Nøglen til ro og balance i krop og sind v/Pia Thygesen

Nøglen til ro og balance i krop og sind v/Pia Thygesen Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Nøglen til ro og balance i krop og sind v/Pia Thygesen, Ikast.

01/12/2025

December refleksion

December er hjerternes fest, en tid til nærvær, varme og samvær. Midt i vintermørket vil jeg minde dig om en af de største gaver, vi kan give og modtage.
En gave vi ofte undervurderer, selvom den kan skabe mirakler både i relationen til andre og i mødet med os selv.

Sådan giver du gaven.
Når vi giver et andet menneske plads til at tale. Når de får lov til at åbne sig og fortælle, hvad der fylder deres hjerte – uden afbrydelser. Når vi er til stede, ser dem i øjnene, nikker og smiler, uden at dreje samtalen over på vores egen historie, men blot lader dem dele deres.
Så giver vi nærvær. Så giver vi forbindelse.
Så giver vi følelsen af at være set, hørt og betydningsfuld.

Sådan får du gaven.
Når nogen taler hårdt, negativt eller bebrejdende, kan det være fristende at reagere, forsvare eller gå med ind i konflikten men ofte handler deres ord mere om dem selv – deres indre pres, frustrationer og det, der fylder i deres liv. Når du vælger at træde et lille skridt tilbage, bevare overblikket og undlade at reagere, bevarer du din ro. Du giver dig selv fred i et rum, hvor andre måske larmer. Du beskytter dit hjerte – stille og kærligt.

Gaven er at lytte - bare lytte.

December minder os også om, at året nærmer sig sin afslutning og et nyt står klar.
Et nyt år med nye begyndelser, ny klarhed og ny kærlighed. Et år hvor du kan vælge at have fokus på netop dette, at lytte - bare lytte, til andre og til dig selv.

Jeg ønsker dig en fredfyldt og hjertevarm december - Namaste.

02/11/2025

November refleksion 🍁

Modet til at være uperfekt er at være modig nok til at være autentisk og ægte i en verden, der kræver perfektion.

Mod er evnen til at stå fast, selv når alt omkring dig synes at falde fra hinanden, kan det blot være, at alt falder på plads.

Så hvis du leder efter en person, der skal give dig mod, så kig dybt i spejlet, der ser du hende/ham. Lyt, find roen, find balancen, find din nøgle - vær modig.

Alt kan føles umuligt - blot indtil det lykke

Ønsker dig en fantastisk måned 🍁Namaste.

07/10/2025

Oktober refleksion

Oktober er måneden, hvor bladene slipper taget fra træerne og falder mod jorden.

Det minder mig om, at også i livet findes bånd, relationer og mønstre, som har udtjent deres tid.

Derfor har jeg valgt, at lavet en lille efterårsmeditation - om at give slip.

Find et roligt sted, luk øjnene og ret dit fokus mod åndedrættet.

Forestil dig så, at du står omgivet af dit eget smukke lys – et varmt, kærligt og beskyttende lys, som vokser indefra og ud, mærk - hvordan det omfavner dig.

Se nu for dig, de usynlige tråde der binder dig til gamle historier, relationer, svigt, uforløste følelser eller oplevelser. Nogle føles lette, andre tunge – men alle, er de klar til at blive sat fri.

Løft nu din hånd og forestil dig, at du holder en saks. Find tråden og klip den over, mens du blidt og langsomt siger:

“Jeg giver slip - Jeg giver slip - Jeg giver slip
Det, der var, er ikke længere - en del af mig.
I kærlighed til alt og alle - giver jeg slip “

Klip herefter tråden over. Bliv et øjeblik i energien - mærk at tråden er brudt, i ren kærlighed - alt er godt.

Afslut ved stille at vende tilbage til rummet.
Gentage så mange gange som du har behov for.

Ønsker dig en fantastisk måned – Namaste.

01/09/2025

September refleksion

Måneden, hvor naturen langsomt skifter rytme… lyset ændrer sig, bladene begynder at slippe, og dagene minder os om, at vi også må give plads til vores egen balance – til egenomsorg, til at give, og til at slippe.

