Kost og ADHD

Kost og ADHD Kost og ADHD er Karen Nørbys side. Her skrives der om Karens bøger, kurser og uddannelse.

🥗 Sprød spinatsalat med hjemmelavede rodfrugtchips 🥕Denne spinatsalat med rodfrugtchips laver jeg ofte på denne årstid –...
30/04/2026

🥗 Sprød spinatsalat med hjemmelavede rodfrugtchips 🥕

Denne spinatsalat med rodfrugtchips laver jeg ofte på denne årstid – vi har nemlig den lækreste friske spinat i drivhuset 🌱

Den er både flot på en buffet og perfekt til sammenskudsgilde. Og de hjemmelavede rodfrugtchips? De smager fantastisk. Lav gerne en stor portion – de forsvinder hurtigt!

🛒 Du skal bruge:
• Frisk spinat
• Spidskål eller hvidkål
• Ristede valnødder
• Lidt forårsløg
• Revet citronskal

Dressing:
• Citron
• Olivenolie
• Dijonsennep
• Honning
• Salt & peber

Rodfrugtchips:
• Gulerod, rødbede og jordskok
• Olivenolie
• Salt & peber

👩‍🍳 Sådan gør du:

🥔 Rodfrugtchips:
Vask og skræl rodfrugterne (hvis nødvendigt) og skær dem i tynde skiver. Vend dem i olivenolie og krydr med salt og peber. Fordel dem i ét lag på en bageplade med bagepapir. Bag ved 200° i ca. 30 minutter, til de er sprøde – husk at vende dem undervejs.

🥗 Salat:
Skyl spinaten. Snit kål og forårsløg fint, og vend citronskal i kålen. Rør dressingen sammen og vend den i kål og løg. Anret spinaten ovenpå og top med rodfrugtchips og ristede valnødder.

Ubalance i hormoner påvirker ADHD – hvad kan vi gøre?Hormoner spiller en langt større rolle for ADHD, end mange er klar ...
29/04/2026

Ubalance i hormoner påvirker ADHD – hvad kan vi gøre?

Hormoner spiller en langt større rolle for ADHD, end mange er klar over.

I mit seneste nyhedsbrev dykker jeg ned i, hvordan hormoner påvirker nervesystemet – og hvorfor mange med ADHD oplever større udsving i cyklus og overgangsalder.

Østrogen er med til at beskytte og understøtte signalstoffer som dopamin og serotonin.

Når niveauet falder, kan det derfor forstærke symptomer som uro, nedsat fokus og lavere mentalt overskud.

Heldigvis er der noget, vi selv kan gøre.

Hormonsystemet fungerer som et netværk, hvor ubalancer ét sted kan påvirke resten.

Særligt gennem kost og livsstil kan vi støtte:

• Blodsukkerhormoner
• Tarmhormoner
• Stresshormoner
• Søvnhormoner

Et stabilt fundament med protein, sunde fedtsyrer, fibre og grove grøntsager – samt en antiinflammatorisk kost – kan være med til at støtte og aflaste kroppens hormonsystem.

👉 Læs hele nyhedsbrevet om hormoner og ADHD her:
https://createsend.com/t/j-657C48CE9DF2B0E62540EF23F30FEDED

I fredags afholdt jeg en ajourføringsdag for tidligere deltagere på ADHD-sundhedsvejleder-uddannelsen – og det blev en v...
27/04/2026

I fredags afholdt jeg en ajourføringsdag for tidligere deltagere på ADHD-sundhedsvejleder-uddannelsen – og det blev en virkelig inspirerende dag med faglige oplæg, sparring og dejlig mad.

Jeg holdt oplæg om hormoner og ADHD med fokus på, hvordan vi gennem kost, søvn, stresshåndtering og motion kan dæmpe udsving i cyklus og overgangsalder.

Vi havde også besøg af Malene Rydahl fra Villa Magnolia, som tilbyder støtteophold til unge med autisme.

Hun fortalte om deres arbejde med kost og kostpædagogik.

