10/11/2025
Biologisk behandling af sommereksem. Et pilotstudie på hesteklinikherning.dk - læs her, hvis du synes, at det lyder interessant...
Sommereksem er en plagsom allergisk sygdom for udsatte heste. De får kløende eksem i man og hale om sommeren, når de udsættes for årstidens allergener, bl.a. fra nogle insekter som hedder Culicoides, men også meget andet. Den medicinske behandling består af steroider, som kan give større bivirkninger end selve sygdommen, ligesom hesten udelukkes fra konkurrencebrug. Der findes mange mulige plejeprodukter.
Hesteklinik Herning har i 2025 gennemført et pilotstudie på 10 heste for at se, om vores biologiske ”blodbehandling”, IRAP kan afhjælpe sommereksem. Halvdelen af hestene har svaret særdeles positivt for behandlingen, 30% har haft delvis bedring, mens de sidste ca. 20 % faktisk har haft forværring siden 2024 på trods af behandlingen, måske delvis fordi andre plejemidler er taget bort. Vi tror, at succesraten kan blive endnu højere, hvis patienten behandles tidligere på foråret end i studiet.
Baggrund:
Vi har tidligere udviklet den anerkendte og veldokumenterede biologiske behandling, ”systemisk IRAP” mod astma hos heste. 40% af vore heste har nedsat præstation og velvære grundet astma. Desværre bliver ofte kun det fåtal, som hoster, diagnosticeret og hjulpet. Her dyrkes ½ liter blod fra hesten, hvori vi opnår store doser af bl.a. IRAP, som er anti-interleukiner, der sammen med andre produkter i det dyrkede blod har vist sig at kontrollere astma hos heste. Virkningen er siden bevist i veldokumenterede forsøg i Belgien og København. Astma-hestene har vi typisk genbehandlet, hvis symptomerne er kommet tilbage. Desværre kan rytter sjældent selv opdage, hvis en hest har astma, fordi de synlige symptomer er så vage. Undtagelsen er væddeløbsheste, hvor man kan måle, at de løber for langsomt. Til gengæld kan rytteren erkende tilbagekomst af symptomer, når rytteren er bevidst om, at hesten har astma. Nogle heste har så kort en sæson, at rytteren har ønsket genbehandling før hvert års sæsonstart, f.eks. indenfor military, distance eller islændere. Virkningstiden af IRAP mod astma er selvfølgelig også afhængig af øvrige management, specielt hvor mange allergener hesten udsættes for, men vi har haft adskillige års virkning hos de fleste.
Amerikanske studier har vist, at Interleukiner også er årsag til, at heste kløer sig, hvilket sandsynliggør, at anti-interleukinerne, IRAP måske også kan reducere kløe hos heste. På Hesteklinik Herning har vi gennem de sidste 15 år behandlet over 1.000 heste med astma, hvor vi hos ca. 90% har opnået ønskede resultat. Blandt disse fandtes heste, der samtidig led af sommereksem. Her har vi fået tilbagemeldinger om, at sommereksem også er forsvundet. Vi har i øvrigt også som sidegevinst eller bivirkning hos ”blod-behandlede” astma-heste set effekt overfor urticaria (nældefeber) samt visse former for headshaking og diarre.
Metode:
Der udtages 500 ml blod uden brug af antikoagulant. Dette inkuberes straks aerobt i specielle glas med stor overflade ved 37 grader. Vi anser det vigtigt, at inkubering sker umiddelbart, idet kun blodets levende celler kan foretage produktionen af de aktive proteiner i det færdige produkt. Efter 72 timer centrifugeres og renses serum, inden det færdige produkt dybfryses i 10 ml sprøjter.
IRAP-behandlingen bestod af 15 sprøjter med 10 ml IRAP indgivet af ejer ved injektion i halsmuskel hver 3. dag over 6 uger.
Resultater:
11 heste indgik i forsøget, heraf 8 islændere, en pony og 2 varmblodsheste. Hestene er født mellem år 2003 – 2018. De første startedes op i marts, de sidste i juli 2025.
Ejer vurderede kløe, hårtab og hudbetændelse i man og hale ved hjælp af en skala fra 0 – 3 for 2024 og 2025, altså før og efter behandlingen. Retrospektivt burde en af varmblodshestene ikke have været med i forsøget, fordi den faktisk ikke havde vist symptomer, som var forligelige med diagnosen sommereksem. Den blev fjernet fra studiet, så der er ti heste med videre.
I det samlede resultat, figur 1 ses betydelig reduktion i kløe, hårtab og hudbetændelse for både man og hale mellem 2024 og 2025, dvs. tydelig samlet forskel i eksem før og efter behandlingen.
Figur 2 viser resultaterne for hestene: 100 % af hestene var generet af sommereksem i man og hale i 2024. 50% af hestene var ikke generet af sommereksem i 2025, mens 30% var mindre plaget i 2025 i forhold til 2024. Hos 20% af hestene, de to yngste, født hhv. 2016 0g 2018 var sygdommen dog forværret fra 2024 til 2025 til trods for behandlingen. Der er en klar tendens i materialet, som viser, at desto tidligere påbegyndt behandling, desto større succesrate.
Diskussion:
Ideelt laver man ”dobbelt-blindede forsøg med placebo”, dvs. der bør indgå en kontrol-gruppe, som ikke behandles, ligesom dem, der vurderer virkningen skal være objektive. De må ikke vide, om hesten er behandlet eller ikke. Dette er ikke muligt at gennemføre i klinisk praksis, men et mere simpelt pilotforsøg er almindeligt at gennemføre først. Det gjorde vi også med astmahestene, inden de ordentlige forskere lavede mere stringente forsøg.
Vi diskuterede andre tiltag med ejerne. Mineral-tilskud samt omega 3,6,9-olie anses hensigtsmæssigt for heste. Data er desværre ikke fyldestgørende mht. fodring, hverken for 2024 eller 2025. Opstaldning om natten er en mulig behandling, fordi de kløefremkaldende insekter, miter er skumrings-aktive, ligesom et insektdækken imprægneret med permethrin (insektgift) anbefales. Kun de samme to heste var nat-opstaldet, begge både i 2024 og 2025, men det var netop de to heste, som ikke havde effekt af behandlingen. Kun en af de succefulde heste havde skiftet til et dækken med permethrin, men det havde en af dem uden effekt også gjort.
Hesteejerne beskrev en lang række plejeprodukter, som de havde anvendt i 2024 i forsøg på at kontrollere sommereksem. Bortset fra IRAP blev ingen nye produkter benyttet i 2025, hvor anden behandling tværtimod var stærkt reduceret. Derfor kan der være en ”negativ bias”, dvs. at nogle heste har fået mindre omsorg for sommereksem i 2025 end i 2024, fordi man har haft blind tro til IRAP-behandlingen. Vi har heller ikke haft kontrol med ”compliance”, dvs. om ejer har opbevaret og administreret sprøjterne korrekt.
I praksis kan vi ikke måle mængden og kvaliteten af IRAP, men der findes muligvis gode og dårlige donorer. Ved de mange astma-heste har vi ikke set forskel på, hvorvidt produktet er udvundet fra hesten selv (autologt), eller om der er brugt en donor. Vi har brugt en donor, når patienten ikke kunne komme til klinikken, fordi vi mener, at blodet skal udtages og inkuberes på klinikken, hvorimod det færdige produkt kan transporteres nedkølet.
Sommereksem er en sygdom, der giver sig til kende ved den unge hest for så at blive værre over nogle år. Vi har ved de mange astma-heste aldrig set bivirkninger ved IRAP-behandlingen. Der er ingen kemikalier i sprøjterne, så vi har aldrig set lokal-reaktioner efter injektion, som vi ellers kan se efter f.eks. injektion i musklen af penicillin eller en vaccine.
Det er kendt, at kløe giver hudbetændelse, som giver mere kløe, så patienten kommer ind i en ond cirkel. Derfor bør behandling indsættes, før der kommer symptomer, dvs. tidligt på foråret.
Gruppens størrelse giver dog anledning til stor usikkerhed, som kan reduceres ved at følge flere heste gennem flere sæsoner.
Fremtidig erfaring vil vise, hvor ofte at man skal genbehandle en sommereksemhest, for vi kan ikke direkte overføre erfaringerne fra astmahestene, men vi håber da, at effekten varer flere år, men er bevidste om, at det afhænger af mængden af allergener, som hesten eksponeres for, samt individuelle forhold.
Behandlingen har ikke haft ønskede effekt hos mindst 20% af hestene.
Konklusion:
IRAP (dyrket blod) er en mulig behandling af sommereksem. Vi anbefaler at behandlingen startes op i marts og mindst 3-4 uger inden, der kommer symptomer. Over de næste år vil vi se, om behandlingen også beskytter hesten de følgende sæsoner. Yderligere forskning med flere patienter er nødvendig.
Kontakt os via info@hesteklinikherning.dk eller ring på hverdage ml. 8-12 på 72407711.
