange fra det ene til det andet inderholder store potentialer til at slippe det du kom fra og indføre en lille pause. Udnyt det ved at mærke din krop og måske give dig tid til at lande det nye sted du befinder dig.

Pauser er ikke bare gode for vores nervesystem, det forbedrer også hukommelsen og kan øge fokus på det der er vigtigst lige nu.

Gem dette opslag eller send videre til én som skal vide det!

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’. Du kan nu også donere en kop kaffe, som tak for podcasten. Det gøres på Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/stressbehandling Link findes i bio.

Fik du hørt mit podcast-afsnit om hvordan jeg selv oplevede belastningsreaktion?I afsnittet fra 14. august 2025 fortælle...
08/11/2025

Fik du hørt mit podcast-afsnit om hvordan jeg selv oplevede belastningsreaktion?
I afsnittet fra 14. august 2025 fortæller jeg om hvordan jeg oplevede at leve med belastningsreaktion.

I 2014 blev jeg sygemeldt, og var det i næsten 3 år, og har levet med følgerne fra belastningsreaktion i mange år.
Det var både en eksistentiel krise, en invaliderende tilstand og et startskud til et nyt liv for mig.

Min belastningsreaktion blev startskudet til at ville hjælpe andre i samme situation. Og jeg har brugt vildt meget tid på at indsamle viden og færdigheder, så andre kan få en bedre hjælp end jeg fik.
For sandheden var, at jeg ikke fik ordentlig hjælp, sådan samlet et sted.
Og jeg lavede alt for mange dyre svipsere undervejs.

Jeg har valgt at lægge min viden ud gratis via min podcast:
‘Samtaler Om Stress’
Den kan findes på alle podcast apps.
Det er dog min erfaring, at viden ikke gør det alene, de fleste af os har brug for individuel vejledning og et nervesystem at læne os op ad.
Derfor arbejder jeg nu selv som psykoterapeut med speciale i stress, belastningstilstande og traumer.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, for at høre, hvordan jeg ville kunne hjælpe dig.

Gem dette opslag eller send videre til én som skal vide det!

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’. Du kan nu også donere en kop kaffe, som tak for podcasten. Det gøres på Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/stressbehandling Link findes i bio.

os nogle stressramte viser sig det sig, at der også er en underliggende neurodivergens, det vil sige, at det kan være at...
07/11/2025

os nogle stressramte viser sig det sig, at der også er en underliggende neurodivergens, det vil sige, at det kan være at vedkommende har ADHD, autisme, PDA eller er hypersensitiv, eller en kombination af nogle af disse neurologiske træk. Desværre er det ikke alle, som får hjælp til at opdage det, også selvom de er i lange eller gentagne stresssygemeldinger.

Når vi er neurodivergente har vi større risiko for at blive ramt af stress og belastningstilstande, og vi er længere tid om at komme os. Det skyldes at den neurodivergente hjerne har en øget forekomst af forbindelser internt i hjernen, hvilket gør at sansning, følelser og tankevirksomhed er mere kompleks og med langt større associationsaktivitet end hos neurotypiske. Hjernen bliver dermed hurtigere udtrættet og overvældet.

Det kan være helt afgørende at opdage sin egen neurodivergens, så man får større forståelse for de ekstra hensyn der skal tages, både i rehabiliteringsprocessen og fremadrettet. Psykoedukation og mestring af reguleringsstrategier kan for mange være den manglende brik, som har forhindret at vi aldrig rigtig at kunne rehabilitere fra stress.man kan slippe den uforløste stress i nervesystemet.

Gem dette opslag eller send videre til én som skal vide det!

Du kan også få mere viden om min tilgang til rehabilitering af stress og belastningsreaktion på min hjemmeside eller via min podcast ‘Samtaler Om Stress’. Du kan nu også donere en kop kaffe, som tak for podcasten. Det gøres på Buy Me a Coffee: https://buymeacoffee.com/stressbehandling Link findes i bio.

Adresse

Hellerup

Åbningstider

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykoterapeut Linda Clod Præstholm - Behandling af stress . nu sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Psykoterapeut Linda Clod Præstholm - Behandling af stress . nu:

Genveje

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type