Siala

Siala Siala er et bevægelseshus i Hvalsø.

I Siala samles vi på tværs af alder og baggrunde, forenet i én fælles passion: At finde vejen til et sundere og lykkeligere liv gennem kroppens bevægelse og sindets udfoldelse.

BØRNEYOGA - EVENTYR I NATUREN (5-9 år) 🌈Søndag d. 26. april 2026 kl. 13-13.45Tag dit barn med til en skøn stund i Siala,...
23/04/2026

BØRNEYOGA - EVENTYR I NATUREN (5-9 år) 🌈
Søndag d. 26. april 2026 kl. 13-13.45

Tag dit barn med til en skøn stund i Siala, hvor vi tager på en fantasifuld yogarejse med et legende tema.

Vi bevæger kroppen, leger med balancen og finder ro gennem åndedræt og små pauser.

Klassen afsluttes med en magisk drømmerejse 💭

✨ Klassen styrker barnets kropsbevidsthed, ro, fantasi og evne til at mærke sig selv – på en tryg og nærværende måde.

Yogaklassen er for børn mellem 5-9 år og du er velkommen til at være med sammen med dit barn eller måske dit barnebarn 💚

Pris: 50 kr. pr. barn.

Tilmeld dig på vores hjemmeside: www.siala.one

Foto: Steen Knarberg

KOM MED TIL BØRNEGUS I SIALA 🧡3. maj 2026, kl. 8.45-9.45Her får børnene mulighed for at prøve at være i varmen, men vi h...
22/04/2026

KOM MED TIL BØRNEGUS I SIALA 🧡
3. maj 2026, kl. 8.45-9.45

Her får børnene mulighed for at prøve at være i varmen, men vi har skruet ned for temperaturen og op for for pauserne i saunagården. Denne maj-børnegus faciliteres af Julie, som har bygget gusen op omkring en herlig forårsfortælling.

Sanserne bliver stimuleret med både duft og smag. Der vil være isterninger, så alle kan være i varmen, og så er der er plads til lidt sjov. 🔥

Det er kun børn, der skal tilmeldes med børneklip, og én voksen pr. barn er velkommen til at komme med i saunaen.

Børnegus er for børn på 7 år og opefter. Selve saunaen bliver ej så varm som til voksen gusen og består af 3-4 runder a 7 minutter og med musik undervejs. Medbring 2 håndklæder, drikkedunk og badetøj.

Varighed: 50 minutter.
Pris: 50 kr. pr. barn.

Vi glæder os til at se jer i varmen.

Tilmeld dit barn her: www.siala.one/fast-skema

Fotos: Johanna Lundell

SÆT DIT PRÆG PÅ SIALAS SKEMA ✨Vi er så småt gået i gang med at forme det nye skema, som løber fra 10. august 2026 til so...
21/04/2026

SÆT DIT PRÆG PÅ SIALAS SKEMA ✨

Vi er så småt gået i gang med at forme det nye skema, som løber fra 10. august 2026 til sommeren 2027 – og vi vil rigtig gerne have dig med i processen.

Hvad har du lyst til at skemaet tilbyder? Hvornår passer det bedst for dig? Og hvad drømmer du om mere af i Siala? Dine svar er med til at skabe et skema, der favner bredt og opfylder de behov, der er blandt Sialas brugere og potentielle brugere.

Det tager kun få minutter at besvare spørgeskemaet: https://forms.gle/VkKTvVAUFJCT53JB7

Deadline: 26. april 2026

Psst… Skemaet justeres igen i december, men det er nu, de store linjer bliver lagt – så det er her, du virkelig kan sætte dit præg.

Tusind tak for din tid 💛

VARMT VELKOMMEN TIL SANAE BENCHAOU 🙏Sanae starter som behandler i Siala fra d. 1. maj.  Hun er i gang med sin psykoterap...
20/04/2026

VARMT VELKOMMEN TIL SANAE BENCHAOU 🙏

Sanae starter som behandler i Siala fra d. 1. maj. Hun er i gang med sin psykoterapeutuddannelse og tilbyder i den forbindelse terapiforløb til reduceret pris. Her tilbyder hun 1:1 terapi i et ærligt og nærværende rum, hvor I sammen undersøger det, der rører sig i dig.

