Psykoterapeut Christian Uhrskov - Hillerød - MPF

Psykoterapeut Christian Uhrskov - Hillerød - MPF Emotionel voksenudvikling for professionelle midt i livet. Ikke selvoptimering, men modenhed.

Når livet kræver mere end strategier, arbejder jeg med følelsesmæssig regulering, ansvar og et 360° overblik over dit liv. Rent fagligt har min karriere været drevet af en livslang interesse for musik og psykologi - to fag som har dannet grundlaget for mit arbejdsliv. De sidste 10 år har mit fokus været på min psykoterapi-praksis og coaching af ledere. Mine musiske og pædagogiske erfaringer, er således også en integreret del af mit væsen og mit terapeutiske arbejde.

Du reagerer ikke på nutiden. De fleste tror, de reagerer på det, der sker, men det gør de sjældent.Du reagerer på noget,...
26/04/2026

Du reagerer ikke på nutiden.
De fleste tror, de reagerer på det, der sker, men det gør de sjældent.
Du reagerer på noget, du allerede har lært, for noget i dig genkender situationen som “kendt”.
Og så går kroppen i gang.
Ikke fordi det nødvendigvis er farligt, men fordi det FØLES sådan.
Derfor trækker du dig, glatter ud eller overtilpasser dig.
Eller du hidser dig måske op, fyrer dig af, eller gør dig hård...?
Og du bliver måske ved med at skabe de samme konflikter… eller undgå at få sat dig selv i spil.
Ikke som et bevidst valg, men som en strategi, der engang gav mening.
Hvad er din “go-to” reaktion, når det spidser til?
Det er på onsdag d. 29. kl. 19.00. Emotionel voksenudvikling.
Fra reaktion til respons.
Tilmelding: https://christianuhrskov.dk/emotionel-voksenudvikling/

𝗙𝗼𝗿𝘀𝗸𝗲𝗹𝗹𝗲𝗻 𝗽å 𝗮𝘁 𝗿𝗲𝗮𝗴𝗲𝗿𝗲 𝗼𝗴 𝗿𝗲𝘀𝗽𝗼𝗻𝗱𝗲𝗿𝗲At reagere er hurtigt og automatisk - ofte uden valgmulighed.At respondere er noge...
24/04/2026

𝗙𝗼𝗿𝘀𝗸𝗲𝗹𝗹𝗲𝗻 𝗽å 𝗮𝘁 𝗿𝗲𝗮𝗴𝗲𝗿𝗲 𝗼𝗴 𝗿𝗲𝘀𝗽𝗼𝗻𝗱𝗲𝗿𝗲
At reagere er hurtigt og automatisk - ofte uden valgmulighed.
At respondere er noget andet.
Det kræver, at du kan være i det, der sker i dig, mens det sker.
Uden at skubbe det væk og uden at lade det tage over.
Det er ikke kontrol, men kapacitet til at rumme det som er på færde.
Evnen til at mærke uro, pres eller irritation uden at blive styret af det.
Det er dér, noget nyt bliver muligt.
Det er her, du ikke længere bliver den, der trækker sig, eller eksploderer når det gælder.

Kan du genkende forskellen hos dig selv?

Masterclass på onsdag d. 29. kl. 19.00 - 20.15.
Tilmelding her: https://christianuhrskov.dk/emotionel-voksenudvikling/

𝗗𝘂 𝗻å𝗿 𝗻æ𝘀𝘁𝗲𝗻 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗮𝘁 𝗼𝗽𝗱𝗮𝗴𝗲 𝗱𝗲𝘁.Pludselig er du allerede i gang: du har trukket dig, eller forsvarer du dig?Måske blev ...
22/04/2026

𝗗𝘂 𝗻å𝗿 𝗻æ𝘀𝘁𝗲𝗻 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗮𝘁 𝗼𝗽𝗱𝗮𝗴𝗲 𝗱𝗲𝘁.
Pludselig er du allerede i gang: du har trukket dig, eller forsvarer du dig?
Måske blev du spids, eller prøvede du at glatte ud?
Bagefter kan du godt se det.
Ja, du ved det godt, men det er for sent nu.
For det, der styrer dig, sker før du tænker, det er ikke et valg i øjeblikket.
Det er et mønster, der overtager.
Og det er derfor, du ikke bare kan “tage dig sammen”.
Det interessante er ikke, hvad du gjorde, men hvornår det begyndte.

