25/01/2026
🌊 Neptun træder ind i Vædderen - 26. januar 2026
Der er noget, vi ikke længere kan glide udenom.
I lang tid har vi prøvet.
Givet slip. Overgivet os. Holdt ud.
Mærket alt og alle –
indtil vi blev udmattede af egen følsomhed.
Vi har håbet. Drømt. Ventet på tegn.
På klarhed. På forandring.
På at nogen eller noget ville vise os vejen.
Men noget i os vil ikke vente længere.
Den 26. januar 2026 forlader Neptun sit eget tegn i Fiskene –
og bevæger sig ind i Vædderen.
Og med det skifte ændres hele den usynlige baggrund,
vi læner vores drømme op ad.
Neptun er ikke som de andre planeter.
Han er langsom, bruger omkring 14 år i hvert tegn,
og så arbejder han i tåge, intuition og stemninger.
Men netop derfor former han os på de dybeste niveauer.
Gennem det, vi tror på.
Det vi drømmer om.
Det, vi håber og længes efter,
uden helt at kunne sætte ord på.
Siden 2011 har Neptun været hjemme i Fiskene –
sit eget drømmende, spirituelle og opløsende rige.
Her har vi åbnet os.
Vi har mærket alt det usagte.
Det kollektive.
Vi har båret på andres smerter,
og til tider mistet os selv i processen.
Det har været en tid med enorme strømme -
Spiritualitet, kunst, flugt, offerroller, reddertrang,
afhængigheder, opvågninger, illusioner
og kollektiv sensitivitet.
Det har også været en tid,
hvor virkeligheden ofte føltes som en glidende størrelse:
Sandhed blev et spørgsmål om perspektiv.
Grænser blev udvisket.
Vi lærte at forstå, at føle – men også at undgå.
At være med alt – og samtidig glide væk fra os selv.
Og nu er tiden inde til at rejse os op igen.
Neptun træder nu helt ind i Vædderen –
det første tegn i zodiakken.
Det er ca. 165 år siden han var her sidst,
bortset fra generalprøven de afholdte
fra marts til oktober sidste år.
Sidst Neptun bevægede sig gennem Vædderen,
i årene 1861-75, var verden også i opbrud.
Ikke bare gennem ydre begivenheder,
men gennem en indre bevægelse.
Gamle autoriteter mistede deres selvfølgelighed.
Systemer blev udfordret.
Idealer kunne ikke længere blive i tanken –
de måtte omsættes til handling.
Der var en rastløshed i luften -
en følelse af at noget ikke længere kunne blive,
som det var.
Vi skifter nu fra vand til ild.
Fra overgivelse til vilje.
Fra opløsning til handling.
Og Neptun i Vædderen vil ikke nøjes med at føle –
den vil skabe.
Det betyder ikke, at vi skal rykke alt ned omkring os.
Men vi kan ikke længere svømme uden retning.
Der vokser en ny længsel i os:
En der ikke er tålmodig.
En der ikke vil vente på “perfekt timing”.
En der ikke længere kan nøjes med drømme og håb.
Vi kan måske mærke det i kroppen:
Når vi siger ja til det, vi ikke vil,
opstår der uro, træthed, spændinger.
Når vi siger nej til det, der tændte os engang,
mærker vi en mærkelig fred.
Det er Neptun i Vædderen, der kalder os hjem:
Til det, der føles sandt –
ikke bare i tanken,
men i hjertet, i kroppen, i handlingen.
Samtidig befinder Pluto sig i de første grader af Vandbæreren
Han bryder magtstrukturer op indefra.
Gør oprør mod det etablerede.
Lader os mærke, hvor vi er fanget i systemer eller former,
der ikke længere matcher vores vækst.
Saturn står stadig i Fiskene og minder os om,
at drømme uden struktur ikke holder.
Han beder os gøre det indre arbejde,
ikke for at flygte fra virkeligheden –
men for at kunne være i den med integritet.
Og Uranus i Tyren rusker stadig i alt,
vi troede var sikkert -
Økonomi, natur, ejerskab, kroppen, mad, ressourcer.
Han presser os til at finde nye måder at skabe tryghed på –
en der ikke bygger på kontrol,
men på bevidsthed.
Sammen danner de en kraftfuld, urolig baggrund:
Et kollektivt tryk, hvor vi ikke længere kan spille sovende.
Ikke hvis vi vil være ægte.
Ikke hvis vi vil være frie.
Derfor kan Neptuns skifte føles som et opgør.
Et indre oprør mod alt det,
der ikke længere vibrerer sandt.
Og midt i det hele står vi:
Med gamle drømme, der ikke længere lever i os –
og nye impulser, vi ikke helt forstår endnu.
Men vi mærker dem.
Vi mærker, at det, der ikke længere føles levende,
ikke længere kan bæres med videre.
Vi mærker, at vi ikke længere har lyst til at gemme os.
At længslen ikke længere er noget, vi kan lade ligge.
Det er tiden til at handle på det,
vi ved i vores hjerte.
Neptun i Vædderen vil ændre måden, vi drømmer på:
Væk fra passiv længsel.
Hen mod modig skabelse.
Ikke alt skal forstås først.
Men det skal følges.
Det skal leves.
Og måske
begynder alt det nye lige dér,
hvor vi ikke længere kan lade som om,
at det gamle stadig føles sandt.