Derudover tilbyder Sanae Reiki Healing, som for hende er en måde at møde det, der ikke altid kan forklares med ord. Et rum, hvor kroppen får lov til at tale sit eget sprog, og hvor hun arbejder med energien gennem sine hænder, så det, der er i ubalance, kan få lov til at bevæge sig.

Sanae er i huset hver mandag formiddag kl. 8–12, hvor det er muligt at booke individuelle sessioner.

Inden længe vil hun også åbne op for cirkler og forløb, hvor der skabes rum for fordybelse og fællesskab. Du kan læse mere om Sanae og hendes arbejde her: http://www.dithelejeg.dk

Vi håber at I vil tage godt imod hende

SOCIAL SAUNA HVER FREDAG I SIALA 🔥Fredag aften. Varmen. Roen. Samværet.Som noget nyt tænder vi saunaen hver fredag og in...
19/04/2026

SOCIAL SAUNA HVER FREDAG I SIALA 🔥

Fredag aften. Varmen. Roen. Samværet.

Som noget nyt tænder vi saunaen hver fredag og inviterer til Social Sauna – et sted hvor du kan sænke tempoet, nyde varmen og bare være sammen med andre i en afslappet og uformel stemning ✨
Her må der gerne snakkes, grines og deles små øjeblikke – alt sammen i saunaens bløde varme.

Næste gang:
Fredag d. 24. april
Kl. 20.15 – 21.15

Kom og lad ugen smelte lidt væk og gå ind i weekenden med ro i kroppen 🌿

Pris:
- Gratis for medlemmer
- Drop-in: 200 kr.
- Klip fra 10-turs kort eller introklippekort kan også benyttes

Vi glæder os til at dele varmen med dig 🤍

Tilmeld dig på www.siala.one

Fotos: Johanna Lundell

"FOR MIG ER SIALA SÅ MEGET MERE END ET BEVÆGELSESHUS” 🤍Sådan beskriver Maria sin oplevelse af at være en del af Siala – ...
18/04/2026

"FOR MIG ER SIALA SÅ MEGET MERE END ET BEVÆGELSESHUS” 🤍

Sådan beskriver Maria sin oplevelse af at være en del af Siala – og vi kunne ikke have sagt det smukkere selv.

For Maria er Siala en totaloplevelse. Et sted, hvor man ikke bare bevæger kroppen, men også bliver bevæget indeni. Hvor alle sanser bliver mødt – fra lyset, der falder ind i rummet, til duften af træ, de bløde gulve og den særlige ro, der mærkes, så snart man træder ind ad døren ✨

Hun beskriver Siala som ét stort hjerterum – skabt med omhu, kærlighed og respekt hele vejen fra vision til virkelighed. Et sted hvor æstetikken, detaljerne og stemningen i sig selv er noget, man har lyst til at være i.

Og måske netop derfor opstår der også noget særligt mellem menneskerne her. En fælles respekt. En ro. En følelse af at høre til 🌿

Maria fremhæver også vores undervisere og det høje niveau – og den alsidighed, der gør, at der altid er noget nyt at opdage og mærke.

“Jeg synes kort sagt, Siala er en ren turistattraktion i sig selv 🙂
Meget taknemmelig for at komme der.”

Tak, Maria, for dine ord – og for at være en del af Siala 💛

www.siala.one

Foto: Johanna Lundell

KAN DU MÆRKE HVAD DU VIL? 🌈Tiden flyver, og ofte er vi så meget noget for andre, at vi glemmer at mærke efter:Hvad har j...
16/04/2026

KAN DU MÆRKE HVAD DU VIL? 🌈

Tiden flyver, og ofte er vi så meget noget for andre, at vi glemmer at mærke efter:
Hvad har jeg egentlig lyst til? Hvad kalder på mig?

