Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 13:00 Tirsdag 08:00 - 16:00 Onsdag 08:00 - 17:30 Torsdag 08:00 - 16:00 Fredag 08:00 - 16:00

Per Nielsen, Helsingør (2026)

31/03/2026

Der er godt nok mange holdninger til havregryn… Nogle af dem er ærligt talt mere mærkelige og uden hold i.

Hvis vi lige læner os op ad forskningen i stedet for mavefornemmelser, så er billedet ret klart.
Havregryn er en af de mest veldokumenterede sunde fødevarer, vi har.

Forskning fra bl.a. fra Nature Communications viser, at havre kan sænke det “dårlige” kolesterol – i nogle tilfælde op til omkring 10 %.
Og det stopper ikke der…

👉 Havregryn er fyldt med fibre, som
* Holder dig mæt længere
* Stabiliserer blodsukkeret
* Gavner fordøjelsen

👉 De indeholder en særlig type fiber (beta-glucan), som
* Sænker kolesterol
* Mindsker risiko for hjertekarsygdom
* Hjælper kroppen med at regulere blodsukker

👉 De bidrager også med
* Vitaminer og mineraler
* Antioxidanter
* En sund tarmflora

Så nej… havregryn er ikke farlige eller dårlige eller noget du bør undgå…. Tværtimod!

Dog kan der være særlige tilfælde hvis der har Diabetes du skal være obs. på, men dette opslag er ikke rettet den vej.

Det er en helt klassisk fødevare, som kostrådene anbefaler – og med god grund.
Nogle gange behøver det ikke være fancy. Det behøver bare virke - og det gør havregryn!

23/03/2026

𝗗𝘂 𝗺𝗮𝗻𝗴𝗹𝗲𝗿 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝘃𝗶𝗹𝗷𝗲𝘀𝘁𝘆𝗿𝗸𝗲 – 𝗱𝘂 𝗸æ𝗺𝗽𝗲𝗿 𝗯𝗮𝗿𝗲 𝗺𝗼𝗱 𝗱𝗶𝗻 𝗯𝗶𝗼𝗹𝗼𝗴𝗶

De fleste tror, at sult er simpelt. Enten er du sulten – eller også er du ikke.
Men i virkeligheden arbejder vi med to forskellige systemer, når det kommer til spisning.

Homoestatisk og hedonisk spisning. Og det er præcis her, mange af mine klienter bliver overraskede.

Homoestatisk spisning er den “ægte” sult. Det er kroppens behov for energi. Den kommer gradvist, mærkes fysisk i kroppen og forsvinder igen, når du har fået nok at spise. Det er den type sult, der hjælper os med at holde balance i kroppen, hvis vi lytter til den.

Hedonisk spisning er noget helt andet. Den handler ikke om behov – men om lyst. Den opstår, når hjernen søger belønning, ro eller nydelse. Det kan være, når du ser noget lækkert, er træt, eller stresset. Her er det ikke kroppen, der mangler energi – det er hjernen, der søger noget.

Forskellen er vigtig. For mange tror, de mangler viljestyrke, når de i virkeligheden bare reagerer helt normalt på et system i hjernen, der er designet til at søge belønning.
Jeg møder det her hver eneste dag i mit arbejde. Klienter der siger, Jeg forstår det ikke – jeg ved jo godt hvad jeg burde.
�Og det giver mening. For de var heller ikke sultne. De var i et hedonisk drive.
Det betyder også, at løsningen ikke bare er at “tage sig sammen”. Det handler om at forstå, hvad der driver din adfærd.

Typisk ser jeg

* Mange med vægttabsønske eller overspisning har et stærkt hedonisk drive
* Uregelmæssig spisning og for lidt mad øger risikoen for lystspisning
* Stress, træthed og følelser gør det sværere at mærke kroppens signaler

Så hvordan arbejder man med det?

Det starter med struktur. Regelmæssige måltider, nok protein og stabile vaner gør det langt nemmere for kroppen at sende klare signaler. Derudover handler det om bevidsthed – at kunne skelne mellem “jeg er sulten” og “jeg har lyst”.
Og så handler det om noget, mange overser, miljø og hverdag. Hvis du konstant er omgivet af triggers, træt og presset, så vil det hedoniske system vinde langt oftere.
Det her er ikke et spørgsmål om disciplin. Det er biologi og adfærd.

Når du forstår forskellen på de to – og lærer at arbejde med dem i stedet for imod dem – så begynder tingene at give mening. Og det er ofte dér, forandringen starter.

Hvis du kan genkende dig selv i det her, så er du langt fra alene.

15/03/2026

Mange leder efter den perfekte metode til sundhed!

• Den rigtige kur. • Den rigtige diæt.
• Den rigtige træning

Men sundhed er sjældent så kompliceret.
For mig er det ofte så enkelt som det her.
En cykeltur, frisk luft og kroppen holdes igang.

Billedet her er egentlig bare et øjeblik fra en helt almindelig dag. Ingen ekstrem kur, ingen mirakelmetode. Bare bevægelse og glæden ved at bruge kroppen.

De fleste ting, der virkelig virker for sundheden, er ret nede på jorden.

• Spis nogenlunde fornuftigt det meste af tiden • Undgå overspisning og for meget alkohol • Bevæg dig regelmæssigt • Sov nok om natten
Det lyder måske næsten for simpelt, men det er netop pointen.
Sundhed er sjældent spektakulært. Det er summen af små valg – gentaget igen og igen over tid.

• En cykeltur • Et måltid der mætter. • En god nats søvn.

Og måske vigtigst af alt…. Lad være med at tro, at der findes en magisk metode.

11/03/2026

Jeg har tidligere delt denne video fra et interview med BBC, men i lyset af den nye rapport om danskernes sundhed og kostvaner – og fokus på folkesundhed eller mangel på samme i valgkampen – er den måske mere relevant alligevel.

I interviewet blev jeg spurgt….Hvorfor spiser danskerne så meget slik?

Mit svar var egentlig ret enkelt. Vi lever i et fødevaremiljø, der konstant skubber os i retning af det usunde.

Den nyeste rapport om danskernes sundhed og kostvaner peger i samme retning. Vores samlede indtag af sukker og ultraforarbejdede fødevarer er højt. Det er ikke bare et spørgsmål om individuelle valg – det er i høj grad et spørgsmål om de rammer, vi skaber som samfund.

Derfor undrer det mig, når nogen politikere foreslår at afskaffe afgifter på usunde fødevarer. Et skridt, der i praksis gør slik billigere og mere tilgængeligt. Samtidig taler de samme politikere om at styrke folkesundheden. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Jeg savner politisk mod.

Mod til at sige det åbenlyse. Ja, slik er hyggeligt – men vi spiser for meget af det, og det har konsekvenser for vores sundhed og for vores sundhedsvæsen.
Hvis vi vil tage folkesundheden alvorligt, kræver det også, at vi tør tale om de strukturer, der påvirker vores valg hver eneste dag.

sundtliv

06/03/2026

De sidste par år har jeg kørt på en aero-setup fra Pronghorn. En hurtig cykel, som virkelig kommer til sin ret, på flad vej her i Danmark

Nu har jeg opgraderet min cykelpakke🥳

Jeg er gået over på en Race SL – stadig fra Pronghorn – som bliver min primære cykel frem mod sæsonens store mål LA Marmotte🚵

Lidt lavere vægt, lidt mere stivhed.

Som ambassadør for Pronghorn er jeg stolt af at kunne køre på danske cykler, der er udviklet med fokus på performance og detaljerne, der gør en forskel, når man træner meget og gerne vil konkurrerer til løb.

Hvis du overvejer ny cykel, så tag fat i holdet hos Pronghorn i Horsens eller Allerød.
Du kan også møde dem i weekenden på Copenhagen Bike Show.

De er altid gode til at hjælpe med at finde den rigtige cykel – uanset om du går op i licens/motionsløb, bedre komfort eller bare vil have en virkelig god oplevelse på cyklen.

05/03/2026

I går var det 𝗪𝗼𝗿𝗹𝗱 𝗢𝗯𝗲𝘀𝗶𝘁𝘆 𝗗𝗮𝘆, og i dag er 𝗗𝗲𝗻 𝗡𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗮𝗹𝗲 𝗦𝘂𝗻𝗱𝗵𝗲𝗱𝘀𝗽𝗿𝗼𝗳𝗶𝗹 𝟮𝟬𝟮𝟱 kommet. ��Jeg sidder lige nu og læser rapporten – med en kop kaffe og et par overstregninger undervejs.

Tallene tegner et billede med både fremskridt og tydelige udfordringer.
�• 20,7 % af mænd og 8,4 % af kvinder drikker mere end 10 genstande om ugen�• 10,5 % ryger dagligt�• 16,3 % er meget generet af søvnproblemer�• 10,8 % føler sig ensomme�• og 18,5 % lever med svær overvægt (Adipositas)

Ser vi på bevægelse, er der faktisk et lille lys i mørket. Andelen af danskere, der ikke lever op til WHO’s anbefalinger for fysisk aktivitet, er faldet siden 2021 – men stadig opfylder over halvdelen af voksne (51,5 %) ikke anbefalingerne.

Når det gælder kosten, går udviklingen desværre den forkerte vej. Andelen med en lav score på kostkvalitet er steget over de sidste år, hvilket peger på et kostmønster med mere energitæt og mindre næringsrig mad.

