Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland. Du er meget velkommen til at følge os her på Facebook. Vi svarer hverdage fra 8-15.

Du er meget velkommen til at kommentere på sidens statusopdateringer, ”synes godt om”, dele og stille spørgsmål på væggen. Vi tager gerne imod kritik, men vi beder alle om at bestræbe sig på at holde debatten i en ordentlig og respektfuld tone. Specifik sundhedsfaglig rådgivning og sagsbehandling er ikke muligt via Facebooksiden, da vi risikerer at offentliggøre personfølsomme oplysninger. Vi forbeholder os derfor retten til at slette opslag, som indeholder personfølsomme oplysninger eller overtræder vores retningslinjer om at bevare en ordentlig tone. Har du som patient en klage, beder vi tage kontakt til afdelingsledelsen på den afdeling, du har været til behandling på. Regionshospitalet Horsens er områdehospital for ca. 220.000 borgere i Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg. Foruden hospitalet består enheden også af Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup. Hvert år bliver der født godt 2.200 børn på hospitalet, og vi undersøger og behandler godt 70.000 unikke patienter om året.

STORT TILLYKKE: Nicolai leverede et fornemt ph.d.-forsvar 🇩🇰🇩🇰🇩🇰Læge Nicolai Kjældgaard Kristensen fra Ortopædkirurgi le...
06/12/2025

STORT TILLYKKE: Nicolai leverede et fornemt ph.d.-forsvar 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Læge Nicolai Kjældgaard Kristensen fra Ortopædkirurgi leverede i går et flot forsvar af sin ph.d.-afhandling om dødeligheden blandt patienter med infektion i hofte- eller knæprotese.

I sit forskningsprojekt har Nicolai taget udgangspunkt i, hvordan patienter, der får en infektion i deres hofte- eller knæprotese, har en markant højere dødelighed end andre, og hvordan det faktisk ikke kun handler om infektionen i sig selv.

På billedet er det fra venstre:

✔️ Opponent Claus Varnum, professor, ledende overlæge, Ortopædkirurgi, Sygehus Lillebælt og Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet – University of Southern Denmark.
✔️Opponent Mazair Mohaddes, lektor, overlæge, Departement of Orthopaedics, Sahlgrenska Universitetssjukhuset, Gothenburg University, Gothenburg, Sverige.
✔️Læge og ph.d. Nicolai Kjærgaard Kristensen
✔️Hovedvejleder Jeppe Lange, professor, vice-institutleder, forskningsansvarlig overlæge, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Horsens og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
✔️Chairman Maiken Stilling, klinisk professor, overlæge, Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Følgende var medvejledere på ph.d.-projektet:

✔️Alma Becic Pedersen, professor, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
✔️Brian Elmengaard, lektor, forskningsansvarlig overlæge, Center for Planlagt kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
✔️Per Hviid Gundtoft, ph.d., afdelingslæge, klinisk lektor, Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Forskningsprojekt er gennemført i et samarbejde imellem Forskningsenheden, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Horsens og Forskningsenheden Center for Planlagt Kirurgi, Hospitalsenhed Midt.

Kæmpe tillykke til Nicolai - og til Ortopædkirurgi!

.

Julestemningen spreder sig på hospitalet♥️🎄Julestemningen kunne både duftes og smages i dag, hvor hospitalsledelsen havd...
04/12/2025

Julestemningen spreder sig på hospitalet♥️🎄

Julestemningen kunne både duftes og smages i dag, hvor hospitalsledelsen havde inviteret alle ansatte på julefrokost - selvfølgelig kreeret af vores fantastiske Køkkenet på Regionshospitalet Horsens ✨

Køkkenet serverede en dejlig julemenu med alt, hvad julehjertet- og maverne kunne begære! 🫶🏼

Til de indlagte patienter vil der være julemad i selve juledagene, ligesom køkkenet også altid gør noget ekstra ud af julebagningen.

TAK for den dejlige smag af jul!

