Commotio Danmark - Evidensbaseret hjernerystelse

Commotio Danmark - Evidensbaseret hjernerystelse Vi arbejder for at give dig den nyeste viden om hjernerystelse

Vi ønsker jer alle en rigtig god jul 🎄
24/12/2025

Vi ønsker jer alle en rigtig god jul 🎄

BEVIDSTLØSHED I SPORTDet sker gentagne gange i moderne kontaktsport, at en spiller af den ene eller anden grund, mister ...
21/12/2025

BEVIDSTLØSHED I SPORT

Det sker gentagne gange i moderne kontaktsport, at en spiller af den ene eller anden grund, mister bevidstheden kort- eller længervarigt. Seneste større eksempel var i går aftes, da den danske fodboldlandsholdsspiller Rasmus Nissen Kristensen, blev slået bevidstløs efter et sammenstød med en modstander.

I den sammenhæng er der kun én rigtig løsning. Hvis spilleren er bevidstløs, skal denne udskiftes. Det er et rødt flag. Det er aldrig i orden at lade spilleren spille videre - heller ikke selvom spilleren selv siger vedkommende er okay (som tilfældet var i går).

Generelt henviser man til SCAT6 (til sundhedsfaglige) og CRT6 (til ikke-sundhedsfaglige), der er de internationalt anerkendte værktøjer til brug for screening af hjernerystelse. Begge værktøjer fortæller også, at en spiller skal fjernes fra spillet ved bevidstløshed.

Du kan finde de officielle danske versioner af værktøjerne her:

👉 SCAT6: commotio.dk/SCAT6-pdf
👉 SCAT6: commotio.dk/crt6-pdf

STUDIE 34 - Fravær fra arbejdet 12 måneder efter en hjernerystelse12 måneder efter en hjernerystelse står næsten hver fe...
30/10/2025

STUDIE 34 - Fravær fra arbejdet 12 måneder efter en hjernerystelse

12 måneder efter en hjernerystelse står næsten hver femte stadig uden for arbejdsmarkedet viser nyt studie.

Det er langt fra perfekt.

Studiet bygger på data fra en stort europæisk undersøgelse og viste at:

🔹 65 % var sygemeldt efter 2 uger
🔹 32 % efter 3 måneder
🔹 22 % efter 6 måneder
🔹 17 % efter 12 måneder

Studiet har dog også sine begrænsninger, hvorfor deres resultater formentlig viser en højere risiko for at være uden for arbejdsmarkedet, end den reelle.

👉 Læs hele gennemgangen her:

Et studie har kigget på en potential optimal bedring efter pædiatrisk hjernerystelse

STUDIE 33 - Effekten af skærmtid på psykologiske symptomer hos unge efter hjernerystelseEt nyt studie har kigget på brug...
21/10/2025

STUDIE 33 - Effekten af skærmtid på psykologiske symptomer hos unge efter hjernerystelse

Et nyt studie har kigget på brugen af skærm og efterfølgende psykologiske symptomer hos unge mennesker efter en hjernerystelse.

Studiet har flere mangler, der gør at deres resultater ikke er brugbare alene. Men det er alligevel interessant at de finder en positiv effekt ved moderat brug af skærm.

Læs alt om studiet på commotio.dk/studie33

INFORMATION OM HJERNERYSTELSEI forbindelse med den glædelige meddelelse om at regeringen har meddelt at de ønsker at giv...
28/08/2025

INFORMATION OM HJERNERYSTELSE

I forbindelse med den glædelige meddelelse om at regeringen har meddelt at de ønsker at give henholdsvis 20 og 40 mio kroner til området i 2026 og 2027, giver vi her seks forskellige information der kan være relevante for dig eller dine nærmeste. Hvis der er information du mangler, må du endelig sige til.

Og husk, du kan altid finde en masse information på commotio.dk

Sundhedsstyrelsen

Tak for alt Peter 🕊
12/08/2025

Tak for alt Peter 🕊

NY FORSKNING📢 Uanset om du har eller aldrig har haft en hjernerystelse, vil vi gerne høre fra dig.Commotio Danmark og Sy...
01/08/2025

NY FORSKNING

📢 Uanset om du har eller aldrig har haft en hjernerystelse, vil vi gerne høre fra dig.

