24/10/2022
Jeg arbejder i øjeblikket med familier og børn. I den forbindelse har jeg udviklet noget undervisningsmateriale, som jeg ugentligt underviser kommende og nuværende forældre i.
Her er et citat som forældrene bliver introduceret til:
"Når du leger med dit barn, se det da, som en invitation ind i dit barns verden. Vær nysgerrig efter hvad dit barn gør, eller ikke gør, for når dit barn leger, øver det sig i livet. Vurdér og irettesæt ikke. Det er bare leg. Hvis du ønsker svar på noget der foregår i legen, så vent til den er slut. Måske får du svaret undervejs i legen.
Øvelser i roller, identitet, snyd list og udspekuleret adfærd, kan alt sammen komme barnet til gavn, i vejen mod at blive selvhjulpen.
Leg er en måde, at kanalisere sine tidligere indtryk ud igennem kroppen og bruges som træningsbane for at blive klogere. Kun adfærd giver læring.” Calmo