Egenomsorg er nemlig ikke kun noget, du giver dig selv – det bliver også en gave til andre.

Tænk på dig selv som en kop, stående på en underkop. Først fylder du din egen kop op, og det der flyder ned i underkoppen, er det du kan give til andre. Når du passer på dig selv og dækker dine egne behov først, bliver du bedre rustet til at møde andre med ro, balance, tålmodighed og kærlighed.

Min egenomsorg blev starten på “Nøglen til ro og balance i krop og sind”, og det glæder mig dybt at dele mine månedsrefleksioner med jer. Facebook-statistikken viser, at mange læser med hver måned – men det, der inspirerer mig allermest, er når jeg kan mærke jer gennem et like, en kommentar, en deling eller ved at følge min side.
Tak til jer, der allerede gør det.

Har du lyst til at være med til at forme de kommende månedsrefleksioner, er du altid velkommen til at sende mig en privat besked med de spørgsmål eller problematikker, du ønsker, jeg belyser. Disse refleksioner vil altid være anonyme.

Husk også at hoppe ind på siden og tjekke alle de tidligere måneders refleksioner ud.

Ønsker os alle en fantastisk måned –
Namaste.

03/08/2025

August refleksion

I juli arbejdede vi med grænser, indre klarhed og det at stå stærkt i sit eget lys. I august har vi fokus på uforløste traumer, triggers og hvad vi kan gøre.

Et traume opstår, når noget opleves så overvældende, smertefuldt eller skræmmende at kroppen og sindet ikke formår at bearbejde det. Det kan stamme fra barndommen, fra forældre, tidligere generationer eller fra tidligere liv, derfor er der også mange der bliver “overrasket “ over deres traume.

En trigger er noget der sker i nutiden og som vækker det gamle traume til live. Det kan være en stemning, en bemærkning, en afvisning, en følelse, der ubevidst minder kroppen om en tidligere smerte, selvom situationen ikke nødvendigvis er farlig i sig selv.

Når du bliver trigget, reagerer kroppen, som om den gamle oplevelse sker igen. Det kan føles voldsomt fordi dit nervesystem husker smerten og triggeren viser at der stadig er noget i dig der længes efter at blive set og forløst.

Hvis du ønsker at arbejde nænsomt med dette, kan tankefeltterapi være en mulighed, her banker man blidt på kroppens meridianpunkter. På YouTube finder du mange øvelser på dette.

Ønsker dig en fantastisk måned - Namaste.

01/07/2025

Juli refleksion

I juni arbejde vi med tillid, mod, Moder jord og kærligt selvansvar. I juli dykker vi ned i grænser, indre klarhed og det at stå stærkt i sit eget smukke lys.

Nogle gange på din rejse kommer du til et punkt, hvor noget forandrer sig, følelsen af, at du ikke længere kan gå på kompromis med dig selv. Det er her, du får “gaven” i at mærke efter… helt ind i kroppen, sjælen og sindet. Hvad føles sandt for dig? Hvad længes du egentlig efter? Hvad har du måske båret for andre, som ikke er dit at bære?

At sætte grænser handler ikke om at skubbe folk væk – det handler om at tage dig selv alvorligt. Det handler om at ære det, du indeholder, din ro, din kraft, dine værdier.

Det er ikke din opgave at redde andre. Det er ikke din opgave at bære deres smerte, du kan støtte og bakke op - men kun dem selv, har nøglen til deres forandring.

Det vigtigste er, at finder din vej og tør følge den, selv hvis du må gå alene for en stund….
Så ønsker du forandring og er du modig nok? så find det, der virker for dig.

Tør at springe ud på dybt vand, for det er i bevægelsen, du flytter dig, der vil du opdage – dit eget smukke lys.

Ønsker dig en fantastisk måned - Namaste.

01/06/2025

Juni refleksion

I maj havde vi fokus på nærvær, glæde, selvomsorg og fællesskab. I juni vender vi opmærksomheden på tillid, mod, Moder Jord og kærligt selvansvar.

Tillid er at tro på, at noget bærer dig – selv når du ikke kan se det, at vide du ikke er alene, og at der findes en blid engle energi omkring dig, som støtter dig, når du giver den lov.