Fem Horsens-afsnit indstillet til ÅRETS PRAKTIKSTED 🏆Hvert år hylder Sygeplejestuderendes Landssammenslutning de praktik...
02/12/2025

Fem Horsens-afsnit indstillet til ÅRETS PRAKTIKSTED 🏆

Hvert år hylder Sygeplejestuderendes Landssammenslutning de praktiksteder, der giver de studerende de bedste rammer for læring, udvikling og tryghed – fordi “en god praktik gør en stor forskel”.

I år har de studerende indstillet hele 5️⃣ Horsens-afsnit til prisen:

• Forberedelse og Opvågning
• Psykiatrisk Sengeafsnit O1
• Psykiatrisk Klinik 1
• Medicinsk Sengeafsnit 1
• Medicinsk Sengeafsnit 2

Uanset udfaldet er det en flot anerkendelse af det store arbejde, som kliniske vejledere, oplæringsvejledere, oversygeplejersker og hele personalegruppen lægger i at skabe gode praktikforløb for de studerende.

Eksempler på begrundelserne for indstillingerne:

Forberedelse og Opvågning:
🌟Har givet studerende en oplevelse ud over det sædvanlige.
🌟 Lever ikke alene op til kravene om vejledning, et godt læringsmiljø og faglige udviklingsmuligheder – personalet går også en ekstra mil for deres studerende.
🌟 Får den studerende til at føle sig som en del af gruppen helt fra første dag.
🌟 Er bemærkelsesværdig i forhold til at møde den studerende dér, hvor denne er – både fagligt og menneskeligt.

Medicinsk Sengeafsnit 1:
🌟 Plads til en god kombination af teoretisk og praktisk læring, herunder muligheden for både at tilegne sig nye og vedligeholde allerede tillærte kliniske færdigheder.
🌟 Trygt læringsmiljø skabt af en kompetent og inkluderende personalegruppe, en leder med fingeren på pulsen og kliniske vejledere med stor erfaring og tålmodigheder. De ser den enkelte studerende!
🌟 Klinisk Vejledning på daglig basis, så de studerende altid er tilknyttet en vejleder – og hermed optimale muligheder for støtte, vejledning og refleksion i de daglige opgaver.

Kæmpe tillykke til alle fem afsnit – og held og lykke frem mod nomineringerne den 17. december! 🎉💙

En stor tak for en sød julehilsen💗Normalt er det hospitalets ansatte - som her i Køkkenet på Regionshospitalet Horsens, ...
01/12/2025

En stor tak for en sød julehilsen💗

Normalt er det hospitalets ansatte - som her i Køkkenet på Regionshospitalet Horsens, som sørger for lidt sødt og godt til patienterne.

Men i dag var det lige omvendt.

Forleden afleverede en patient nemlig en stor mængde slik og kager i hospitalets information sammen med en varm julehilsen til alle hospitalets ansatte. I julekortet stod der bl.a. 'Tak for jeres store indsats, og fordi I passer på os'.

Vi takker tilsvarende for den fine erkendtlighed 🙏.

PS. Slik og kager står nu fremme på en vogn i kantinen😃.

Praktikanter 'snuser' til et job i sundhedsvæsenetI denne uge har vi haft fint besøg af 20 praktikanter fra Horsens og H...
28/11/2025

Praktikanter 'snuser' til et job i sundhedsvæsenet

I denne uge har vi haft fint besøg af 20 praktikanter fra Horsens og Hedensted Kommuner i regi af skolernes UU-vejledninger.

Hen over tre dage har praktikanterne fået et indblik i de forskellige sundhedsfaglige uddannelser, som vi varetager på hospitalet, lige fra sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, farmakonom, fysioterapeut, ergoterapeut, ernæringsassistent, læge og bioanalytiker.

Som noget nyt deltog psykiatrien også denne gang.

Praktikanterne har både været i hospitalets Simulations- og Innovationscenter SIC for selv at afprøve en række aktiviteter relateret til de forskellige fag. Men det er også blevet til en rundtur på hospitalet for bl.a. at se en røntgenstue og en intensivstue (selvfølgelig uden patienter).