Søndag d. 24. maj kl. 15-18 inviterer Karen Nikolajsen og Eva Thyregod til en sanselig og nærværende eftermiddag, hvor vi slipper tankerne og i stedet øver os i at mærke os frem 💫

Gennem bevægelse, vejrtrækning, lyd og stilhed skaber vi et trygt rum, hvor du kan lande i dig selv og komme i kontakt med det, du længes efter – mere ro, mere plads, mere dig.

Vi arbejder bl.a. med stemmen som et redskab til at tage plads og mærke os selv. Du behøver ingen erfaring – kun lysten til at være med 🌿

Program for eftermiddagen:
– Vi mødes kl. 15 og lander sammen gennem vejrtrækning
– Blide udstræk og bevægelse
– Healingsmeditation og lydbad
– Pause med forfriskninger
– Saunagus og en rolig afslutning

Det bliver en eftermiddag med nærvær – med andre og vigtigst af alt med dig selv 🤍

Pris: 450,- / gratis for medlemmer i Siala
Tilmeld dig på www.siala.one/events

Vi glæder os til at holde rummet for dig ✨

LYSET ER TILBAGE ✨Solen strømmer ind gennem vores smukke vinduer og kaster de fineste skygger på de varme trægulve – det...
15/04/2026

LYSET ER TILBAGE ✨
Solen strømmer ind gennem vores smukke vinduer og kaster de fineste skygger på de varme trægulve – det er svært ikke at blive lidt forelsket i rummet igen og igen 💛

Der er fuld gang i skemaet, som kører frem til og med d. 28. juni, hvorefter vores sommerskema træder i kraft frem til d. 9. august. Vores undervisere er allerede godt i gang med at fylde sommeren med dejlige hold, så der er noget at glæde sig til 🌿

Skal du ud at rejse, og ved du, at du ikke kommer til at bruge Siala i en periode over sommeren, så husk at du kan sætte dit medlemskab i bero. Det er ikke muligt at sætte medlemskaber i bero midt i en betalingsperiode – det kan først ske fra d. 1. i den efterfølgende måned.

Du kan sætte dit medlemskab i bero i op til 3 måneder ad gangen mod et gebyr på 50 kr. (samme pris uanset længden). Send en mail til info@siala.one senest 1 uge før, du ønsker pausen, så hjælper vi dig 🌸

Jeg glæder mig til at se dig i Siala ❤️

Kærligst,
Mette, daglig leder i Siala

www.siala.one

Fotos: Johanna Lundell

STILLE SAUNA 🧡OBS: ÆNDRET TIDSPUNKT!NYT TIDSPUNKT: Hver onsdag kl. 9-10Træd ind i varmen og stilheden.Stille Sauna er et...
11/04/2026

STILLE SAUNA 🧡

OBS: ÆNDRET TIDSPUNKT!
NYT TIDSPUNKT: Hver onsdag kl. 9-10

Træd ind i varmen og stilheden.
Stille Sauna er et rum til ro, nærvær og fordybelse – uden samtaler. Her inviteres du til bare at være og nyde saunaens varme i stilhed.

✨ Ingen snak – kun ro
✨ Tid til at lande i kroppen
✨ Et fælles rum med respekt for stilheden

Tag en pause fra hverdagen og giv dig selv en stund i stilhed 🤍

Tilmeld dig her: www.siala.one/fast-skema

Fotos: Johanna Lundell

SPIRITUELT UDVIKLINGSFORLØB ✨Ønsker du at komme tættere på dig selv, finde klarhed og styrke din selvkærlighed?I dette f...
10/04/2026

SPIRITUELT UDVIKLINGSFORLØB ✨

Ønsker du at komme tættere på dig selv, finde klarhed og styrke din selvkærlighed?
I dette forløb arbejder vi med healing, clairvoyant indsigt og det, der opstår i rummet – i et trygt og nærværende fællesskab.

