10/10/2023
I dag har jeg haft to samtaler: én om en uønsket igangsat fødsel og én om en svær ammestart. Begge to pustede til min vrede, frustration og store sorg over, hvor dårlig og unuanceret hjælp vi tilbyder kommende og nye mødre/forældre i dagens Danmark...
Hvordan kan højtuddannede fagfolk som jordemødre og fødselslæger stå inde for at presse en kvinde til at få fødslen sat i gang ved at true hende med at hendes barn er i stor risiko for at dø, hvis hun takker nej?
Hvordan kan en kvinde blive sendt hjem fra hospitalet 2 dage efter fødslen, med besked om at hun ikke kan amme pga. manglende udvikling af hendes brystvæv og dermed mælkekirtler?
Den første kvinde havde, før hun tog ind på hospitalet, besluttet sig for at hun ikke ville sættes i gang. Den anden kvinde vidste intet om sin mangelfulde udvikling af brystvæv, før sygeplejerskerne på barselsgangen fortalte hende om det...
I en tid hvor man sætter respekten for den enkelte og informeret valg/ samtykke op på en pidestal fatter jeg ikke, hvordan vi kan behandle mennesker i en sårbar situation så råt og unuanceret! Hvor er den medmenneskelige forståelse, hvor er omsorgen, hvor er tiden og viljen til at give plads til detaljer, omhu, og fokus på det enkelte menneskes situation og behov?
Jeg har ikke noget i mod igangsættelse efter nøje gennemgang af den enkelte situation, tydelig evidens, grundig og respektfuld inddragelse af moderen og hendes partner - for det er ofte en kompliceret beslutning der skal træffes.
Og jeg bidrager at nye familier, så vidt muligt, starter deres familieliv hjemme hos dem selv, dog med den støtte og omsorg de har brug for. Og hvis der opstår sygdom eller svære situationer ud over det sædvanlige, skal de have den hjælp de har brug for, og samtidig støttes i deres egne ressourcer, så de får en
fornemmelse af at være kompetente forældre i en svær situation.
..men det er meget ofte ikke sådan det foregår!
Jeg har selv været en del af denne unuancerede behandling, jeg har taget del i de ensidige samtaler og stået i ubehagelige situationer, som følge af hurtige og ikke-gennemarbejdede beslutninger og retningslinjer der særer alle over én kam, og jeg er fuld af historier, der ligner dem jeg lige har beskrevet, fortalt af frustrerede forældre.
Mest af alt gør det mig trist. Men jeg har også været meget vred meget længe.
Så nu har jeg besluttet mig for at begynde at sætte ord på hvad jeg ser - og på den måde tænde et lys for alle dem, der ikke er blevet hørt og set før, under og efter deres fødsel..