Tak til alle - både praktikanter og undervisere - for besøget 🙏.

Nyuddannede sygeplejersker får en bedre start på arbejdslivetNår sygeplejersker begynder i deres første job på en af hos...
26/11/2025

Nyuddannede sygeplejersker får en bedre start på arbejdslivet

Når sygeplejersker begynder i deres første job på en af hospitalets afdelinger, så får de i dag en noget mere omfattende og målrettet introduktion end tidligere - med bl.a. en mentorordning, potentialesamtale, gruppesupervision og et eksistenslaboratorium.

De første tre uger arbejder den nyuddannede sygeplejerske også uden for normering, så der er bedre mulighed for at tillære sig specialet. I Dialysen, på Operationsafsnittet og Intensiv Afsnittet er perioden dog lidt længere pga. specialet.

De nye og mere udførlige introduktionsprogrammer skal bl.a. bidrage til en højere arbejdsglæde og stærkere tilknytning til arbejdspladsen. Og så er de - ifølge Mirjam, som er introduktions- og oplæringsansvarlig på Kirurgi - helt nødvendige både af hensyn til den enkelte sygeplejerske, men også fordi de mere komplekse patientforløb kræver flere færdigheder.

- I dag har vi så godt som ingen ’nemme’ patienter med udelukkende en kirurgisk problemstilling. De fleste patienter har også en eller flere medicinske. Det kræver mere - også af de nyuddannede. Vi gør i det hele taget meget for at skabe et trygt miljø, hvor vi reflekterer højt og sammen, også om det forhold, at vi kan begå fejl. Det lærer vi alle sammen mere af, fortæller Mirjam.

Også på Medicinsk Afsnit 1 er der rettet et skarpt fokus mod at tage godt imod nye ansatte. Afsnittet var det første på hospitalet til at udvikle og teste introduktionsforløb – og det med gode resultater. Siden er konceptet blevet udbredt til alle afsnit.

- Jeg har selv været igennem et introduktionsforløb her på MS1, fortæller Anne, som nu er introduktions- og oplæringsansvarlig sygeplejerske på afsnittet.

- Men der er sket meget siden dengang, og vi udvikler hele tiden vores programmer og tilpasser dem til de aktuelle behov. Fx er udeophold blevet en del af forløbene, og som noget nyt kommer vores nyansatte nu også ud på ophold i kommunerne. Det er en vigtig samarbejdspartner for os, forklarer Anne.

De største forskelle, som de nye introduktionsforløb har ført, til er den mere individualiserede tilgang til hver enkelt sygeplejerske. Og så er de nye sygeplejersker generelt blevet mere trygge i deres opstart.

- Det er blevet anderledes legalt ikke at kunne alt fra start – og også at sige det højt og dele det med sine kolleger. Vi har fået skabt en kultur, hvor det er okay at være ny og bygge sin viden og kompetencer op i trygge rammer - og det giver både noget til det kollegiale fællesskab og til patienterne, siger Anne.

Danske Regioner har for nylig gennemført en spørgeskemaundersøgelse om introduktionsforløb blandt nye sygeplejersker på landets hospitaler. Her giver de sygeplejersker, som har svaret på undersøgelsen her fra hospitalet, deres introforløb et meget positivt skudsmål med på vejen.

På billederne er det Josefine og Mirjam fra Kirurgi samt Anne omgivet af Freja og Steffani , alle fra Medicinsk Sengeafsnit 1.

MØD OS: For Camilla er nærvær og overblik helt afgørende 🏥❤️Camilla blev uddannet lægesekretær i 2008 og har siden arbej...
20/11/2025

MØD OS: For Camilla er nærvær og overblik helt afgørende 🏥❤️

Camilla blev uddannet lægesekretær i 2008 og har siden arbejdet i Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens. Fra 2012 til 2025 var hun uddannelsesleder for Lægesekretæruddannelsen – som til slt i den periode udviklede sig til Sundhedsadministrativ Koordinator uddannelsen.