Du får mulighed for at gå i dybden, mærke dine processer og integrere de indsigter, der opstår – i dit eget tempo og med støtte fra gruppen.

Forløbet vil være for en lille gruppe på 6-8 deltagere og alle er velkomne. Ingen tidligere erfaring er nødvendig. Forløbet faciliteres af Sidse Feldberg Juncker.

Opstart 23. april 🌱

Pris:
Hele forløbet: 1.500 kr. (10% rabat til medlemmer i Siala)
Enkeltgang (hvis plads): 450 kr.

Læs mere: www.siala.one/events

Foto: Johanna Lundell

RAW & REAL - INTIMITETSFORLØB FOR PAR 🔥(20% rabat til medlemmer i Siala)For jer, der længes efter mere end “det går fint...
09/04/2026

RAW & REAL - INTIMITETSFORLØB FOR PAR 🔥
(20% rabat til medlemmer i Siala)

For jer, der længes efter mere end “det går fint” ❤️

Mere nærvær.
Mere forbindelse.
Mere jer – sammen.

Måske savner I tid til hinanden i en travl hverdag.
Måske længes I efter et fælles sprog.
Måske mærker I, at der er mere at hente – i intimiteten, i kommunikationen, i kroppen.

Raw & Real er et forløb for jer, der vil investere i jeres relation.
Ikke fordi noget er galt.
Men fordi kærlighed fortjener opmærksomhed ✨

I forløbet arbejder vi med:
– Grænser og tydelige ja/nej
– Langsomhed og nærvær
– Erotisk energi og polaritet
– Kommunikation uden drama
– Modet til at være ærlige – også når det er sårbart

Opstart torsdag d. 16. april.

Anders Lorentz & Kate Aura faciliterer forløbet.

Raw & Real handler ikke om at blive nogen andre.
Det handler om at turde være mere jer – sammen.

✨ Er I klar til at tage jeres relation alvorligt – på den gode måde?

Læs mere: www.siala.one/events

SAUNAGUS I SIALA - VI FORTSÆTTER! 🌿Selvom solen er begyndt at varme udenfor, holder vi fast i varmen indenfor – og forts...
08/04/2026

SAUNAGUS I SIALA - VI FORTSÆTTER! 🌿

Selvom solen er begyndt at varme udenfor, holder vi fast i varmen indenfor – og fortsætter med saunagus i Siala 🔥

Vi tilbyder hele 8 gus om ugen, så der er rig mulighed for at finde en oplevelse, der passer dig. Vores gusmestre har hver deres unikke stil og intention, så prøv dig frem – måske finder du din favorit… eller måske elsker du dem alle ✨

Saunagus i Siala er en fornyende oplevelse for både krop og sind. Under gusen hælder gusmesteren vand og duftende olier på ovnens glohede sten og fordeler varmen i rummet, så du får en intens og sanselig oplevelse. Du vil opleve øget blodgennemstrømning, dyb afslapning og en følelse af velvære.

Et gus består af 3 runder á ca. 12 minutter med pauser imellem, hvor du kan køle kroppen ned under den kolde bruser i vores afskærmede saunagård.

Mød her Julie, som er en af vores gusmestre 🌼

“Mit arbejde som gusmester er båret af en dyb respekt for åndedrættet, kroppen og den stille visdom, der opstår, når vi tør give slip.

Min tilgang er intuitiv, sanselig og forankret i kroppen. Gennem urter, æteriske olier, musikalske landskaber og guidet tilstedeværelse, er min intention at skabe et frirum, hvor du trygt kan åbne, slippe og lande i dig selv – med åndedrættet som kompas og varmen som omsorg.”

For kun 550,- pr. måned kan du gå til så mange gus du vil, eller du kan købe et klippekort til 1400, hvor hvert gus koster 140,-

Vi glæder os til at byde dig velkommen i varmen ♨️

Tjek vores skema og find dit næste gus: www.siala.one 💫

Fotos: Johanna Lundell

Adresse

Mulden 50
Hvalsø
4330

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Siala sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del