Perfecthorse.dk

08/03/2026

Mange mennesker antager, at "buler" i det faste, afrundede område lige foran skulderbladet, hvor skulderen møder halsen - bunden af nakken? som et tegn på "gode muskler".
Men oftere... Er det et rødt flag kompensation.

Når brystslyngen (de dybe muskler, der løfter brystkassen mellem skuldrene) ikke gør sit arbejde, skal hesten finde en anden måde at bevæge sig på.

Så i stedet for at løfte gennem hestens kernen og brystslyngen, begynder hesten at trække med musklerne foran skulderen - brachiocephalicus og omotransversarius.

De trækkende muskler strammes, tykner og danner den synlige "bule" foran skulderbladet.

🌟 Det er ikke en "ægte" muskel udvikling. men kroppen der siger: "Jeg gør mit bedste... men jeg er ude af balance."

Den forpart-spænding stopper desværre ikke der. "Den" bevæger sig:
Ned ad skulderen, brystslyngen, og låser brystkassen
Kan forstætte ned langs rygsøjlen og ind i korsbenet, hvilket forårsager stivhed og ujævnheder i bagparten.

Snart vil din hest føles "stram foran", "stiv bagved" eller " stiv i overlinjen.

Løsningen er ikke at køre hårdere eller "opbygge flere muskler" - men at genoptræne hestens systemet.

Hvordan kan vi hjælpe hesten?

✨ Massage og bindevævsmassage kan hjælpe med at frigør den stramme brachiocephalicus muskel og hele skulderforbindelsen.

✨ Rehabiliteringsøvelser - som brystbens løft, kontrolleret overlinje arbejde og bom arbejde, hjælper med til at genaktiverer brystslyngen, så brystkassen igen kan løftes og hesten kan arbejde optimalt i kroppen.

03/03/2026

Har fået en ledig tid i morgen, i Hjørring området, efter kl 13.00

Nogen der vil have et besøg, enten til sig selv eller sin hest 🥰

27/02/2026

Gør noget når der er den mindste ændring 🥰🐴 ellers bliver "problemet" større..

🔎 Når adfærd er et symptom – ikke et problem i sig selv 🐴

En nylig videnskabelig artikel publiceret i Animals (MDPI) sætter fokus på sammenhængen mellem uønsket adfærd og underliggende smerte hos rideheste.

Forskningen peger på, at adfærd som:

Modvilje mod samling eller bestemte øvelser

Konfliktadfærd under ridning

Problemer ved opsadling

“Uvillig” eller stresset fremtoning

ofte kan være forbundet med muskuloskeletal smerte, rygproblemer, mavesår, tandproblemer eller andet fysisk ubehag – snarere end temperament eller træningsrelaterede udfordringer.

Studiet understreger vigtigheden af en systematisk og helhedsorienteret tilgang, når heste ændrer adfærd. Adfærd bør betragtes som en vigtig del af den kliniske vurdering – ikke som et isoleret træningsproblem.

📌 For hesteejere betyder det:
✔️ Tag pludselige eller gradvise adfærdsændringer alvorligt
✔️ Overvej smerte som en mulig årsag – også ved subtile tegn
✔️ Inddrag dyrlæge, behandler og sadeltilpasning ved behov
✔️ Undgå at “træne dig ud af” et potentielt smerteproblem

Heste kommunikerer primært gennem adfærd. Når vi lytter systematisk og fagligt til signalerne, forbedrer vi både velfærd, præstation og samarbejde.

https://www.mdpi.com/2076-2615/15/3/306

22/02/2026

Fredag den 27/2 går turen til Vasehus Ridecenter og Viborg.

Bor du i området, og ønsker et besøg til din hest, så send mig en besked her eller på tlf. 27583214 😊

21/02/2026

Oplever dagligt mange heste med spændinger i nakke og forpart, men
hvorfor viser spændinger sig ofte sig i nakken og den subclaviske region?

1️⃣ Halsen er frontens stabilisator

Halshvirvlerne og de tilhørende muskler (brachiocephalicus, omotransversarius, subclavius og de dybe cervikale stabilisatorer)
spiller en central rolle i:

Balance mellem hoved og hals
Proprioceptiv feedback
Ophængning af forparten via den thorakale slynge
Postural regulering

Hvis den thorakale slynge (serratus ventralis, de dybe brystmuskler, subclavius) ikke støtter kroppen tilstrækkeligt, vil den nederste del af halsen spænde op for at forhindre, at brystkassen “falder ned” mellem skulderbladene.

Det du mærker i den subklaviske region, er derfor ofte ikke bare en overbelastning – det er et område, der prøver at holde forparten samlet og stabil.

2️⃣ Kompensation for restriktion i ribbenene
Når ribbenenes bevægelighed er nedsat:

Skuldrene reduceres i bevægelse
Rotation i thorax bliver asymmetrisk
Nakken bliver en stabilisator
Belastningen i forbenene ændres

Halsen øger derefter sin tonus for at skabe kunstig stabilitet.