- I mit sabbatår var jeg ansat i Medicinsk Ambulatorium. Her skulle jeg finde papirjournaler frem til dagens program, hvilket var noget af et detektivarbejde! Jeg fik på den måde øjnene op for, hvor seje lægesekretærer er!

Som lægesekretær i Akutafdelingen er Camilla ofte den første, der møder de patienter, som selv ankommer til afdelingen. Hun identificerer, registrerer, informerer og guider dem videre – samtidig med at hun altid foretager en hurtig vurdering af deres tilstand og tilkalder hjælp, hvis noget virker afvigende.

- Selvom jeg ikke har et klinisk ansvar, reagerer jeg på det, jeg ser, og inddrager de relevante faggrupper.

Organisatorisk bemander lægesekretærerne i Akutafdelingen ikke lægevagten – men fordi patienterne ankommer samme sted, henvender mange sig alligevel i skranken.

- Jeg ser det faktisk som et sundhedstegn, at folk stadig søger mennesker frem for skærme – især i 2025.

I Camillas funktion er det vigtigt at holde hovedet koldt, især når mange patienter ankommer på kort tid. Hun beskriver arbejdet i Akutafdelingen på følgende måde:

- Det eneste forudsigelige er, at dagen bliver uforudsigelig – og det gælder for alle faggrupper.

Som lægesekretær i afdelingen har hun vagter året rundt og kan være på arbejde i tidsrummet fra kl. 07–02.

- Det skaber noget særligt blandt os kolleger – både i måden vi samarbejder på, men også fordi vi står sammen om at se, når livet er allermest sårbart.

Det gør stort indtryk på Camilla, når hun kan mærke, at hendes indsats har været med til at gøre en forskel. Hun husker en nat, hvor en patient ankom uanmeldt:

- Jeg kunne tydeligt se, at noget akut og alvorligt var på spil. Jeg rakte ud til læger og sygeplejersker, og alt gik hurtigt. Samarbejdet fungerede super godt. Den nat handlede jeg hurtigt og korrekt – og var derfor med til at redde liv. Det er stort!

Når Camilla beskriver det bedste ved sit job, er hun ikke i tvivl:

- Det er mine kolleger! Her ser vi hinanden, og jeg ved, at de altid vil bakke mig op. Hos os er der plads til sårbarhed, og derfor kan jeg møde på arbejde med ‘hele mig’. Jeg føler mig altid grebet – både menneskeligt og fagligt.

Tak for dig, Camilla ❤️


40 gyldne år som fagligt forbillede og lederfigur 🇩🇰🏅🇩🇰Først var det børnene, Hanne kæmpede for. Så var det de ældre og ...
14/11/2025

40 gyldne år som fagligt forbillede og lederfigur 🇩🇰🏅🇩🇰

Først var det børnene, Hanne kæmpede for. Så var det de ældre og døende. Men til alle tider har Hanne været en stærk forkæmper for sine medarbejdere og Medicinsk Afdeling❤️.

I dag den 14. november kan chefsygeplejerske Hanne Gyldenløve fejre sit 40 års jubilæum og se tilbage på en karriere, der begyndte inden for infektionsmedicin på Marselisborg Hospital - det daværende epidemisygehus i Aarhus.

- Det er lidt pudsigt, for mange af de samme principper, som vi arbejdede efter dengang som fx brydning af smittekæder, dem vendte vi tilbage til under Covid-pandemien. Det var der ingen, som havde set komme. Men den er vi heldigvis igennem nu, fortalte Hanne under gårsdagens fejring af flotte 40 år som sygeplejerske og leder i Region Midtjylland.

Her blev dagens jubilar bl.a. begavet med en hjemmelavet version af Den Kongelige Fortjenstmedalje i sølv (medaljen er kun for medarbejdere og ikke ledere) samt en kurv med lutter gyldne effekter som bl.a. en ’gylden-løve’ 🦁.