Mod er at tage et lille skridt – også når du tvivler, at blive ved med at vælge dig selv, selv når det føles sårbart, at mærke, at du godt må stå stærkt i dig.

Moder Jord
Gå ud i skoven, havet, haven, træk vejret dybt og mærk kroppen, mærk Moder Jord, hun minder dig om, at du hører til, for ro og balance bor i det enkle, i stilheden, i din forbindelse med alt levende, alt natur.

Kærligt selvansvar.
Når du ønsker forandring, så stol på dit mod, forbind dig med tillid og lad Moder Jord støtte dig. Små skridt skaber bevægelse. Det du fokuserer på vokser - så husk at giv næring til det du ønsker mere af.

Ønsker dig en fantastisk måned – Namaste.

01/05/2025

Maj refleksion

I april havde vi fokus på yin og yang.
I maj vender vi opmærksomheden mod nærvær, glæde, selvomsorg og fællesskab.

Nærvær
At være til stede, kigge et andet menneske i øjnene, lytte, mærke vinden mod huden, smagen af kaffen, stilheden mellem ordene. Det er i det nærværende øjeblik, livet virkelig leves.

Glæde
Den findes i det enkle, et smil du ikke havde ventet, en sommerfugl, en fornemmelse. Glæde er ikke noget, vi skal opnå – det er noget vi tillader, for når vi sænker tempoet, opdager vi, hvor meget glæde der allerede findes.

Selvomsorg
Tage ansvar for sin egen trivsel med venlighed og kærlighed , mærk efter, har du brug for en pause, har du brug for at sige fra, at sige nej. Når du tager vare på dig selv, får du også overskud til at være noget for andre.

Fællesskab
Der hvor vi deler glæder, oplevelser, svære samtaler, omsorg, der hvor vi spejler os, vokser og udvikler os.

Når vi giver plads til det, der virkelig betyder noget, begynder livet at føles mere ægte, mere meningsfuldt og mere i balance.

Ønsker dig en fantastisk måned – Namaste.

02/04/2025

April reflektion.

I marts handlede det om fornyelse,
i april handler det om balance, yin og yang.

Jeg har valgt at have fokus på: undren, nysgerrig, åbenhed og fordomsfri

Undren
Balance mellem vished og det ukendte.
Yin er stilheden, hvor spørgsmålene opstår. Yang er bevægelsen, hvor vi søger svar.
Når vi bliver ramt af noget, kan vi vælge at lukke af eller åbne os for, at der måske er en ny vej at gå. Livet er ikke sort-hvidt – undren er evnen til at stå i det grå og lade svarene komme i deres eget tempo.

Nysgerrighed
Balancen mellem at lytte og handle.
Yin tager imod, yang udforsker.
Yin er stilheden, der skaber plads til refleksion, mens yang er bevægelsen, der tør spørge og undersøge. Nysgerrighed er at kunne være begge dele – at lytte uden frygt og handle uden forbehold.

Åbenhed
Balancen mellem at modtage og bevare sig selv. Yin er overgivelse, yang er grænsesætning. At være åben betyder ikke, at du skal tage alt ind ukritisk, men heller ikke at du skal lukke af. Det er at kunne lytte til verden uden at miste dig selv.

Fordomsfrihed
Balancen mellem forskellighed og fællesskab. Yin ser nuancerne, yang bygger broen. Når vi møder noget fremmed, kan vi vælge frygt eller forståelse. Fordomsfrihed er yin’s evne til at se dybden i andre og yang’s mod til at række hånden ud.

Livet giver dig ikke udfordringer for at gøre det svært –men for at give dig mulighed for at vokse.

Yin og yang lærer os, at balance ikke er at vælge én side, men at rumme begge.
At lytte og tale. At være rolig og handlekraftig. At turde undre sig, være nysgerrig, møde verden åbent og slippe frygten for det, der er anderledes.

Ønsker dig en fantastisk måned - Namaste.

02/03/2025

Marts refleksion

I februar havde jeg fokus på at give slip,
i denne måned har jeg fokus på fornyelse.

Som vintergækken skubber sig op gennem den kolde jord, frygter den ikke forhindringerne – den følger bare sin natur.

