Ikast Fysioterapi, Kiropraktik & Træning

27/02/2026

Har du set de nyeste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen omkring rygsmerter?

Her er et par citater fra den nye kampagne:

"Ny undersøgelse viser, at mange voksne mener, at smertestillende medicin er nødvendig ved rygsmerter – men medicinen har sjældent effekt. Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at vælge bevægelse frem for piller."

____________________

"Sundhedsstyrelsens råd
• Drop medicin som førstevalg ved almindelige rygsmerter
• Hold dig i gang – bevægelse og daglige aktiviteter hjælper de fleste
• Vær ikke bange for smerter – de er sjældent tegn på skade
• Søg læge, hvis der er advarselstegn – ikke kun fordi det gør ondt"

____________________

"Hvornår skal jeg søge læge?
Det er meget sjældent farligt at have ondt i ryggen og de fleste behøver ikke en lægefaglig vurdering. Du skal dog søge læge med det samme, hvis du oplever:

• Problemer med at holde på eller komme af med urin/afføring
• Nedsat kraft i benene, problemer med at gå eller spasticitet
• Meget stærke smerter efter et traume eller uheld
• Føleforstyrrelser
• Intense smerter over kort tid, der ikke bedres over nogle uger

____________________

"Bevægelse virker bedre end medicin
De fleste episoder med rygsmerter går over af sig selv i løbet af få uger. Det, der hjælper bedst, er at holde sig i gang og fortsætte sine daglige aktiviteter – ikke at hvile og ikke at tage piller.

“Der er mange forestillinger om, at man hurtigt kommer ovenpå ved at tage et par piller og lægge sig på sofaen. Men det virker ikke. Tværtimod kan inaktivitet forværre både smerterne og helbredet generelt. Rygsmerter er som regel ufarlige, selvom de kan gøre ondt. Bevægelse er sikkert, effektivt – og bedre end smertestillende medicin,” siger Maria Herlev Ahrenfeldt, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Undersøgelsen indikerer samtidig, at flere tager smertestillende uden større overvejelser om effekt eller konsekvenser. Ifølge Sundhedsstyrelsen hænger det tæt sammen med udbredte myter og manglende viden om, hvad der faktisk hjælper.

“Der er et stort behov for at udbrede viden om, hvad der faktisk hjælper ved rygsmerter. Derfor lancerer vi nu en ny informationsindsats, som skal gøre det lettere for danskerne at vælge bevægelse frem for piller, hvis de får ondt i ryggen,” siger Maria Herlev Ahrenfeldt, enhedschef i Sundhedsstyrelsen."

____________________

Ny undersøgelse viser, at mange voksne mener, at smertestillende medicin er nødvendig ved rygsmerter – men medicinen har sjældent effekt. Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at vælge bevægelse frem for piller.

26/02/2026

Har du haft en god oplevelse hos os og har lyst til at støtte klinikken?
Så sætter vi stor pris på en anmeldelse her på Facebook.

Har du haft en anden oplevelse, vil vi også meget gerne høre fra dig – så vi kan blive endnu bedre.

Du er altid velkommen til at kontakte os her på Facebook eller via mail.

Tak for jeres fortsatte støtte – I er alle stjerner værd ⭐

17/02/2026

Kan man godt lære hjernen at have ondt?
(Læsetid ca. 3 min)

------

Lider du af kroniske smerter og gerne vil slippe af med dem? Så er det vigtigt, at du forstår ordet: NEUROPLASTICITET.

------

Det første, vi skal forstå, er, at hjernen og nervesystemet hverken er faste eller statiske.
De ændrer sig hele tiden som svar på erfaringer, bevægelser, gentagelser og påvirkninger fra omgivelserne. Denne evne til at tilpasse sig kaldes neuroplasticitet.

------

Det er smart – fordi det sparer energi.
Har du læst mine tidligere opslag, ved du, at hjernen helst vil bruge så få kalorier som muligt. Det er en del af vores biologiske urtidsdesign: det, vi gør ofte, bliver automatiseret. Det sparer på både ressourcer og kalorier i en tid, hvor mad ikke fandtes i køledisken.

