Jeg praktiserer på Causaklinikken i indre København hvor jeg udfører behandling til de fleste patientgrupper. Jeg behandler samtidigt børn og babyer. Jeg har stor interesse for behandling af patienter med løbe skader, andre trænings skader samt patienter med hovedpine. Hvad er Osteopati:
Osteopati handler om at skabe balance i kroppen på en sådan måde at du via undersøgelse, rådgivning og behandling får den bedst mulige forudsætning for et godt helbred. Osteopati blev grundlagt af Andrew Taylor Still i 1885 og blev starten på en helt ny måde at anskue, diagnosticere og behandle patienter på. Andrew Taylor Still opdagede vigtigheden af at se kroppen som en helhed og benyttede følgende principper i sin behandling. Kroppen er en helhed og skal betragtes og behandles derefter. Kroppen kan under de rette omstændigheder helbrede sig selv. Kroppens struktur og funktion er afhængige af hinanden. Kort fortalt betyder dette at Osteopati ikke handler om at behandle symptomer men derimod om at finde og behandle årsagen til problemerne. Kroppen er skabt til at være symptomfri. Konstant arbejder kroppen udfra de forudsætninger den har på at overkomme og tilpasse sig de ændringer og påvirkninger der finder sted. Det er når disse ændringer og påvirkninger bliver så store at kroppen ikke længere har mulighed for at kompensere at sygdom og smerter opstår. Derfor er det vigtigt at se kroppen som en helhed og arbejde udfra at struktur og funktion påvirker hinanden. Når vi ser disse principper med nutidens øjne er det ikke svært at forestille sig hvorfor det i nogle situationer kan være kompliceret at opretholde balance i kroppen. Vores muskler og knogler er skabt til at bevæge sig og ikke til at arbejde i siddende stilling en hel dag. Vores krop og nervesystem er skabt til at reagerer med stress når der er fare på færde for derefter at vende tilbage til afslappet tilstand. Vores hjerne og psyke er skabt til at følge solens rytme således at vi er aktive om dagen og afslappede om aftenen. Vores krop er skabt til at spise en kost der er rig på næring, vitaminer og mineraler som giver energi, opbygger og reparerer vores knogler, sener, muskler, organer, blod og bindevæv. De ting vi påvirker vores krop med er med andre ord det der bestemmer hvordan vores krop, nervesystem og hjerne har det. En Osteopat behandler kroppen med følgende teknikker:
- Craniosacral terapi
- Manipulation
- Organ teknikker
- Ledmobilisering
- Muskel Energi Teknik
- Myofacial behandling
Specielt omkring baby og børne behandling:
Når et barn fødes er det som udgangspunkt skabt perfekt. Dets krop er tilpas fleksibel og tilpas stærk til at det kan modstå og tilpasse sig de enorme omvæltninger og udfordringer det nu engang skal igennem. Forskellige omstændigheder under fødslen og i barnets opvækst kan imidlertid påvirke barnet og gøre det lidt mindre perfekt. Dette kan i nogle tilfælde vanskeligøre barnets trivsel og manifestere sig i forskellige symptomer. Det er vigtigt at forstå, når et barn er ked af det, har smerter, græder meget, gylper meget, har hård eller løs mave, ikke vil sove eller ligge på maven for bare at nævne nogle symptomer. Dette er ikke normalt, dette er ikke noget der bare skal gå over af sig selv eller noget der ikke kan gøres noget ved. Det skader aldrig at få det undersøgt. Derfor kan det være en god ide at konsultere en Osteopat som ved hjælp af en grundig undersøgelse kan finde frem til hvad der generer barnet og hjælpe det på rette vej igen. Man kan sige det lidt filosofisk:
Når man ser et barn kan man ikke vide hvad det kan blive til og når man ser en voksen kan man ikke vide hvad det kunne være blevet til ! Symptomer hos børn der kan afhjælpes:
- Kolik
- Refluks (gylp)
- Otitis Media (mellemøre betændelse)
- Skæve kranier
- Udviklingsmæssige problemer
- Søvn besvær
- Smerter
- Uro
- Forstoppelse og diarre
- Øjen problemer (skelen)
- Generelt check af børn
Samt mange andre symptomer. Er du i tvivl om din baby eller barn kan have gavn af en osteopatisk behandling er du meget velkommen til at skrive til mig på mail: pbk@causaklinikken.dk