Eksempler på fag:
Fodbold - Løb - Styrketræning - Step - Pump - Cirkeltræning - Madvaner - Krop - Psykologi - Psykisk førstehjælp - Billedkunst - Design - Kultur - Politik & Samfund m.m. På Ubberup Højskole hjælper vi vores elever med at kickstarte en livsstilsændring - uanset om det handler om vægttab, vægtøgning, mindre stress, bedre selvværd eller noget helt andet. Vi inspirerer også elever, der vælger Ubberup Højskole, fordi de generelt interesserer sig for ernæring, sund livsstil og motion og gerne vil booste deres cv i forhold til at søge ind på en sundhedsfaglig uddannelse. Zumba, Biking, Yoga, Løb, Styrketræning, Cirkeltræning og Aqua-træning (alle motionsfag er tilrettelagt, så man kan være med uanset niveau). Vi tilbyder vores elever seks skønne måltider om dagen - med udgangspunkt i hverdagsmad og i de nye kostråd. (Læs mere længere nede i teksten)
Sideløbende arbejder vi med personlig udvikling og tilbyder bl.a. også et kursus i Psykisk Førstehjælp. Fordybelse er også et vigtigt element i en livsstilsændring, så derfor er kreative fag som Billedkunst og Design også en del af de fag vi tilbyder. Og så har vi selvfølgelig også almene højskole fag som Politik & Samfund, Højskolesang og Filosofi m.fl. Som elev på Ubberup Højskole vælger du selv, hvilke fag, du vil have på dit ugeskema. Et ophold er typisk inddelt i 2-3 perioder, og for hver periode får du mulighed for at vælge nye fag, så du får prøvet en masser forskellige ting, mens du er på højskolen. De er enkelte obligatoriske fag, men ellers er det eneste krav, at du vælger lidt fra hver 'linje': Motion, Ernæring, Kreativt, Samfund og Psykologi. Det er vores erfaring efter 20 år som livsstilshøjskole, at det netop er dette mix, der giver det bedste udgangspunkt for en varig livsstilændring. På Ubberup Højskole tror vi på, at fællesskabets rammer styrker den enkeltes muligheder for succes, også når det gælder en fundamental livsstilsændring, som mange af vores elever gennemgår. Vi bor, spiser, taler og bevæger os sammen. Vil planlægger sammen. Vi griner sammen og fester sammen. Og samtidig er det til enhver tid den enkelte elevs valg, hvor meget fællesskabet skal fylde. At have brug for at trække sig er altid okay! MADEN PÅ UBBERUP
På Ubberup Højskole følger vi som udgangspunkt Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det vil sige, at vi tager hensyn til de nye officielle kostråd, som også har fokus på klimaet. I vores hverdag betyder det, at vores buffetborde, i højere grad end tidligere, har et stort tilbud af planterige retter. Du vil derfor hurtigt blive fortrolig med råvarer som bønner, kikærter, spidskål, tofu, linser og blomkål – med risiko for at blive helt vild med dem. Vi tilbyder 6 daglige måltider, men du mærker selv efter, hvor mange måltider, der passer til dig. Hver uge har vi en fiskedag og en rotation af gris, ko og fjerkræ. Hver dag er der også et vegetartilbud med masser af smag, farver og tekstur. Se en typisk maddag i bunden af artiklen. Smag og livskvalitet
Maden i det sunde liv skal smage godt – og smage af noget – ellers falder vi nemt tilbage i gamle vaner! Derfor lægger vi vægt på, at den mad, vi serverer, er frisklavet, velsmagende og af høj kvalitet, så dine sanser bliver stimuleret, samtidig med at du føler dig mæt og tilfreds. Du vil både blive præsenteret for nye smagsoplevelser og møde kendte retter – bare i sundere udgaver. Vores erfaring er, at når den sunde mad er dejligt og indbydende, er den nemt at vælge til – både til hverdag og til fest. Nysgerrighed og madmod
To ord, du helt klart kommer til at møde og høre mange gange på Ubberup Højskole, er ’nysgerrighed’ og ’madmod’. Vi vil gerne udfordre gamle mad-overbevisninger og invitere til at erstatte dem med en nysgerrighed på nye smage, nye konsistenser og nye fødevarer. For eksempel erstatte en velkendt overbevisning om at ’det grønne er kaninfoder’ med en ny sandhed om, at det grønne vil dig og dit system det godt. Samtidig med at det stimulerer dine sanser med knas, smag og farver – det er det, vi kalder madmod. Intet er forbudt på Ubberup Højskole. Vi arbejder på ikke at italesætte fødevarer som enten sunde eller usunde, men i stedet fokusere på ’det sunde liv’ og de gode vaner. For os er det vigtigt, at vi spiser nærende og varieret, og der er plads til både grøntsager, brød, mælkeprodukter, kød, mayonnaise og kage. Det er vigtigt for os, at du som elev på højskolen øver dig i at mærke efter, hvad du har lyst til, og hvad dit behov er – og det skal vi selvfølgelig nok støtte dig i. Hvis du – og det kan ske for os alle – får et stærkt behov for eksempelvis chips, slik m.m., mens du er på Ubberup Højskole, skal det spises på dit værelse, så det ikke trigger andre elever. En typisk maddag på Ubberup Højskole kan se sådan ud:
Morgenmad: havregrød, skyr, müsli, bærkompot, rugbrød/knækbrød, ost og pålæg
Mellemmåltid: nøddemix, gulerødder og frugt
Frokost: spidskålssalat med fersken, lime og persille. Burger med enten rødebedebøf eller hakkebøf m. syltede rødløg, tomatsalsa og guacamole
Mellemmåltid: hjemmebagt bolle med ærte-spread og gulerødder
Aftensmad: rugbrødsmadder med makrel, sild kødpålæg og hummus. Dertil en skål salat og lidt lunt
Mellemmåltid: knækbrød med hytteost, frugt og gulerødder
.. Ubberup Højskole blev omdannet til livsstilshøjskole i år 2000. Hvert år har vi omkring 400 elever og kursister fordelt på både lange og korte ophold. Eleverne er mellem 18 og 75 år