07/03/2025
"Jeg har afsluttet et års forløb hos dygtige, skrappe og skønne diætist Jane Hjort.
Jeg har smidt 11 kilo, og om taljen er der bl.a. røget 12 cm.
Jeg har lært så ufatteligt meget om min krop, og hvad den kan lide - og bestemt ikke lide!
Bl.a. bliver jeg utilpas hver gang jeg spiser raffineret sukker, og får dårlig mave. Jeg har lært at kroppen ved længe før bevidstheden, hvad den har brug for, og at hjernen først forstår det længe efter. Det lærte Jane mig.
Jeg kan sidde med benene over kors igen, min kørestol triller hurtigere, jeg trækker vejret dybere og bedre fordi min mave ikke er i vejen, og så er jeg lettere, når jeg skal forflytte mig med mine arme.
Og så er min kæbelinje begyndt at titte frem igen, efter mange års gemmeleg.😂
Jeg har haft hårde odds i mod mig - bl.a. har jeg PCOS, som gør at jeg mangler et såkaldt “mæthedshormon”, jeg er kørestolsbruger og mindre aktiv end de fleste, og så har min PTSD gjort, at jeg har kæmpet med svære tanker, der også har ført til spisning på følelser.
Jeg har tabt næsten halvdelen af, hvad jeg ville, og jeg fortsætter rejsen, med de værktøjer Jane har givet mig. Jeg har virkelig fået en værdifuld viden, og Jane er gavmild med, hvad hun ved virker - og hendes værktøjskasse er stor!
Jeg kan stærkt anbefale Jane; særligt hvis du kæmper med handicap eller sygdom, der kan gøre vægttabet endnu mere udfordrende!" -Louise
Tusind tak for rejsen og støtten Jane.🩷