02/12/2015
JULEN HAR ENGLELYD🎄
December er en måned, hvor mange familier har fokus på julen og julens traditioner. Det starter med 1. søndag i advent, hvor vi tænder det første lys i advents dekorationen og måske de første æbleskiver bliver spist. For rigtig mange mennesker venter den årlige julefrokost med julemad og drikke. I køkkenet bliver der lavet julekonfekt og bagt diverse julekager, så alt er klart til selve juleaften.
Med al den dejlige mad og drikke følger der desværre også et lidt stort kalorie indtag med, som for mange vil resultere i, at man går ind i det nye år, med lidt ekstra sul på sidebenene.
Tænk derfor på, at få motioneret lidt mere i denne tid, så du med lidt bedre samvittighed kan smage på nogle af de gode sager.
Vil gerne vise jer en
oversigt fra IFORM som viser hvor meget vi skal motionere for at forbrænde nogle af de gode sager som hører julen til. ☺️
Ups tænker jeg bare. Jeg kommer da vist til at slide mine løbesko op i december😃😃
Så hvis du gerne vil komme igennem december uden at der sætter sig lidt ekstra på sidebenene, så tænk lidt over hvad og hvor meget du putter i munden.
Nyd december, julen og hinanden😉🎄