Min erfaring er at vedvarende spænding i den nederste del af halsen ofte er et tegn på, at ribbenene og den thorakale slynge ikke arbejder optimalt – og at halsen derfor tager over for at kompensere.

17/02/2026

Kroppen skaber spænding først ❗

Når muskler og fascie udsættes for belastning – gennem træning, gentagelser, ubalance, pludselig påvirkning eller skader, er kroppens umiddelbare prioritet stabilitet og sikkerhed. Før vævet kan styrkes eller tilpasse sig, reagerer nervesystemet ved at øge muskeltonus og fascial spænding.

Denne øgede tonus er med til at:
-Stabiliserer led
-Fordeler belastning
-Beskytter sårbart væv
- Forhindrer overdreven eller ukontrolleret bevægelse

Det er en hurtig, effektiv og beskyttende mekanisme. I den forstand er spænding ikke et problem – det er kroppen, der gør sit arbejde.👍🏼

Muskeltonus reguleres af nervesystemet – ikke af musklen alene. Når kroppen registrerer belastning, sender sanse-receptorer i muskler, fascie og led signal om, at der er behov for ekstra støtte.
Det skaber en form for midlertidigt ekstra støtte, der gør det muligt for kroppen at fungere, mens den vurderer, om belastningen er kortvarig eller vedvarende.

Fascier spiller en central rolle, fordi de overfører kraft gennem hele kroppen. Når den udsættes for stress, bliver den en smule mere stiv, hvilket hjælper med at sprede belastningen over et større område frem for at samle den ét sted.
Det reducerer vævsoverbelastning og mindsker risikoen for akut skade.

Hvis belastningen gentages/forsætter, og ikke bliver løst, eller kombineres med smerte og frygt, kan spænding blive stationær.

Så kan vi se :

➡️ Hestens bevægelse bliver mere stiv
➡️ Manglende løft gennem ryggen
➡️ Kortere skridt
➡️ Modstand i overgang o.sv.

Det, der startede som beskyttelse, bliver gradvist en begrænsning. Kroppen går fra koordination til fastholdelse.

Og hvis vi styrker oven på spænding, lære kroppen at være stærk i en fastlåst struktur. Hvis vi kun løsner ud at skabe stabilitet bagefter, vil kroppen spænde op igen for at føle sig tryg.

Hvordan kan behandling hjælpe:

Massage og behandling hjælper blandet andet ved at forbedre vævet glideevne og cirkulation, som støttet hestens nervesystemet i at give slip på unødvendig spænding.

Hvis vi styrker uden først at genskabe bevægelighed, vil nervesystemet antage, at spænding stadig er nødvendig – og bygge styrke oven på stivhed.
Hvis vi løsner uden at tilføje passende styrke, kan kroppen føle sig ustabil og vende tilbage til spændings udgangspunkt, for at skabe sikkerhed.

Når væv først får lov at blødgør og bevæge sig frit..vil

➡Led finder en bedre position
➡Kræfter fordeles mere jævnt
➡Muskler kan både arbejde og slippe igen

Og når vi derefter bygger styrke i den organiserede krop, får vi:

➡Elastiske fascier
➡Muskle koordineret støtte frem for fastholdende spænding

Smidighed først – for at genskabe muligheder.
Styrke derefter .👍

Pointen:

Kroppens første spændingsrespons er beskyttende. Det afgørende udfalder, er hvordan vi guider kroppen bagefter. Det afgør, om kroppen lære at leve i:

➖Beskyttelse
Eller
➖Balance

#

13/02/2026

Kan hesten få det værre efter en behandling?

JA! Det kan hesten godt.
Og det er der en naturlig) forklaring på. Det kan skyldes flere ting:

1. Behandlingen kan sammenlignes med et løg, hvor lagene skal skrælles af..

I det fleste tilfælde dækker overfladiske spændinger over dybere problemer. Overfladespændinger = sekundær problematikker.
Når vi løsner det yderste lag ”på løget”, kan det egentlige problem "komme til overfladen" = det primære problem, og det kan kortvarigt give ømhed, før det bliver bedre.

2. Hvis hesten har gået skævt i længere tid, har dens kroppen vænnet sig til det.
Når hestene så får en behandling, og der bliver retter op på kroppens skævheder, skal kroppen nu til at bruge nye muskler, og det kan give træthed eller ømhed andre steder – lidt som træningsømhed.
Hesten kan nemt falde tilbage i ”det gamle” kompensations mønstre, og det er her den rette genoptræning kommer ind. Så man bedst muligt hjælper hesten videre i det "ny" bevægelse mønstre

3. "Vild hest på folden": En hest, der pludselig føler lettelse, kan finde på at lave vilde spring på folden af ren glæde – der desværre kan føre til nye vrid eller slag.

4. Hvis man behandler en gammel skade, kan det være nødvendigt at "genstarte" hele helingsprocessen (inflammationen) for at komme videre. Dette kan føles som en forværring, men er et tegn på, at kroppen endelig arbejder på problemet igen, og forsøger at reparer.