Hvornår opdager du det typisk, før, under eller efter?

Masterclass på onsdag d. 29. kl. 19.00 - 20.15.
Tilmelding her: https://christianuhrskov.dk/emotionel-voksenudvikling/

Man tror man forstår sig selv, men det ændrer intet! Du kan godt se hvad der skete: du trak dig måske, eller fik ikke sa...
16/04/2026

Man tror man forstår sig selv, men det ændrer intet!
Du kan godt se hvad der skete: du trak dig måske, eller fik ikke sagt det, der egentlig var vigtigt, fordi du var for konfliktsky.
Eller du blev for skarp og hidsede dig unødigt op.
Du ærger dig sikkert bagefter, men det er for sent nu.
Og du kan være RET sikker på, at det vil gentage sig.
For du kan ikke tænke dig til en adfærdsændring.
Vi tager den lige igen: Du kan ikke tænke dig til en adfærdsændring!
Ikke fordi du ikke vil noget andet, men fordi det ikke er der, det bliver afgjort.
Det handler om vores automatiserede reaktionsmønstre - strategier som stammer fra tidlige erfaringer og som rigtig mange går og døjer med.
De strategier du har lært, var dine måder at overleve på og du ligger stadig under for dem.
Det handler ikke om at skulle lave om på sig selv.
Tværtimod.
Det handler om at IKKE at blive ved med at ligge under for overlevelsesstrategierne, som var dem du af rigtig gode grunde måtte tilegne dig.
Måske har du allerede fået øje på uhensigtsmæssige reaktionsmønstre? Det er godt.
Mange får aldrig taget det skridt.
Men du har allerede taget første skridt i retning af at kunne holde - eller HAVE dine emotioner, snarere end at blive kapret af dem. (Når de har dig!).
Jeg kender det udmærket: at gå i forsvar, hidse mig unødigt op, blive konfliktsky og ikke få sagt ordentligt til eller fra, osv. osv.
Ingen af os er perfekte.
Vi har alle blinde pletter og noget vi kan arbejde med i os selv.
Spørgsmålet er ikke, om du kan se det.
Spørgsmålet er, om du faktisk vil gøre noget ved det.

Masterclass om emotionel voksenudvikling d. 23. kl. 19.00. Tilmelding: https://christianuhrskov.dk/emotionel-voksenudvikling/

Det sker måske i helt almindelige situationer, hvor man egentlig ikke forventer, at noget særligt er på spil: En samtale...
12/04/2026

Det sker måske i helt almindelige situationer, hvor man egentlig ikke forventer, at noget særligt er på spil:

En samtale, hvor den anden siger noget, der rammer noget i én.
Ikke nødvendigvis noget voldsomt, men nok til at der bliver sat noget i gang. Og så går det hurtigt.

Man begynder måske at forklare sig lidt mere, end situationen egentlig kalder på.
Eller man trækker sig og bliver mere stille.
Andre gange kan man høre sig selv blive lidt for spids i tonen, selvom det ikke var det, man ville.
Og i situationen føles det ikke som et valg. Det føles bare som det rigtige.
Først bagefter bliver man opmærksom på det.
Det man fik sagt. Eller det man ikke fik sagt.

Du ved det godt, men det er for sent nu!

Noget i relationen har allerede flyttet sig en smule.
Måske trak du dig fra noget, der egentlig var vigtigt.
Måske fik du ikke sagt det, du faktisk havde brug for.
Eller også kom du til at skubbe lidt for hårdt - og kunne bagefter mærke, at den anden trak sig.
Det er sjældent dramatisk, men det gentager sig.

Over tid gør det noget ved relationerne og med den måde man står i sig selv på.

For hvis man igen og igen overtilpasser sig, mister man lidt af sig selv.
Og hvis man igen og igen bliver for skarp eller trækker sig, begynder ANDRE også at reagere på det.

Det er dér, det begynder at blive alvorligt.

Ikke fordi man er forkert.

Men fordi man ikke får taget ansvar for det, der faktisk sker.
Og det er dér, arbejdet ligger.

Ikke i at blive perfekt.

Men i at begynde at få en langt tydeligere fornemmelse for, hvad det er man har gang i.
Så man ikke hver gang først opdager det, når det allerede har fået konsekvenser.