------

Neuroplasticitet er derfor den grundlæggende mekanisme, der gør læring, vanedannelse og tilpasning mulig – fra at lære at cykle til at kunne gå på gaden uden at tænke over, hvordan du sætter det ene ben foran det andet.

------

Neuroplasticitet er nyttigt – men det kan også blive et problem, hvis nervesystemet overreagerer og bliver for følsomt. Det sker ofte efter langvarige, gentagne eller stressende oplevelser.
I de tilfælde kan hjernen begynde at “skrue op for volumen” på smerteoplevelsen, så helt normale bevægelser eller stimuli opleves som smertefulde – selvom der ikke er nogen direkte vævskade.

------

Dette kaldes central sensibilisering.
Her begynder hjernen og rygmarven at overforstærke signaler, som om de var farlige, selv når de ikke er det.

------

Kort sagt:
Vi har simpelthen lært hjernen at have ondt.
- og det er ikke noget, du har gjort forkert – det er bare sådan nervesystemer lærer og tilpasser sig.

------

Eksempler på “uforståelige” smerter:
➊ - Smerter ved almindelige bevægelser (fx at bøje sig eller løfte).
➋ - Smerter fra let berøring (tøj, lagner, vind).
➌ - Smerter udløst af tanker eller forestillinger alene.

Det er ikke et tegn på, at kroppen er i stykker.
Det er snarere et software-problem i hjernens – altså vores biologiske computers – måde at fortolke signaler på.
Ikke et hardware-problem i muskler, led eller væv.

------

Hvorfor fortsætter smerte, selv når skaden er væk?
Når vi oplever akut smerte (fx slår tommelfingeren med en hammer), sender hjernen alarmsignaler for at beskytte os:
"Pas på! – og lad nu være med at gøre noget så dumt igen!"

Det er nyttig feedback.
Det gør os mere forsigtige næste gang, og vi kan endda advare andre i vores “stamme” om, at det både er dumt og gør ondt at slå sig selv over fingrene med en hammer.
Men hos mange med vedvarende smerter fortsætter hjernen med at sende faresignaler, selv efter vævet er helet.

------

Her bliver neuroplasticitet uhensigtsmæssig: nervesystemet har lært at tolke signaler som farlige, selv når de ikke er det.
Derfor kan man fx. godt have voldsomme smerter, selvom alle scanninger viser normale forhold.

------

Den gode nyhed? - Hvis hjernen kan lære smerte, kan den også lære noget andet.

------

I moderne smertehåndtering bruger man netop viden om neuroplasticitet til at ændre hjernens reaktioner.
Formålet er ikke at ignorere smerte, men at re-programmere hjernens “fare-kode”, så hjernen selv ikke længere tolker alt som en trussel.

------

Kronisk smertebehandling handler derfor i høj grad om at genoptræne nervesystemet – ikke om en evig jagt på at “fjerne smerte”.

------

12/02/2026

Anekdote fra klinikken

“Padel Anton” på 53 år er begyndt at spille padel.
Ikke bare en gang imellem – men flere gange om ugen. Højt tempo. Vild intensitet.

Efter noget tid begynder han at få ondt i ryggen og hoften, med smerter der trækker ned i benet.
Samtidig føler han sig mere og mere låst i kroppen.
Men "Padel Anton" spiller videre.
Ignorerer hvert eneste signal, fordi padel jo er skide sjovt.

De klassiske:
“Det skal bare trænes væk.”
“Det kan ikke passe, at jeg ikke kan holde til det her.”

_______

Da vi kigger på det, er der ikke tale om en akut skade.
Men noget der ligner en begyndende overbelastning, som han har ignoreret i et stykke tid.

Og det interessante er, at kroppen faktisk har forsøgt at stoppe Anton længe før det gik galt.

Først med stivhed.
Så ubehag.
Og til sidst smerter.

Nervesystemet har trukket i bremsen igen og igen.
Han har bare ignoreret signalerne.

_______

Jeg sagde noget til ham, som de fleste ikke bryder sig om at høre:

"Hjernen – især den limbiske del – er fuldstændig ligeglad med, hvor sjovt du synes padel er.
Den er ligeglad med dine ambitioner, dine planer og den måde, du gerne vil udfolde dig på."

Den stiller kun ét spørgsmål:
Er det her trygt – eller er det risikabelt?

