12/07/2023
Jeg har set en film, der gik lige i mellemgulvet på mig - og har lyst til at opfordre forældre og fagpersoner på børne- og ungeområdet til at se den. Det handler om det BAFTA-belønnede drama “I am Ruth” fra 2022.
Filmens omdrejningspunkt er en pinefuld fortælling om et ungt menneskes tiltagende mistrivsel og den uundgåelige påvirkning, det har på resten af familien. Filmens skuespillere er Kate Winslet og hendes to vildt talentfulde biologiske børn.
Filmen berører mange genkendelige elementer fra mit arbejde med unge mennesker og deres forældre, lige fra årsagerne til den unges tiltagende mistrivsel til forældrenes ubehjælpelige og ofte forfejlede forsøg på at håndtere situationen, fixe problemerne og helt enkelt blot acceptere virkeligheden som den er.
Det kan være voldsomt skamfuldt som forældre at måtte erkende, at familiens glansbillede ikke kan opretholdes, og at du ikke besidder de kompetencer, det kræver, at hjælpe og beskytte dit eget barn. At opleve sit barn nærme sig afgrunden af selvhad, selvskade, angst og depression efterlader ofte hele familien i en kamp mod at drukne i et kollektivt sammenbrud af mistrivsel, rådvildhed og handlingslammelse.
Som fagpersoner i dette felt er det vigtigt at huske, at det er uhyre sårbart for forældre at erkende, at de er utilstrækkelig som forældre og har brug for professionel hjælp.
De har så meget brug for at blive mødt i deres personlige krise af lyttende, anerkendende og respektfulde professionelle, der hjælper kompetent, lægger en plan med familien og overholder de aftaler, der indgås. Vigtigt, at vi i al vores travlhed og voldsomme sagspres husker vores ydmyghed og respekt, oprigtige nysgerrighed og professionelle omsorg for alle i familien - ikke kun den unge.
Hvis du er forældre og ser dette opslag, så er min intention, at du forhåbentligt i “fredstid” kan overveje, hvordan du vil reagere, hvis dit unge menneske pludseligt ændrer karakter, trækker sig væk fra dig og nægter at involvere dig i en tydelig begyndende mistrivsel.
Jeg har før skrevet et indlæg om forældres fixer-trang og om, hvad teenagere har brug for og ikke brug for fra deres forældre.
På trods af gode intentioner fra forældrenes side om at ville hjælpe med det svære, så oplever de unge sig desværre ofte ikke hørt. I stedet kan de føle sig negligeret og ikke taget alvorligt. Og ikke mindst så føler de, at deres forældre ikke kan rumme, at de har det svært og er kede af det. De mærker forældrenes uro ved ikke at kunne fikse udfordringen, hvilket for mange betyder, at den unge trækker sig for ikke at blive (endnu) en belastende byrde i forældrenes liv.
Læs om hvordan en sådan situation kan forebygges og om, hvordan du kan håndtere situationen, hvis mistrivslen er en realitet i mit blogindlæg "Teenagere vil IKKE fixes" her: https://lnkd.in/eJnMhknR
Filmen I am Ruth kan lige nu streames på DR her: https://lnkd.in/eBYvt-Sp
Britisk prisbelønnet drama fra 2022. Ruth er enlig mor til to. På det seneste er tingene begyndt at gå galt mellem Ruth og hendes yngste barn, Freya på 17. Freya trækker sig mere og mere ind i sig selv, efterhånden som hun bliver stadig mere opslugt af presset fra sociale medier. Ruth kan ikke...