Commotio Danmark og Syddansk Universitet undersøger sammenhængen mellem undgåelsesadfærd og symptomer efter hjernerystelse – og vi har brug for din hjælp 🙌

🔍 Vi søger deltagere, som enten:
✔️ Aldrig har haft en hjernerystelse
✔️ Har haft en hjernerystelse – men er symptomfri
✔️ Har vedvarende symptomer efter én eller flere hjernerystelser

🧠 Undersøgelsen består af to korte spørgeskemaer (10-15 min. i alt), hvor du svarer på spørgsmål om symptomer og adfærd.

💡 Din deltagelse er anonym og frivillig – og du kan være med til at skabe ny viden, der kan forbedre fremtidig behandling.

👉 Deltag her:
🔗 https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=LLV3LM47LKC1

📩 Har du spørgsmål? Kontakt os på ronni@commotio.dk eller læs deltagerinformationen her: https://commotio.dk/forskningsprojekt-om-undgaaelsesadfaerd-deltagerinformation/

Tak for din hjælp!
– Commotio Danmark & Syddansk Universitet

NYHED - OPDATERING AF VEJLEDNING TIL DE FØRSTE 24-48 TIMER EFTER HJERNERYSTELSEVi har tidligere udgivet denne vejledning...
06/05/2025

NYHED - OPDATERING AF VEJLEDNING TIL DE FØRSTE 24-48 TIMER EFTER HJERNERYSTELSE

Vi har tidligere udgivet denne vejledning til hvordan du skal forholde dig de første 24 timer efter en hjernerystelse, men har nu valgt at opdatere den.

Du kan også finde den i PDF-version, der nemt kan printes ud hvis man ønsker dette, på commotio.dk/akut-hjernerystelse.

STUDIE 32 - OPTIMAL BEDRING EFTER PÆDIATRISK HJERNERYSTELSE 🔎 Nyt studie kaster lys over optimal bedring hos børn med hj...
03/04/2025

STUDIE 32 - OPTIMAL BEDRING EFTER PÆDIATRISK HJERNERYSTELSE

🔎 Nyt studie kaster lys over optimal bedring hos børn med hjernerystelse

Hvordan kommer børn og unge bedst muligt sig efter en hjernerystelse? Et nyt studie gennemgås i vores seneste artikel, hvor der bl.a. sættes fokus på vigtige faktorer som tidlig indsats, gradvis tilbagevenden til skole og sport samt individualiseret støtte.

🧠 Artiklen er særlig relevant for fagpersoner, forældre og alle, der arbejder med børn med hjernerystelse.

👉 Læs artiklen her:
https://commotio.dk/studier/optimal-bedring-efter-paediatrisk-hjernerystelse/

💡 NYHED - OPDATERING PÅ FORSKNINGSPROJEKT 💡Det er efterhånden et stykket tid siden vi har givet en opdatering på hvordan...
19/03/2025

💡 NYHED - OPDATERING PÅ FORSKNINGSPROJEKT 💡

Det er efterhånden et stykket tid siden vi har givet en opdatering på hvordan det går med vores forskningsprojekt. Vi er nu færdige med selve dataindsamlingen, og er gået ind i næste fase. Vi ved dog stadig ikke hvilken gruppe der har fået kreatin, hvilken der har fået placebo og hvilken der er kontrolgruppen. Derfor kan vi heller ikke fortælle det til jer der har deltaget endnu. Men det kommer når vi ved mere.

🔗 Du kan læse mere om hvor langt vi er på vores hjemmeside https://commotio.dk/kreatin-forsog-opdatering/

❌WHEN IN DOUBT, SIT IT OUT❌Hjernerystelser er ikke noget, man gambler med. Hvis der er mistanke om en hjernerystelse, sk...
11/03/2025

❌WHEN IN DOUBT, SIT IT OUT❌

Hjernerystelser er ikke noget, man gambler med. Hvis der er mistanke om en hjernerystelse, skal atleten ALTID fjernes fra spillet – ingen undtagelser!

Det handler ikke kun om at vinde én kamp eller have en god træning, men om at beskytte hjernen på lang sigt. Tidlig håndtering er afgørende for en god restitution.

Har du oplevet en situation, hvor du eller en anden er blev taget ud pga. mistanke om hjernerystelse? Eller måske ikke er taget ud på trods af mistanke? Del din historie i kommentarfeltet! ⬇️

🧠 Læs mere om hjernerystelse på Commotio.dk eller Hjernerystelsesfyssen.dk

STUDIE 31 - HYPOXI SOM BEHANDLING AF COVID-SYMPTOMEREt nyt dansk studie, har kigget på hypoxisk terapi som behandling af...
05/03/2025

STUDIE 31 - HYPOXI SOM BEHANDLING AF COVID-SYMPTOMER

Et nyt dansk studie, har kigget på hypoxisk terapi som behandling af COVID-symptomer. Hvorfor er det så relevant i forbindelse med hjernerystelse? Jo, det er det, fordi behandlingsformen ofte nævnes i forbindelse med netop hjernerystelse - og det er de førende inden for behandlingen der står bag studiet.

Først vil vi gøre opmærksom på, at du kan læse hele studiet på commotio.dk/studie31

Hernæst vil vi gøre opmærksom på de mange udfordringer der er med studiet:
❌ Ingen kontrolgruppe – vi ved ikke, om behandlingen virker bedre end placebo.
❌ Høj frafaldsrate (attrition bias) – og de undersøger ikke, hvem der falder fra.
❌ Patienterne betaler selv (selektionsbias) – øger placeboeffekt og gør resultater mindre generaliserbare.
❌ Ingen objektive mål for forbedring – kun selvrapporterede spørgeskemaer.
❌ Ingen blinding – både patienter og forskere kan være påvirkede af bias.
❌ Interessekonflikter – forfatterne har økonomisk gevinst ved positive resultater.

Grundlæggende handler det om at studiet ikke kan udtale sig om det forfatterne gerne vil, men det vælger man at gøre alligevel - og tilmed vælger man at fremhæve resultater der taler for brugen af behandlingen[1].

I vores optik er det dybt uetisk og uærligt. Der er nemlig på nuværende tidspunkt ingen evidens for brugen af behandlingsformen[2] - heller ikke efter dette studie. Det er tættere på at være en reklame for virksomheden bag, end det er et egentlig validt studie.

Så husk, at blot fordi man udgiver en videnskabelig artikel, så betyder det altså ikke at man har udgivet noget godt. Et vigtigt huskeråd generelt. Vær kritisk.

[1]:https://dk.linkedin.com/posts/cbfoldager_sanatherapy-milep%C3%A6l-kliniskforskning-activity-7300585022980255744-pOjE
[2]:https://commotio.dk/hjernerystelsesmyter/hjernerystelsesmyte-45-hypoxisk-terapi/

Adresse

Pilegårdsvej 16
Køge
4600

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Commotio Danmark - Evidensbaseret hjernerystelse sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Commotio Danmark - Evidensbaseret hjernerystelse:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Commotio Danmark - hvad og hvorfor?

Hjernerystelsesområdet er et område der de seneste år har fået meget mediedækning. Det er samtidig et område, hvor viden stadig er begrænset - og derfor kan det være svært for sundhedsystemet at henvise patienterne til en behandling der virker. Da patienter er mennesker, og mennesker oftest gerne vil prøve at gøre noget ved de problemer og udfordringer de møder, passer det ikke særligt godt sammen. Det betyder at området er fyldt op med en masse, formentligt velmenende alternative behandlere. Disse behandlere er dog også forretningsfolk - de har en virksomhed at drive. Der tilbydes alverdens forskellige behandlingsmuligheder - alt fra hjernemad, til kraniosakral terapi, til bindevævstræning og alskens andre spændende tiltag. Fælles for dem er at de ikke virker, at evidens bag dem er svag (hvis ikke ikke-eksisterende) og at rigtigt mange kommer til at opleve en fortvivlelse når en given behandling ikke ser ud til at virke hos dem. Denne fortvivlelse kan fører til eksempelvis depression, og dermed være med til at skabe en værre situation for den ramte. Yderligere kan disse uvirksomme behandlinger være med til at skabe en nær-afhængighedsforhold til behandlingen - “for det er kun når jeg får behandlingen, at jeg har det godt, og derfor må den også virke”. Men der kan være utroligt mange årsager til man oplever en bedre - og det er altså sjældent at det er behandlingen der er årsagen.

Vi vil gerne prøve at komme dette område til livs, sådan at ramte af hjernerystelse kan få den viden der er derude i dag. Dette gør vi gennem punktering af myter - hvilket vi gør os meget i, men også gennem generel oplysning om hjernerystelse, i det omfang det efterspørges og det er nødvendigt. Du er altid velkommen til at skrive til os med kommentarer, forslag, ris og ros - og vi vil selvfølgelig prøve at vende tilbage. Har du forslag til myter, har du hørt noget du syntes lød underligt eller noget du syntes lød godt, så hold dig endelig ikke tilbage. Vi tager gerne det hele op - men vi ser på tingene fra et evidensmæssigt perspektiv.

Med venlig hilsen

Commotio Danmark