Og så er der vægten.
I dag lever 18,5 % af voksne danskere med svær overvægt (BMI +30). Det er en stigning over de sidste mange år, men mellem 2021 og 2025 er udviklingen faktisk stagneret, hvilket i sig selv er interessant – og måske et lille skridt i den rigtige retning.

Men lad mig være ærlig - Vi er stadig meget langt fra målet.
Gennem mange år har mit arbejde – både som personlig træner og tidligere formand i Adipositasforeningen – haft et centralt fokus, mennesker, der lever med svær overvægt. Og en ting står klart efter alle de år.
At ens vægt stiger handler ikke kun om viljestyrke. Det handler om biologi, miljø, vaner, stress, søvn, sociale vilkår og mulighederne for at få den rigtige hjælp.

På World Obesity Day minder jeg mig selv om, hvorfor jeg begyndte at arbejde indenfor dette felt
Fordi bag hver procent i statistikken står et menneske. Og fordi vi stadig kan – og skal gøre det bedre end vi gjorde i går.

Derfor støt op om som kæmper en daglig kamp for at gøre os klogere på hvad det vil sige at leve med svær overvægt.

24/02/2026

For 14 år siden havde jeg samme budskab.
Nu bekræfter den nye DTU-rapport om Danskernes Kostvaner 2021–2024 det.

Vi har et strukturelt problem med energitæt mad.

Den nye rapport viser
– For meget mættet fedt – For meget sukker – For lidt fuldkorn – For lidt fisk – For lidt frugt og grønt

Samtidig ligger fedtindtaget højt, og mange – især unge – får for mange sukker.

Det her handler ikke om moral. Det handler om energitæthed.
Kartoflen i venstre hånd. Chips i højre. Samme råvare. Vidt forskellig effekt!

Når kalorier pakkes ind i fedt, salt og sukker, kan vi spise langt mere energi, end kroppen regulerer naturligt. Det er ikke svaghed. Det er fysiologi.

Og jeg har set dette mønster igennem mange år nu med de klienter som kommer i min klinik.
 Mennesker, der kæmper mod et miljø og en fødevarerindustri som er hardcore og ikke skyr nogen midler for at få dig til at spise mere.

Det er ikke kun et spørgsmål om at tage sig sammen. Det er et spørgsmål om, hvordan vi designer vores madkultur i fremtiden

Det sagde jeg i 2012 og det Det gælder sgu stadig i 2026.

Spørgsmålet er ikke, om vi ved det.

Spørgsmålet er, hvad vi vil gøre ved det.

21/02/2026

𝗘𝗿 𝟭𝟬 𝗴𝗿𝗮𝗺 𝗸𝘂𝗹𝗵𝘆𝗱𝗿𝗮𝘁 𝗶 𝘁𝗶𝗺𝗲𝗻 𝘃𝗶𝗿𝗸𝗲𝗹𝗶𝗴 𝗻𝗼𝗸?

Inden for sportsernæring har der den seneste måned været heftig debat.
 En ny artikel stiller spørgsmål ved, om vi overvurderer behovet for kulhydrat under træning og konkurrence.
Jeg har tidligere hørt en af forfatterne, Tim Noakes, på konferencer – primært inden for obesityforskning. Han er en kontroversiel herrer og fortaler for lav-kulhydrat/keto. Samtidig er han interessant, netop fordi han udfordrer etablerede dogmer.

Argumenterne i artiklen er blandt andet: • ATP falder ikke dramatisk ved udmattelse - ATP er det molekyle, som direkte leverer energi til musklernes arbejde. • Lavt blodsukker kan forebygges med små mængder kulhydrat • Måske behøver vi ikke 60–90 g/time – eller mere

Det er en relevant diskussion og dogmer skal udfordres.

Men når vi taler arbejde ved 80–95 % Vo2 Max, gentagne accelerationer, sprint, hop og spurter – så er fysiologien ikke til forhandling.

Ved høj intensitet er kulhydrat den hurtigste og mest ilt-effektive kilde til ATP-produktion. Fedt kan ganske enkelt ikke levere energi hurtigt nok, når der skal produceres maksimal power.

Den samlede peer-reviewede performanceforskning peger fortsat i samme retning: 
Høj kulhydrattilgængelighed hænger sammen med højere power output og bedre præstation i længerevarende, højintense konkurrencer.
Det betyder ikke, at alle skal indtage 90 gram eller mere i timen
Men 10 gram/time til cykelløb på højeste niveau eller 10 gram/time til en håndboldliga spiller er altså bare ikke nok? 
Der ser jeg fortsat ikke solid dokumentation.
Debatten er vigtig - men vær kritisk når du læser noget

Kilde: bnaf038/8432248

17/02/2026

Motion er sundt. Det ved vi alle sammen efterhånden – for hjertet, for hjernen, for stressniveauet, for søvnen, ja jeg kunne blive ved.
Men det interessante er ikke, at motion er sundt. Det interessante er, hvordan du prioriterer det – og hvornår.