Hvad hvis din vækst også ligger i at følge
din natur, give slip og stole på, at du allerede har alt i dig, som vintergækken.

Nøglen til fornyelse er måske.

Accepter
Du behøver ikke at have alle svarene.

Tillid
Lad livet udfolde sig i sit eget tempo.

Stilhed
Når du lytter indad, finder du klarhed. Meditation, gåture i naturen eller bare et rolig åndedragt.

Slip
Mærk efter, hvad der føles tungt
og giv dig selv lov til at træde ud af det.

Skab
Hvad du giver energi, vil spire.
Brug din tid og opmærksomhed på det,
der nærer dig.Skab bevidst plads.

Foråret er på vej, og det er en oplagt tid til fornyelse, refleksion og nye begyndelser.

Ønsker dig en fantastisk måned - Namaste

02/02/2025

Februar refleksion

Når alt falder fra hinanden, kan det være, at alting bare falder på plads

I januar kiggede vi på de fem personer, der løfter os: mentoren, kritikeren, støtten, den ambitiøse og den jordbundne.

I februar handler det om, hvad vi selv kan gøre for at flytte os, når alting falder fra hinanden, og når vi står i udfordringer, der føles svære.

Når vi står i en periode, hvor tingene virker ude af kontrol, kan det være svært at finde ro og balance. Det er let at tro, at vi skal fikse alt, kontrollere alting og finde svar på alle spørgsmålene men det, vi måske skal lære er at give slip på kontrollen.

Når vi stopper med at kæmpe imod, og vi lærer at acceptere, hvordan tingene er, åbner vi op for, at alt kan falde på plads af sig selv.

Hvis du står i en svær situation, kan det hjælpe at spørge dig selv:

1. Hvilke gamle mønstre har jeg brug for at slippe?

2. Er der noget, jeg stadig kæmper imod, som jeg i stedet bør acceptere?

3. Hvad vil det sige at stole på processen og give plads til forandringerne?

4. Hvilke værdier vil jeg gerne leve efter, og er jeg tro mod dem?

Meditation og åndedrætsøvelser kan være en god måde at skabe ro og balance i svære tider.

Når vi slipper behovet for at fikse alt, kan vi opnå en tillid til, at livet udvikler sig, som det skal.

Når alt falder fra hinanden, kan det være, at alting bare - falder på plads.

Ønsker dig en fantastisk måned - Namaste.

01/01/2025

Januar refleksion 💫

Du har sikkert hørt det før, vi er et spejl af de fem personer, vi tilbringer mest tid med.

Dine nærmeste relationer former ikke bare dine tanker og handlinger, men også din glæde, din modstandskraft og din evne til at nå dine drømme.

Hvem er de mennesker, der står dig nærmest?

Dem, du ringer til, når noget fantastisk sker, eller når du har brug for et lyttende øre?

Dem, der løfter dig op, når livet føles tungt?

Disse relationer er så meget mere end bare sociale forbindelser, de er din kilde til energi, glæde, ro og balance.

Derfor er det afgørende at vælge vores nærmeste med omhu.

De fem personer, der løfter dig

Mentoren: Den, der deler visdom og hjælper dig med at se dit potentiale.

Kritikeren: Den ærlige ven, der udfordrer dig til at vokse.

Støtten: Den trofaste ven, der altid er der for dig.

Den ambitiøse: Den, der inspirerer dig til at nå dine drømme.

Den jordbundne: Den, der minder dig om livets små glæder og skaber balance.

Vigtigheden af gode relationer. Overvej, hvordan dine nærmeste får dig til at føle.

Omgiv dig med dem, der bringer glæde og mening, og vær åben for nye relationer, hvis du mangler en bestemt type støtte.

Tag dig tid til at værdsætte de mennesker, der gør dit liv lysere – de er nøglen til ro og balance i krop og sind.

Ønsker dig en fantastisk måned - Namaste.

Adresse

Ikast

Telefon

+4530245531

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Nøglen til ro og balance i krop og sind v/Pia Thygesen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Nøglen til ro og balance i krop og sind v/Pia Thygesen:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram