01/09/2025
Som farmaceut giver det for mig den største mening at arbejde logisk og systematisk – uanset om vi taler om fremstilling og kvalitetssikring af lægemidler, analyser eller patientbehandling. Grundprincippet er altid det samme: vi undersøger, finder rodårsagen, korrigerer og stopper problemet, og forebygger at det sker igen. Det er netop denne tilgang, der tiltaler mig så meget ved funktionel medicin. Her handler det ikke om at symptombehandle, men om at forstå hvorfor symptomet er opstået og derefter arbejde målrettet med årsagen. Jeg undrer mig til stadighed over at den etablerede del af sundhedssystemet så ofte ender med at symptombehandle i stedet for at tage fat i roden af problemet!?
Så vidt jeg ved er CET det eneste uddannelsessted i Danmark hvor funktionel medicin er det primære fokus. Uddannelsen til ernæringsterapeut er efter min mening helt uovertruffen, og underviserne er både dygtige og erfarne – flere af dem endda certificeret fra IFM/Institute for Functional Medicine. Uddannelsen er netop blevet omstruktureret, så nu er der en unik mulighed for at tage et helt års undervisning, blive undervist af de absolut dygtigste i Danmark, og blive skarp på konceptet funktionel medicin!! Jeg kan kun anbefale at tjekke det ud på CETs hjemmeside!
CET har siden 2004 udbudt en unik uddannelse til ernæringsterapeut. Fra og med i år følger uddannelsen en ny struktur, som gør det lettere også for dig, som vil lære mere om funktionel medicin, men endnu ikke er klar til at beslutte dig for den fulde uddannelse.