Forleden så jeg et program med Lars Løkke Rasmussen Efter mødet med JD Vance og Marco Rubio – et møde, som stort set hele verden har fulgt med i, og som har haft helt særlig betydning for Danmark og Grønland – stiller han og Vibeke Motzfeldt sig op til pressemøde foran det internationale og danske pressekorps. Man kan ikke forestille sig det pres, de har været under. Det er geopolitik, nationale interesser og global bevågenhed.
Det er ikke en almindelig tirsdag på kontoret.

Og hvad gør Lars Løkke bagefter? Tilsyndeladende vælger han en tur op på løbebåndet og går, i skjorte, pæne bukser og pæne sko. Jakken er smidt, men ellers kommer han direkte fra pressemødet og sveden havler af ham.

I en tidligere episode hører man ham sige, at han gerne vil gå 10.000 skridt om dagen. Og det gør han åbenbart – uanset dagsordenen. Det fascinerende.

For hvorfor gør han det?

Er det for at nå de 10.000 skridt? Er det for at regulere nervesystemet efter en højintens forhandling? For at få adrenalinen ud af kroppen? Eller for at undgå at gå op på værelset, sætte sig – og aldrig komme ned igen eller måske noget helt andet?

De fleste mennesker ville nok lige sætte sig på sengen, trække vejret og lade tankerne køre. Han vælger at gå. Og ja ja – han ryger. Men det er ikke det, det her handler om. Det her handler om standarder.
Fysisk aktivitet er ikke kun kalorier og kondital. Det er stressregulering, autonom balance og mental oprydning. Når man har været under massiv mental belastning, er bevægelse en af de mest effektive måder at bringe kroppen tilbage i regulering på. Det er ikke tilfældigt. Det er disciplin, vaner og prioritering. Og der ligger læringen.
For når du tænker: “Jeg orker ikke i dag”, “Jeg springer lige over” eller “Det bliver i morgen”, så husk, at der findes mennesker, som går deres skridt i jakkesæt efter møder, de færreste af os kan sætte os ind i presset af. Chapeau til Lars Løkke Rasmussen for at holde fast i de 10.000 skridt. Det er fandme godt gået – og det er noget, rigtig mange kan lære af.

11/02/2026

Spiser du dig til et vægttab ved at spise oftere???

Spis 6 små måltider om dagen – så holder du forbrændingen i gang.
Den har vi hørt mange gange.

Men hvad nu hvis det faktisk hænger omvendt sammen?

Et stort amerikansk studie med næsten 19.000 voksne viser, at jo oftere man spiser i løbet af dagen – jo større er sandsynligheden for overvægt og fedme omkring maven

Og nej – det handler ikke bare om, at folk med overvægt underrapporterer deres madindtag. Forskerne justerede netop for underrapportering af energiindtag. Da de gjorde det, blev sammenhængen tydelig

👉 Flere måltider 👉 Flere snacks 👉 Højere risiko for overvægt og øget talje omkreds

I praksis ser det ud til, at flere måltider og snacks ikke automatisk betyder mindre portioner - Tværtimod.

Spisefrekvensen var tydeligt koblet til højere samlet energiindtag. Kroppen kompenserer ikke nødvendigvis ved at spise mindre pr. måltid, når vi spiser oftere i løbet af dagen

Det udfordrer idéen om, at små, hyppige måltider i sig selv er en god ide.

Betyder det så, at løsningen er at skære ned til 1–2 måltider om dagen?

Nej, det er ikke pointen.
Men det peger på noget vigtigt.

Det er ikke antallet af måltider i sig selv, der skaber vægttab. Snacks er ikke “gratis” – de tæller med i det samlede regnskab. En tydelig måltidsstruktur slår ofte ubevidst småspisning hen over dagen.

Hvis målet er vægtkontrol, er det stadig den samlede mængde energi, der afgør retningen. Ikke hvor mange gange du spiser.
For mange handler udfordringen måske ikke om, at de spiser for få måltider – men om, at der opstår for mange små spiseøjeblikke i løbet af dagen.

Kilde: Eating Frequency Is Positively Associated with Overweight and Central Obesity in U.S. Adults

07/02/2026

https://helsingordagblad.dk/debat/personlig-traener-fra-helsingoer-slaar-fast-vi-taler-mere-om-vaegt-men-alt-for-mange-tier-stadig?teaser-referral=79f04b7b-115f-4932-a4eb-6dce91efae5b-13

Per Nielsen