Hvor ofte opdager du det først bagefter?

De fleste kan godt se det bagefter.I situationen føles det som om, man vælger. Man siger måske noget, gør noget, eller r...
11/04/2026

De fleste kan godt se det bagefter.
I situationen føles det som om, man vælger. Man siger måske noget, gør noget, eller reagerer på en måde, som giver mening i øjeblikket.
Men først senere bliver det tydeligt, at man ikke var helt var så fri, som det føltes, eller man troede.
Der var noget, der tog over.
En usikkerhed, som gjorde, at man trak sig lidt for hurtigt.
En irritation, som fik én til at blive mere spids, end man egentlig havde ønskede.
Eller måske et behov for at blive mødt, som man ikke selv var helt i kontakt med, men som alligevel kom til at styre det, der skete.
Det er ofte dér, man begynder at blive opmærksom på noget.
Ikke som en fejl, men som noget man ikke rigtig havde adgang til, mens det stod på.
Og det er dér, arbejdet begynder. For hvis det først bliver tydeligt bagefter, så er det svært at gøre noget andet næste gang, for man kan ikke tænke sig til løsningen, hvilket mange bliver ved med at tro.
For det er ikke bare noget med at tage sig mere sammen. Det handler om at få en fornemmelse for, hvad der er i gang i én, mens det sker.
Og spørge: ‘Hvad er det lige jeg har gang i?’
Ikke for at få det til at gå væk, men for at kunne blive i det, længe nok til at opdage, hvad der faktisk er på spil.
Hvor ofte opdager du det først bagefter?

Du kan mærke meget, men får du også valgt?Jeg har arbejdet med det, man kunne kalde at “lade energien føre”.I mange år, ...
07/04/2026

Du kan mærke meget, men får du også valgt?
Jeg har arbejdet med det, man kunne kalde at “lade energien føre”.
I mange år, bl.a. gennem mit arbejde med Michael Barnett, var det en helt central erfaring:
At handling kan opstå fra et andet sted i én, når man ikke hele tiden forsøger at styre det.
Det ændrede noget grundlæggende i mig. Men det var ikke nok.
Det, jeg først senere for alvor fik øje på, var, hvor let det er at blive i oplevelsen og undgå det sted, hvor det faktisk bliver svært.
For jeg møder mange, som mærker meget. Folk der forstår meget og som har været dybt inde i sig selv.
Men som alligevel bliver stående lige før det punkt, hvor noget skal vælges.
Og dér sker der ikke noget.
At tage stilling. At vælge. At stå ved det, også når det har en pris.
Ikke fordi de ikke ved det, men fordi det bliver svært dér.
Evnen til at blive stående. Evnen til at vælge. Evnen til at handle, også når det koster.
Og det var også noget, jeg selv måtte opdage.
At det, der opstår i mig, ikke nødvendigvis er noget, jeg skal følge. Noget af det er gamle måder at beskytte mig selv på, andet er reaktioner, der kommer, når jeg bliver presset. Noget af det er det, der får mig til at trække mig, tie stille, eller blive for spids. Så for mig blev autenticitet ikke et spørgsmål om at give slip på vilje.
Men om at kunne være i kontakt med det, der opstår og samtidig tage ansvar for, hvad jeg gør med det.
Det er dér, noget begynder at flytte sig for alvor. Ikke bare som en oplevelse, men som noget, der kan stå.
Noget, du vælger og bliver ved med at vælge.

Hvis jeg har forstået Søren Kierkegaard korrekt, så er mennesket dømt til at vælge. Ikke at vælge er også et valg, og de...
04/04/2026

