17/08/2025
Jeg har gjort mit studie som psykoterapeut færdig på Blackbird Institute.
Men har samtidig valgt ikke at blive certificeret som terapeut (blev dog certificeret som familierådgiver på 2. år).
Det var lidt crazy for det gik først op for mig midt under eksamen i fredags at jeg faktisk ikke ønskede det. Indtil da havde jeg bare kørt på akademisk autopilot om at "et studie gør man da færdigt med at bestå eksamen og få et bevis på at andre synes man er god nok".
Så dumpede jeg naturligvis fordi jeg stoppede jo midt i det hele og sagde ”Hm, der er noget her i mig der stritter og gør modstand lige nu. Det her skal jeg ikke. Jeg skulle aldrig have meldt mig til certificering”.
Det var mit valg og det føltes – og det gør det stadig – utrolig befriende at være bundærlig og tro mod mig selv.
Jeg forstår og kan se ræsonnementet i at Blackbird Instituttet sætter store krav til en bestemt faglighed. De vil sikre at der kun kommer fagligt kompetente folk ud.
Det er dog desværre min opfattelse at der er lang vej endnu før en anerkendelse af psykoterapeut som beskyttet titel bliver en realitet.
Det er vigtigt at skrive at jeg har stor respekt for mine studiekammerater, som alle har knoklet benhårdt – også med at bestå certificeringen.
De brænder for at komme ud og praktisere det og gøre det til en levevej. Jeg heppede på dem under alle eksamensdagene helhjertet ❤ – og jeg hepper på dem i deres virke som certificerede praktiserende psykoterapeuter❤. Det vi kan, gør en forskel i menneskers liv❤
Min rejse, der startede med coachinguddannelse på Manning, dernæst Skyggecoach hos Debbie Ford og nu psykoterapeut på Blackbird har hele tiden været for mig selv og jeg skal ikke ud og leve af det.
At tage disse uddannelser har sat mig fri🦋
Så at skulle slutte 4 års opdagelsesrejse med at opfylde bestemte, ensrettende krav finder jeg i min situation begrænsende og definerende - det modsatte af det jeg har lært af at uddanne mig som psykoterapeut.
Så jeg fastholder min egen personlige ambition om at frigøre mig for ekstern ydre anerkendelse - jeg har ikke brug for et papir, der siger at andre synes jeg er god nok💪
Og jeg er heldig nok til at have den økonomiske frihed til at kunne stå i det.
Det er skelsættende for en gammel studentikos akademiker som mig at vælge som jeg har gjort. Men hold op det føltes godt – og gør det stadigvæk på bagkant.
Jeg kunne ønske for alle at de måtte finde styrken og/eller modet i sig til at være tro mod sig selv først og fremmest i en verden præget af ydre perfektheds- og præstationskultur🫸👊
Hvad skal du så nu? - tænker mange nok🤔
Måske skal jeg praktisere coaching og/eller psykoterapi som jeg er uddannet og trænet i. Måske skal jeg bare læse bøger som jeg selv har valgt. Måske skal jeg gå mere af Caminoen. Måske skal jeg....
Lige nu skal jeg bare være🌿