Alle medarbejdere er blevet undervist i blodsukker, sammenhængen mellem tarm og hjerne samt betydningen af protein, sunde fedtstoffer og en næringsrig kost som støtte til dannelsen af dopamin og serotonin.

De arbejder med små, individuelle og pædagogiske skridt – og oplever gradvise forbedringer i de unges kostvaner.

Hvor kost tidligere ikke var et fokusområde, og mange levede meget ensidigt, ser de nu markante fremskridt: bedre trivsel og bedre søvn.

Malene og hendes leder holder oplæg om deres erfaringer med kostpædagogik.

Læs mere her:

https://malenerydahl.dk/forl-b-og-priser

I går skrev jeg et nyhedsbrev om magnesium – og i den forbindelse delte jeg denne opskrift 🥦✨Broccoliboller (8–10 stk.)D...
16/04/2026

I går skrev jeg et nyhedsbrev om magnesium – og i den forbindelse delte jeg denne opskrift 🥦✨

Broccoliboller (8–10 stk.)
Disse boller smager skønt, er nemme at tilberede og rige på magnesium. Perfekte som et nærende mellemmåltid eller til frokost.

Ingredienser:
• 150 g broccoli (gerne med stok)
• 100 g squash
• 1 dl mandler
• 2 æg
• 1 tsk salt
• 1 dl solsikkekerner
• 1 dl chiafrø
• 1 spsk fine loppefrøskaller
• Drys: solsikkekerner

Sådan gør du:
Skyl broccoli og squash, og kom dem i en foodprocessor sammen med mandlerne. Blend til en fin og ensartet masse.

Hæld massen i en skål, tilsæt resten af ingredienserne, og rør dejen godt sammen (evt. med håndmikser).

Lad dejen hvile i 15 minutter, så den samler sig.

Form 8–10 boller på en bageplade med bagepapir, drys med solsikkekerner, og bag ved 200° varmluft i 20–25 minutter.

Magnesium og nervesystemet – vejen til mere roMagnesium spiller en vigtig rolle for både koncentration, humør og søvn 🧠M...
15/04/2026

Magnesium og nervesystemet – vejen til mere ro

Magnesium spiller en vigtig rolle for både koncentration, humør og søvn 🧠

Mangel kan vise sig som uro i kroppen, søvnproblemer, stress, angst og koncentrationsbesvær – noget jeg ofte ser i min klinik, især hos børn og voksne med ADHD.

Forskning peger også på, at magnesium kan være en vigtig brik, når vi ønsker mere ro i nervesystemet.

👉 Læs mere om magnesium og nervesystemet i mit seneste nyhedsbrev:

https://createsend.com/t/j-147E9F992BF59F162540EF23F30FEDED

Mød en af underviserne på ADHD-sundhedsvejleder-uddannelsen 🌿Pernille Thomsen er ekstern underviser på uddannelsen. Hun ...
11/04/2026

Mød en af underviserne på ADHD-sundhedsvejleder-uddannelsen 🌿

Pernille Thomsen er ekstern underviser på uddannelsen. Hun er socialpædiatrisk fysioterapeut og har en master i sundhedspædagogik.

Siden 2009 har Pernille arbejdet med neurofysiologien bag overbelastede nervesystemer – særligt hos børn og unge med udviklingsforstyrrelser.

I sin klinik bruger hun sjov og meningsfuld fysisk aktivitet som en central del af behandlingen. Og det er der god grund til 👇

Fysisk aktivitet kan:
• Øge frigivelsen af dopamin og serotonin
• Styrke signalerne i pandelapperne
• Stabilisere humør og søvn
• Fremme vækst og plasticitet via BDNF (nervevækstfaktor)
• Sænke kortisolniveauet
• Øge stressresistens

Er du nysgerrig på, hvordan kost, motion, søvn og mindre skærmtid kan dæmpe psykiske symptomer og forbedre livskvaliteten?

Og vil du have konkrete redskaber, du kan bruge – både professionelt og privat?