Hvis nervesystemet vurderer, at det du laver er for belastende eller risikabelt, så vil det gøre alt, hvad det kan, for at få dig til at stoppe og ændre adfærd.

Og her er smerte et ekstremt effektivt redskab.
Smerte er nemlig svært at ignorere.

Derfor er smerte den perfekte adfærdsregulator.

_______

I "Padel Anton"'s tilfælde handlede det ikke om, at han var “gået i stykker”.
Det handlede om, at han manglede den nødvendige styrke, stabilitet og kontrol i de bevægelser, padel kræver –
især når tempoet er højt, og trætheden melder sig.

Rotationer.
Retningsskift.
Gentagelser.

Så sagde jeg til ham, at han måske skulle vende det hele lidt på hovedet. I stedet for at spille så meget padel, skulle han måske i stedet begynde at 'træne sig op' til padel.
For når kroppen bliver stærk og stabil, får nervesystemet tillid.
Og når der er tillid, slipper nervesystemet bremsen.

Det er måske ikke lige så sjovt at 'træne sig op' til noget, som det er at spille. Men det er heller ikke særlig sjovt at spille padel med ondt i kroppen.

_______

Det var også derfor, udstrækning gjorde så forfærdelig ondt på Anton.
Ikke fordi han var så stiv, som han troede – men fordi nervesystemet ikke turde åbne op og give ham mere bevægelsesfrihed.

I virkeligheden var han mere smidig, end han fik lov til at være.
Og jeg ser det igen og igen i klinikken.

Ikke kroppe, der er ødelagte.
Men mennesker, der er vant til at ignorere nervesystemets signaler – ofte fordi de aldrig har lært at lytte til og forstå dem.

Og ja, nervesystemet kan godt slippe bremsen igen.
Det kan bare ikke lade sig gøre i en krop, som ikke kan holde til, at man holder speederen i bund.

Træn Klogt.

(Anekdote skrevet af Brian W.)

07/02/2026

6 tegn på uro i nervesystemet.

1. Du er altid “på” – også når der ikke er noget galt. Hjertet banker på højtryk, kroppen er spændt, tankerne raser . Du kan godt sidde stille, men indeni er der konstant en følelse af uro, også selv når du “slapper af”.

2. Du bliver hurtigt overvældet af små ting.
Lyde, mails, krav, mennesker. Ting der “burde være ligegyldige” vælter dig. Det er ikke fordi der er noget galt med dig – din kapacitet er bare brugt op.

3. Træt men kan ikke slappe af.
Du er udmattet, men kan ikke sove. Eller du sover, men vågner uden at være udhvilet. Dit system kan ikke skifte gear.

4. Kroppen gør ondt uden en klar forklaring.
Spændt nakke, hovedpine, maveproblemer, diffuse smerter. Ikke fordi der er noget i stykker – men fordi systemet er i konstant beredskab, og vil have dig til at ændre adfærd.

5. Følelser svinger hurtigt eller er helt flade.
Du ryger op i det røde felt med vrede eller gråd på nul komma fem. Eller også føler du… ingenting. Begge dele er reguleringsproblemer.

6. Du presser dig selv, selv når kroppen siger stop.
Du ignorerer signaler. Bider tænderne sammen. Kører videre. Ofte fordi “det plejer jeg” – men det er tit et tegn på, at du har været i alarmberedskab for længe og ro føles ubehageligt.

—

Kan du genkende flere af ovenstående? Så er det måske tegn på, at du lever med et dysreguleret nervesystem, som skal have noget hjælp til, at komme bedre i balance.

Du kan booke tid hos fysioterapeut og smertevejleder Brian Westfall, som har specialiseret sig i samspillet mellem sind, hjerne, nervesystem og krop.

Du kan kontakte klinikken for mere information.

30/01/2026

Slidgigt i hofte eller knæ?

Måske har du gennemført et GLA:D-forløb – og gerne vil holde fast i træningen bagefter?
Eller måske er det bare på tide, at dine hofter og knæ får lidt ekstra opmærksomhed.

Så er det her holdet for dig!
Jacob står klar med målrettet træning for hofte og knæ, så du bevarer styrke, bevægelighed og gejst.

