22/02/2026
Du er ikke alene 🤍
Jeg gik ikke den lige vej.
Jeg gik den snørklede.
Den, hvor jeg ofte tvivlede på mig selv, faldt, rejste mig, faldt igen – og nogle gange blev liggende lidt for længe.
Min rejse har ikke været let.
Den har kostet illusioner.
Relationer.
Tryghed.
Og alle de versioner af mig selv, der prøvede at passe ind, før jeg turde stå frem.
Jeg har taget skridt, der ikke gav mening for andre.
Omveje, der så ud som fejl udefra.
Stille kampe, ingen klappede ad.
Men det var netop dér, i det ujævne terræn,
at jeg begyndte at mærke noget råt.
Noget ægte.
Noget, der ikke kunne læres – kun leves.
Min sandhed kom ikke som et svar.
Den kom som en kropslig viden.
Som et nej, jeg ikke længere kunne ignorere.
Som et ja, der blev stående, selv når alt rystede.
Jeg er ikke her, fordi jeg altid har været stærk.
Jeg er her, fordi jeg ikke holdt op med at lytte – selv når det gjorde ondt.
Fordi jeg valgte at blive i mig selv, når det havde været nemmere at forlade mig.
Og i dag ved jeg dette:
Min vej var ikke et uheld.
Den var forberedelsen.
Jeg er blevet det sted, man kan læne sig imod,
netop fordi jeg selv har lært, hvordan det føles,
når der ikke er noget at holde fast i –
andet end sin egen indre sandhed.
Hvis du mærker, at din rejse heller ikke er let,
så er der intet galt med dig.
Måske er du bare i færd med at blive ægte.
Jeg er her.
Ikke som svar.
Men som et rum.
Som et stort kys til den del af dig, der ved,
at der findes mere –
og at du tør læne dig ind i det.
🤍