Så tag med, når hold 8 starter i september ✨

Læs mere om uddannelsen her:

https://www.karennorby.dk/adhd-sundhedsvejleder-uddannelsen/

I søndags deltog jeg i en virkelig inspirerende konference om “Mental sundhed – hele livet!” 🌿Fokus var på, hvordan vi k...
31/03/2026

I søndags deltog jeg i en virkelig inspirerende konference om “Mental sundhed – hele livet!” 🌿

Fokus var på, hvordan vi kan opbygge og bevare mental trivsel gennem forebyggelse, naturlige tilgange og en sund livsstil – fra barndom til alderdom.

Blandt oplægsholderne var:

🔹 Patrick Holford, som delte sin viden om hjernens sundhed og forebyggelse af kognitiv tilbagegang
🔹 Læge Claus Hancke, der gav indsigt i stress og depression – og naturlige veje til forebyggelse og behandling
🔹 Vibeke Frøkjær, som satte fokus på radiofrekvent stråling og den unge hjerne

Jeg havde selv fornøjelsen af at holde oplæg om, hvordan kosten kan styrke mental trivsel 🧠

👉 Ønsker du at booke mig til et foredrag i din aftenskole, forening eller kommune?

Så tag et kig her:

https://www.karennorby.dk/foredrag/

🍋✨Lækker påskekage – citronmåneNår jeg er i København, går jeg ofte forbi bageri H.U.G i Øster Farimagsgade. De bager de...
30/03/2026

🍋✨Lækker påskekage – citronmåne

Når jeg er i København, går jeg ofte forbi bageri H.U.G i Øster Farimagsgade. De bager det lækreste hjemmebagte glutenfrie brød og kager. Jeg har også deres kogebog “Helt uden gluten”, og en af mine favoritter er deres citronmåne.

Ja, den indeholder sukker – men nogle gange må der være plads til det søde 💛 Balance er nøgleordet.

Kagen er perfekt til påsken 🐣 og kan pyntes med revet citronskal eller små gule blomster. Her får du opskriften:

Ingredienser
• 200 g blødt smør eller naturlig smørbar
• 200 g rørsukker
• 4 æg
• 200 g mandelmel
• 80 g rismel
• 1 tsk bagepulver
• 1 tsk vaniljepulver
• Revet skal af 2 øko citroner

Citronglasur
• 150 g flormelis
• Saft af 1 citron
• 1 nip gurkemeje

Pisk smør og rørsukker lyst og luftigt. Tilsæt ét æg ad gangen. Kom resten af ingredienserne i og rør godt sammen.

Hæld dejen i en smurt springform og bag ved 170 grader varmluft i ca. 40–45 min. Tjek med en strikkepind, at kagen er gennembagt.

Når kagen er afkølet, fordeles citronglasuren på toppen, og kagen pyntes med revet citronskal 🍋

Glædelig påske 💛🐣

Hvorfor arbejder jeg med kost og psyke?Min interesse startede faktisk med mine egne børn. Jeg oplevede, hvordan deres hu...
26/03/2026

Hvorfor arbejder jeg med kost og psyke?

Min interesse startede faktisk med mine egne børn. Jeg oplevede, hvordan deres humør og adfærd ændrede sig, alt efter hvad de spiste – og det gjorde mig nysgerrig.

Det førte til, at jeg skrev min afsluttende opgave om kost, hyperaktivitet og ADHD – og siden har jeg arbejdet med området gennem bøger, foredrag, kurser og rådgivning.

Gennem årene har jeg også udviklet min egen tilgang, trin-for-trin-modellen, fordi vi mennesker har meget forskellige forudsætninger for at ændre vaner – især når man er psykisk sårbar.

Den 8. maj holder jeg oplæg på en kursusdag om kost og psyke på Specialskolen Bramsnæsvig, hvor jeg deler viden om forskning og erfaringer fra praksis.

👉 Der er stadig 6 pladser tilbage

Tilmelding: info@karennorby.dk

Pris:
• 1 person: 1.650 kr.
• 2 personer: 2.450 kr.
• 3 personer: 2.850 kr.
• 4 personer: 2.950 kr.
(Rabat ved flere deltagere fra samme arbejdsplads. EAN-fakturering er muligt.)