🕒 Mandage kl. 15.00–16.00
👉 Der er plads på holdet lige nu.

30/01/2026

Bøj og stræk, hiv og træk 💪🧘‍♀️
Ulvene fra FC Midtjylland Kvindefodbold byttede bolden ud med yoga og reformer.

Stærke og hurtige ben er godt – men kontrol, balance og smidighed vinder også kampe ⚽🔥

23/01/2026

Fik I set indslaget med Mette i sidste uge?

Mette har været fast træningsinventar hos os de sidste par år 💪
Mettes positive energi, store vilje og indsats er en kæmpe inspiration for rigtig mange her på klinikken!

Vi er mega stolte af dig, Mette!

06/01/2026

Nysgerrig på kiropraktik? Vores dygtige kiropraktor Maria har et par ledige tider i denne uge - måske noget for dig?

04/01/2026

Hej – jeg hedder Brian.

Jeg er uddannet fysioterapeut og har været ansat hos Ikast Fysioterapi, Kiropraktik & Træning siden 2024.

Jeg arbejder lidt anderledes end det, mange forbinder med fysioterapi. Mit fokus er nervesystemet – altså forbindelsen mellem hjernen og kroppen.

⸻⸻⸻⸻⸻⸻

🧠 Hjernen og kroppen taler hele tiden sammen.
Det betyder, at tanker, følelser, stress, bekymringer og tidligere oplevelser kan påvirke, hvordan kroppen har det, bevæger sig – og hvordan vi mærker og oplever smerte.
Og omvendt kan kroppen påvirke, hvordan hjernen har det.

🪫 I hverdagen kan det fx vise sig som:

– kroniske spændinger, der ikke vil slippe
– uforklarlige og diffuse smerter, som kommer og går
- smerter som flytter sig fra kropsdel til kropsdel
– en krop, der føles urolig eller træt
– en fornemmelse af altid at være “på”

⸻⸻⸻⸻⸻⸻

Her handler behandlingen ikke kun om muskler og led, men om at hjælpe nervesystemet med at finde mere ro og balance.

Behandlingen er stadig fysisk.
Jeg bruger bl.a. kropsterapi, bevidst åndedrætstræning, og kropslige øvelser inspireret af yoga, gymnastik og kampsport – tilpasset dig og din hverdag.

⸻⸻⸻⸻⸻⸻

🧩 For mig er det vigtigt, at du forstår, hvorfor dine symptomer opstår.
Når man forstår sin krop bedre, bliver det ofte lettere at arbejde med – og risikoen for tilbagefald mindskes.

✅ Mit arbejde tager udgangspunkt i:

– langvarige eller tilbagevendende smerter
– stress og uro i kroppen
– spændinger, som har sat sig fast over tid

⸻⸻⸻⸻⸻⸻

Behandlingen er aktiv og kræver din medvirken.
Der findes sjældent hurtige løsninger, når problemer har stået på længe, men mange oplever, at små ændringer over tid kan gøre en kæmpe forskel.

Hvis du har en nyere skade, der primært skal genoptrænes,
kan mine dygtige kollegaer ofte være et bedre match.

Hvis du derimod er kørt fast og har brug for en anden tilgang til krop og behandling, så er du måske havnet det helt rigtige sted.

⸻⸻⸻⸻⸻⸻

Du kan booke tid hos Brian ved at ringe eller skrive til klinikken:

☎️: 97152242
📧 mail@ikastfys.dk

03/01/2026

Godt nytår til alle fra zumba pigerne 👯👯‍♀️💃👯‍♂️💃💃💃💃🚀🍾🎉🥳

18/12/2025

Vi har nu fået endnu flere af de populære reformer-apparater, og du kan tilmelde dig hold på forskellige ugedage og tidspunkter. Reformer træning er en form for pilates-træning, der udføres på et specialdesignet apparat kaldet en "reformer." Reformeren består af en glidende vogn, fjedre, remme og håndtag, som kan justeres for at skabe modstand og støtte under øvelserne. Træningen fokuserer på at styrke kerne- og stabilitetsmusklerne, forbedre fleksibilitet, balance og kropskontrol samt fremme en bedre kropsholdning. Klik på annoncen for at se detaljer om alle åbne hold.