Hvis jeg har forstået Søren Kierkegaard korrekt, så er mennesket dømt til at vælge. Ikke at vælge er også et valg, og det er i sidste ende gennem valget, at vi bliver til som mennesker.
Det er en forståelse, jeg i mange år har været optaget af, fordi den placerer ansvaret hos den enkelte meget klart.
Men samtidig rejser den et spørgsmål, som jeg oplever bliver mere og mere centralt:
Hvem er det egentlig i os, der vælger? (Eller på hvis vegne er det vi vælger?).
I klassisk yogafilosofi, som den formuleres hos Patanjali, taler man om vṛtti, mentale bevægelser og mønstre, som former vores oplevelse og vores handlinger.
Det betyder i praksis, at det, vi oplever som valg, ofte allerede er farvet af noget, der er i gang i os, før vi når at opdage det.
Noget, der reagerer. Noget, der trækker i os. Noget, der i virkeligheden allerede har sat retningen.
For hvor Kierkegaard insisterer på, at vi må vælge og tage ansvar for os selv, peger Patanjali på nødvendigheden af ikke at være fuldstændig identificeret med det, der driver vores valg.
Hvis vi er det, bliver valget i praksis mindre frit, end det ser ud.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om vi vælger, men om vi kan være til stede i det, der vælger, uden at være styret af det.
I det arbejde jeg laver, er det netop den bevægelse, der er i fokus.
Ikke at fjerne impulser eller reaktioner, men at kunne være i dem på en måde, hvor man ikke bliver styret af dem.
Det handler ikke om at holde livet på afstand, men om at kunne være i det uden at miste sig selv.
Måske er det dér, en mere reel form for frihed opstår.
Ikke som fravær af valg, men som en form for bevægelighed i det, der vælger.
Giver den kobling mening for dig?

En klient skrev til mig forleden, at han ikke længere havde behov for at fortsætte, og at det ikke handlede om, at der m...
03/04/2026

En klient skrev til mig forleden, at han ikke længere havde behov for at fortsætte, og at det ikke handlede om, at der manglede noget, men at han ganske enkelt var et andet sted nu.
Den slags beskeder er altid lidt særlige at modtage, fordi de både rummer en afslutning og samtidig en bekræftelse på, at noget faktisk har virket.
Der kan godt være en del af mig, som umiddelbart kunne ønske, at samarbejdet fortsatte, men det er ikke det væsentlige i situationen.
Det væsentlige er, at forskellen mellem der, hvor han stod i begyndelsen, og der hvor han står nu, er blevet tydelig for ham selv, og at noget i hans måde at være i sig selv på reelt har flyttet sig. Og måske især, at det netop er hos ham, at den bevægelse står så tydeligt frem, fordi det ikke er alle forløb, hvor forandringen bliver så mærkbar.
At han i dag i højere grad kan stå i sig selv uden den samme støtte som før, og ikke på en isoleret måde, men som et udtryk for en anden form for stabilitet.
Det er i virkeligheden det, arbejdet handler om, også selvom det nogle gange bliver formuleret lidt for enkelt.
Ikke at skabe afhængighed, men at arbejde sig hen imod et sted, hvor relationen ikke længere er nødvendig på samme måde.
At gøre sig selv overflødig lyder umiddelbart simpelt, men i praksis er det en ret krævende position, fordi det også indebærer at give slip på sin egen betydning undervejs.
For mig er det stadig en af de mest præcise måder at beskrive opgaven på.
Hvad tænker du om det?

01/04/2026

Der findes situationer, hvor mennesker ikke længere handler ud fra overvejelse, men i stedet bliver drevet af noget, der opstår i dem uden egentlig refleksion.
Marina Abramovićs performance fra 1974 er et ekstremt eksempel på netop dette, fordi hun bevidst fjerner alle ydre grænser og skriver at hun selv påtager sig det fulde ansvar.
Hun giver herefter en gruppe mennesker frihed til at gøre hvad som helst ved/med hende, samtidig med at hun ikke reagerer, ikke sætter grænser og ikke trækker sig fra situationen.
Det afgørende her er ikke kun, hvad publikum gør, men hvad fraværet af modstand og gensidighed sætter i gang, i deres måde at være til stede på.
Når vi ikke bliver mødt, reguleret eller spejlet, ændrer vores adfærd karakter, og det er præcis det, der bliver synligt i den her performance.
I en langt mindre dramatisk form er det også det, jeg arbejder med til daglig, når mennesker oplever at blive kapret af reaktioner, de ikke selv føler, de har valgt.
Det centrale spørgsmål er derfor ikke, om vi har frihed, men om vi har kontakt nok til os selv til ikke at blive styret af det, der opstår i os.
Hvis du kan genkende det her fra dig selv eller fra relationer, du står i, så er det netop den slags mønstre, jeg arbejder med at gøre synlige og arbejde med i praksis.
Hvad tænker du selv, når du ser det her udspille sig?

Adresse

Grønskiftet 10
Hillerød
3400

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykoterapeut Christian Uhrskov - Hillerød - MPF sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type