14/03/2020
Skal du også passe på dit immunforsvar? Så læs med her !!
Lidt tips til et tune dit immunforsvar 💪
Fjernstyringen til immunforsvaret sidder faktisk i tarmene. Hvis tarmen er stresset og ikke fungerer optimalt, vil det derfor forsinke og lamme immunsystemet i resten af kroppen. Jo bedre tarmsystem, jo bedre immunforsvar - kort sagt.
Dette kan du gøre:
Kost:
Det er godt at spise fiberrig kost, som er god for tarmene og de gode tarmbakterier, som er med til at regulere immunsystemet. Fiberrig kost er f.eks. langkædede kulhydrater som amaranth, quinoa, boghvede, hirse, sort og rød ris, linser og bær. Spis derudover en masse grønne grøntsager og gode, sunde fedtsyrer fra f.eks. nødder og kerner. Jo bedre energibalance i kroppen, jo bedre fungerer immunsystemet.
Undgå for meget sødme og tomme kulhydrater som hvidt mel og sukker(!), tungmetaller, samt raffineret kost som f.eks. Færdigretter. Disse ting kan blinde og forstyrrer immunsystemet. For meget sukker i blodet karamelliserer og binder sig til både de hvide og røde blodlegemer, hvilket forstyrrer deres funktioner.
Immunoglobuliner (antistoffer) er proteiner. Proteinmangel er derfor en katastrofe for immunforsvaret. Sørg derfor for at få rigeligt med proteiner. Kvalitets kød, fisk, æg, linser, ærter og bønner er gode kilder. De fleste er kroppens signalstoffer er i øvrigt proteiner, så det er altid vigtigt at få nok protein.
Tilskud:
D-vitamin er et nøglehormon for immunsystemet. Mange er for lave på D-vitamin på denne årstid. Jo lavere D-vitamin, jo mere sårbar er du for influenza.
Oregano olie er en meget potent og veldokumenteret antiinflammatorisk og anti viral æterisk olie. Den er i DK kun lovlig til udvortes brug, men mange bruger den indvortes med stor success. Den hjælper med udryddelsen af ubudne gæster i hele systemet. I takt med at den udrydder de dårlige bakterier i tarmene, er det godt at fylde op med probiotika (mælkesyrebakterier, sunde tarmbakterier), så de dårlige ikke bare kommer igen.
Motion:
Musklerne er kroppens største hormonproducerende organ. Dette har man vidst i Østen i mange år, men det er først for nyligt accepteret som videnskab her i Vesten. Når man træner, så udskilles der myokiner, hvilket fodrer og aktiverer immunceller. Ved træning bliver der faktisk produceret et hav af forskellige myokiner, som er en sand sundhedscocktail for hele kroppen. Så ud og sved lidt hver dag og lad være at falde sammen foran Netflix. Overtræning er dog ikke at anbefale, da det tærer på kroppens dybere ressourcer...
Andre ting:
Hold stressniveauet i bund og sørg for at få kvalitetssøvn. Byt f.eks. skærme ud med mindfulness aktiviteter om aftenen. Blåt lys fra skærme hæmmer melatoninproduktionen, som udover at sende os til drømmeland, regulerer hele den indre døgncyklus og hormonsystemet. Det er i den dybe søvn vi genopbygger kroppen og dens ressourcer inklusiv immunsystem.
____________________________________________
Når forandringens vinde blæser som nu, er det alle tiders mulighed for at skabe sig nogle nye, sunde vaner. Lad os bruge denne tid konstruktivt, til at reflektere og blive mere bevidste om, hvordan vi egentlig ønsker at leve. Og forhåbentlig få noget ro i systemet og gjort nogle af de ting, som vi ikke har tid til til daglig.
Jeg ønsker at alle kommer stærkere og sundere ud af denne forandringsfase, bliver klogere på sig selv og kommer til at træffe nogle konstruktive og positive valg for fremtiden. Vi er alle berørt - lad os få det bedste ud af situationen 👍
Bedste hilsner, Mathias
____________________________________________
Har man andre gode tips og tilføjelser, må man meget gerne skrive det i en kommentar :-)