🥬 Vi er kommet i gang med at fermentere kål Vi har længe haft lyst – og nu tilbereder Ole en ny portion surkål hver uge....
25/03/2026

🥬 Vi er kommet i gang med at fermentere kål

Vi har længe haft lyst – og nu tilbereder Ole en ny portion surkål hver uge. Vi spiser det til næsten alle måltider.

Vi bruger mest hvidkål (nogle gange med gulerod), men rødkål, spidskål og savojkål fungerer også fint.

Surkål giver et friskt, syrligt pift til maden – og er samtidig fyldt med gode mælkesyrebakterier, der styrker fordøjelsen.

Her er vores simple opskrift:

Ingredienser:
• 1 kg hvidkål
• 25 g fint salt (2½% af kålens vægt)

Sådan gør du:

Snit kålen fint - der skal være præcis 1 kg
Ælt saltet godt ind
Lad stå 15 min – og ælt igen til den bliver blød (ca. 5 minutter)
Pres kålen tæt i skoldede glas og dæk med væsken
Fyld ikke helt op (den udvider sig)
Lad stå lunt i 1–2 uger
Åbn dagligt for at slippe tryk ud
Opbevar på køl, når du tager hul på den

Jeg er i øjeblikket i gang med at række ud til familieafdelinger i kommunerne for at tilbyde mit kursus “Kost, adfærd og...
20/03/2026

Jeg er i øjeblikket i gang med at række ud til familieafdelinger i kommunerne for at tilbyde mit kursus “Kost, adfærd og plejebørn”.

Måske er det også relevant for dig – eller nogen i dit netværk?

Mange plejebørn kæmper med kost, trivsel og adfærd. Det kan vise sig som uro, træthed, koncentrationsbesvær eller udfordringer med vægt. Samtidig ser vi flere børn med fx ADHD, hvor kosten kan være en vigtig brik i at skabe mere ro og trivsel i hverdagen.

På kurset får plejefamilier:

• Viden om sammenhængen mellem kost, hjerne og adfærd
• Konkrete og realistiske redskaber
• En enkel måde at komme i gang på
• Inspiration til nem hverdagsmad

Alt er praksisnært og tilpasset en travl hverdag – uden krav om særlige madkundskaber.

Kurset kan afholdes som foredrag eller heldagskursus.

👉 Læs mere her:
https://www.karennorby.dk/foredrag/foredrag-6-kost-adfaerd-og-plejeboern/

👉 Eller send mig en besked, hvis du vil høre mere på info@karennorby.dk

Del gerne, hvis du kender nogen, det kunne være relevant for 🙏

I går var jeg på Rigshospitalet og høre om hormonforstyrrende stoffer 🧠🌱Der var spændende oplæg om:• Stigningen i udvikl...
17/03/2026

I går var jeg på Rigshospitalet og høre om hormonforstyrrende stoffer 🧠🌱

Der var spændende oplæg om:

• Stigningen i udviklingsforstyrrelser – spiller miljøfaktorer en rolle?
• Svampemidlers (Canesten) påvirkning af steroidhormoner i krop og hjerne
• Paracetamols påvirkning af hjerneudviklingen
• Kønshormoners påvirkning af celler i hjernen (mastceller, neuroner og støtteceller)
• Hormonforstyrrende stoffer – betydning for mandlig reproduktion og testikelkræft

Det, jeg især tager med mig fra dagen, er en øget opmærksomhed på brugen af Paracetamol og Canesten til mine gravide klienter.

Samtidig giver det anledning til refleksion:

Hvad kan jeg selv gøre for at passe på miljøet?
Og hvem vil jeg stemme på til det kommende valg?

Hvilke partier vil reelt gøre noget ved hormonforstyrrende stoffer i vores miljø – i kosmetik, fødevareemballage, legetøj og elektronik? 🌍

Adresse

Esagervej 8
Klippinge
4672

Telefon

+4527529036

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kost og ADHD sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del