26/08/2025
I weekenden har jeg undervist vores hold af 2. års studerende på psykoterapeutuddannelsen på . Vi har arbejdet med gruppens udviklingsstadie, projektioner og dynamikker. Jeg har været vidne til et kæmpe mod, sårbarhed og ærlighed ind i gruppefeltet. Det at bringe sig selv i spil i en gruppe kan for mange føles “farligt” - nogle gange næsten på liv og død, fordi det føles som om vores eksistens i gruppen udfordres. Men der er også en heling. En heling i at opdage at gruppen kan bære det og at man kan bære (og være!) sig selv i gruppen. At der er plads til større forskellighed end vi regner med, selv om vi måske har erfaringer med, at der ikke er.
Der kommer noget på spil, når vi vover. Nogen gange føler vi os mødt. Andre gange får vi måske ikke helt det, vi håbede på eller længtes efter. At anerkende sig selv i, hvad vi længes efter i relationer og turde kigge på, hvor den længsel har rod, er der en stor selvomsorg, indsigt og kontakt i. Når vi styrker relationen til os selv, styrker vi også relationen til andre.
Efter sådan en weekend, får indtryk og udtryk lov at falde på plads. Jeg holder weekend på en mandag/tirsdag, mens mand og børn er på arbejde og i skole. Hygger med pelsbarnet, går ture og bare er. Giver plads til efterklangen og ikke mindst lidt ekstra fagnørderi 😜 og forberedelse til næste modul 💚