07/02/2026

Rytterens 🐎 tanker 💭 vs.behandlerens tanker 💭

👀 Det rytteren ofte bemærker og siger:

“Han føles spændt i ryggen”
“Hun vil ikke løfte eller runde sig ”
“Han er modvillig”
“Hun har svært ved at holde rytmen”
“Han virker utilpas, når jeg sætter mig eller bruger benene”

🧠 Det behandleren overvejer:

• Nedsat fleksibilitet i rygsøjlen
• Restriktioner i longissimus dorsi
• Nedsat evne til at løfte den thorakale slynge
• Ændret aktivering af bagparten
• Om muskeltonus og vævskvalitet(bindevæv)
begrænser ryggens funktion
🐎 Små restriktioner i nøglemuskler – især longissimus dorsi – kan have enorm betydning for hestens måde at bevæge sig på,og for hvordan den reagerer på selv de mindste signaler.

En uddybende vurdering og målrettet kropsarbejde/behandling hjælper med at skabe forbindelsen mellem det, du mærker i sadlen, og det, der reelt sker i kroppen 🤍

06/02/2026

Tur fra Hjørring-Aalborg og ned til Vasehus Rideklub den 13 februar.

Hvem vil have besøg til deres hest 😊

01/02/2026

Tirsdag den 3 februar går turen til Nordthy Rideklub.😊

Jeg har plads til en hest/pony efter kl 12.00 den dag

29/01/2026

De fleste tilfælde af “uforklarlige halthed” stammer faktisk ikke fra hestens benet.
Men fra den måde, kroppen kompenserer på.!

Når en hest mister bevægelighed i skulderen, ribben eller bækken, bevæger den sig ikke bare mindre..
den bevæger sig anderledes.
Og den forskel bliver betalt, et andet sted i kroppen.

Eksempel:

Nedsat bevægelse i højre skulder → kortere skridtlængde → mere vægt lægges på venstre forben og højre bagben → øget belastning på blandt andet gaffelbånd og hase.

Når du begynder at fornemme der er noget galt, som feks:

• snublen
• ændringer
• modstand i overgange
• pludselig “attitude”

Så har det bevægelsesmønster, allerede eksisteret i kroppen i et stykke tid.

Derfor handler en behandling ikke om forkælelse til hesten.
Det handler om mekanik og forebyggelse.!!

Ved en behandling er der det vigtig at se på:

✔️ muskelsymmetri
✔️ Hovene
✔️ kroppens bevægelighed
✔️ bækkenets position
✔️ skulderbladets bevægelse
✔️ bevægelsesmønstre – ikke kun ømme punkter

Når der genopretter bevægelse dér, hvor den mangler, holder leddene op med at absorbere belastning, som musklerne burde tage sig af.
Det er skadeforebyggelse.👏🏼😊

Så hvis din hest “består bøjningerne”, men stadig føles forkert under rytter …
så er det sandsynligvis ikke et diagnoseproblem!

Men et bevægelsesmønster-problem.
Og det er præcis dét, jeg arbejder med..

24/01/2026

WEST NILE VIRUS
- smitter ikke mellem heste!

Hvad er West Nile Virus?
West Nile Virus er et flavivirus, som overføres til heste via stik fra inficerede myg. Fugle er det naturlige reservoir (vært) for virusset.
Heste er såkaldte blindgydeværter, hvilket betyder, at syge heste ikke kan smitte andre heste.
Hvornår er risikoen størst?
Risikoen er størst, når myg er aktive, altså i de varme måneder, og derfor meget lav om vinteren.
I Danmark er risikoen generelt meget lav, især sammenlignet med Central- og Sydeuropa, hvor virus forekommer regelmæssigt.
Et dugfriskt studie viser at få danske heste, der ikke har rejst, har mødt virus og dannet antistoffer.

Hvad er symptomerne hos heste?
✔️Feber og nedstemthed
✔️Ændret adfærd eller pludselige temperamentsændringer
✔️Muskelsammentrækninger og rystelser (ofte hoved og hals)
✔️Slingerhed eller dårlig koordination
✔️I alvorlige tilfælde: lammelser eller kraftig svækkelse

Hvor alvorlig er West Nile Virus?
Langt de fleste smittede heste får ingen eller kun milde symptomer.
Hos ca. 10 % påvirkes centralnervesystemet
Af disse 10% må ca. 30 % aflives eller dør.

Kan virussen forebygges?
Ja – med vaccination. 2 basisvaccinationer der gives med 3–5 ugers mellemrum og derefter årlig vaccination. Vaccinen reducerer risikoen for alvorlige symptomer. Heste fra 6 måneder og drægtige hopper kan vaccineres.

Anbefaler vi vaccination?
Da risikoen i Danmark er meget lav, anser vi ikke vaccination som nødvendigt på nuværende tidspunkt.

Hvis hesten skal rejse til Central- eller Sydeuropa, så anbefaler vi vaccination.
Vi tilbyder naturligvis vaccination, hvis du ønsker det..
Billedet er lånt af DDD

Opslaget er skrevet af Ikeyvet