Sit første lederjob fik Hanne i Børneafdelingen på Skejby Sygehus, og i 2014 kom hun her til hospitalet for - i fællesskab med den daværende cheflæge - at lede Medicinsk Afdeling med godt 300 ansatte.

Som chefsygeplejerske har Hanne bl.a. været leder af hospitalets Uddannelsesforum, og sammen med sit team har hun stået for at videreudvikle hospitalets Simulations- og Innovationscenter til gavn for rigtig mange medarbejdere og studerende.

Hanne har – sammen med dygtige medarbejdere - også stået i spidsen for at udbrede den palliative indsats til alle hospitalets afdelinger og for at få kommuner og praksis inddraget i det vigtige arbejde med at sikre alvorligt syge patienter en god sidste tid.

Og endelig har Hanne arbejdet med organisatorisk transformation bl.a. i form af selvorganiserende teams. Sidstnævnte i en sådan grad, at Hanne i dag er en hyppig gæsteunderviser på bl.a. CBS, hvor hun videreformidler afdelingens erfaringer med frisættende ledelse.

- Hanne har på fornemste vis formået at udvikle både afdelingen og sit eget lederskab via mod og vedholdenhed, også når tingene ikke har været ligetil. Vi glæder os meget til det fortsatte samarbejde, siger sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved.

Stort tillykke Hanne - og tak for en flot og dedikeret indsats igennem 40 år 🙏.

Patienterne stemmer fra sengen på hospitalet 🛏🏥Din stemme tæller – også selv om du er indlagt!Men for mange patienter ka...
13/11/2025

Patienterne stemmer fra sengen på hospitalet 🛏🏥

Din stemme tæller – også selv om du er indlagt!

Men for mange patienter kan det være svært at nå ned i stemmeboksen, når valgdagen nærmer sig.

Derfor tilbydes indlagte patienter på hospitalet i dag muligheden for at brevstemme til Kommunal- og Regionsrådsvalget, som finder sted på tirsdag den 18. november.

Inden brevafstemningen gik i gang, spurgte afdelingerne deres patienter, om de ønskede at deltage. Og det tilkendegav 150 patienter på forhånd, at de gerne ville.

Patienterne behøver ikke at have deres valgkort med. Det eneste krav er, at man er stemmeberettiget og kan fremvise legitimation.

På billedet er det Birgit, Lena, Gitte, Naja, Bente og Caroline fra hospitalets administration. De har i dag været rundt på afdelingerne for at hjælpe patienterne med at brevstemme, og alle oplever de, at det betyder meget for patienterne at kunne afgive deres stemme, selvom de er indlagt.

Ved Regionsrådsvalget på tirsdag stemmer vi om, hvem der skal varetage de regionale opgaver som sundhed, hospitaler og kollektiv trafik, mens Kommunalvalget handler om, hvem der skal tage sig af de lokale opgaver som skoler, ældrepleje og infrastruktur.

Kom til VÆLGERMØDE på Regionshospitalet Horsens 🏥 På tirsdag den 11. november kl. 19.00 er der vælgermøde i Den Blå Sal ...
08/11/2025

Kom til VÆLGERMØDE på Regionshospitalet Horsens 🏥

På tirsdag den 11. november kl. 19.00 er der vælgermøde i Den Blå Sal her på Regionshospitalet Horsens.

Her kan du møde en række kandidater til REGIONALVALGET og blive klogere på, hvor dit kryds skal sættes, når regionens opgaver kommer til debat.👨‍⚕️🚑.

Alle opstillede partier er inviteret til at deltage!

På vælgermødet kan du - gennem dine spørgsmål til kandidaterne - være med til at bestemme, hvad vi skal tale om💬.

Alle er velkomne, og det hele foregår i Den blå Sal.
Benyt Indgang K (ind til Regionspsykiatrien Horsens).

Læs mere om regionalvalget i Region Midtjylland her: 👇
https://www.rm.dk/politik/regionalvalg/

Adresse

Strandpromenaden 35
Horsens
8700

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Regionshospitalet Horsens sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type