19/03/2026
Hvorfor er det vigtigt at lytte til din krops signaler, når du dyrker sport?🤔
Når man starter med en ny sport – eller bare træner lidt mere end normalt – så er det helt naturligt, at kroppen bliver udfordret. Men der er en vigtig balance mellem hvor meget du træner, og hvor meget pause du holder ⚖️
(belastning og restitution)
Belastningen på kroppens led og muskler stiger over tid – og det er faktisk godt! Det er sådan, vi bliver stærkere.
MEN… kun hvis kroppen får pauser nok til at følge med.
👉 I starten kan kroppen godt klare udsving (den grønne zone)
👉 Derefter kan små smerter begynde at komme (den gule zone)
👉 Ignorerer man signalerne, kan det udvikle sig til overbelastning (den røde zone)
🚨 Kroppen siger næsten altid fra – spørgsmålet er bare, om vi lytter og mærker efter?
Som fysioterapeut ser jeg ofte børn, der fortsætter trods smerter, fordi de gerne vil være med, præstere eller ikke skuffe nogen ❤️
Men smerter er ikke noget, der “bare skal løbes væk”
💡 Derfor er det vigtigt:
✔️ At tage pauser og variere træningen
✔️ At reagere på smerter i tide
✔️ At skabe en god balance mellem aktivitet og hvile
👨👩👧 Til forældre:
🤩 Hjælp jeres børn med at mærke efter og sige til – det er en styrke, ikke en svaghed.
🤩 Tænk på hvordan I reagerer når jeres børn kommer og fortæller de har ondt - mange børn er faktisk gode til at sige til, men det er ikke altid vi forældre lytter helt efter😳
Jeg tror de fleste af os har sagt til vores børn, at det nok er vokseværk - mig selv inklusiv!😅
Bøvler dit barn med gener/smerter under eller efter aktivitet, så kan det være en god ide at få det undersøgt!
Hvis I kommer tidligt afsted, så kan det ofte stoppes ganske simpelt med de rette ændringer, og uden at man behøver komme til en hel masse behandling.💪🏻🤩
Kommer man først afsted når kroppen selv har sagt stop, så tager det typisk længere tid at komme tilbage i topform igen😬