Psykolog Joan Rytter

Psykolog Joan Rytter Jeg arbejder primært med individuelle samtaler med voksne. Herunder sætte ord på tanker og følelser både over for sig selv og andre.

Jeg elsker at bidrage til, at mine klienter bliver bedre til at forstå og acceptere sig selv, som de er.

13/05/2020

Kender du det med at være usynlig?

Fordi du ikke vil fylde noget. Fordi du ikke vil have, at andre skal tage hensyn til dig. Fordi du synes, de andres behov er vigtigere end dine… Men hvordan er det egentlig at leve sådan?

Måske kommer der en dag, hvor den strategi ikke er holdbar længere? Hvor du finder ud af, at det er for hårdt, at du bliver for træt, eller at det er svært at være rigtig glad, fordi du ikke rigtig kan mærke dig selv og ikke rigtig kan mærke, hvad du vil?

Vores følelser er vores pejlemærker. Det er dem der fortæller os, hvad vi gerne vil henimod, og hvad vi gerne vil væk fra.

Men nogle gange bliver vi forvirrede over, hvad vi egentlig føler. Forvirrede over, hvem vi egentlig er. Forvirrede over, hvad der kan gøre os glade… Mister kontakten med os selv og flyder med strømmen uden at have nogen retning.

Hvis du kan genkende det, kan du overveje, om det er på tide at holde op med at være usynlig. Om det er på tide at tillade dig selv at mærke dine egne behov, og give udtryk for dem.

Du kan overveje, hvad prisen er, du betaler for det gamle mønster, og hvad du har mulighed for at vinde, hvis du begynder at tillade dig selv at være synlig.

At udtrykke dig selv, at sige til og fra. At forholde dig til hvad du selv gerne vil.

Mit bud vil være, at du får mere glæde og energi på den måde.

Kærlige hilsner fra Joan

07/05/2020

Hvordan er kvaliteten af dine allernærmeste relationer? Hvor åben tør du være?

Har du tænkt over kvaliteten af dine allernærmeste relationer? Hvor åben tør du egentlig være? Hvor meget går du og gemmer dig? 🙈

Og hvis du går og gemmer dig, hvordan kan det så være? Er du bange for at blive afvist? Bange for at nogen tænker dårligt om dig, eller tager afstand fra dig? Bange for at blive til grin, at nogen ikke kan lide dig? ☹️

Måske har du bare ikke været vant til, at nogen interesserede sig for, hvordan du egentlig har det? Og derfor har du ikke lært at lytte til dig selv, og måske oprigtigt selv interessere dig for, hvordan du egentlig har det.

Måske er du under din opvækst blevet gjort til grin, blevet kritiseret eller afvist, og så har du vænnet dig til at holde lav profil?

Hvis du kan genkende det, så er der håb forude – for det er bare gamle vaner, som godt kan ændres. 💪

For hvad er konsekvenserne af at gå og holde dig tilbage? Hvad er konsekvenserne af ikke at dele med dine allernærmeste, hvordan du egentlig har det?

Det kan godt gå hen og blive ret ensomt. Ikke fordi du ikke har mennesker omkring dig, men fordi du ikke tør bruge dem til at få snakket om, hvordan du egentlig har det. 😞

Jo mere åben du tør være, jo mere åbenhed får du tilbage, og jo tættere relationer kan du knytte. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at alle vil reagere positivt på mere åbenhed fra din side.

Men du kan jo overveje, om du har nære relationer i dit liv, hvor du egentlig savner mere fortrolighed. Savner mere ærlighed. Savner at blive set og hørt og forstået. 💁‍♀️

Din åbenhed vil være en investering i bedre relationer i fremtiden, og du vil også blive en inspiration for dem omkring dig, som går med samme tilbageholdenhed.

Når de kan se, at du kan åbne dig mere, så vil nogle af dem nok også få mere mod på og lyst til, at være mere åbne.

Med kærlige hilsner fra Joan ❤️

29/04/2020

Tager du for meget ansvar?

Og kommer det til nogle gange at være lidt for stor en belastning for dig? 😓

Det kan være, du kommer til at tage det ansvar, som din nærmeste leder egentlig har.

Det kunne fx være ansvar for en arbejdsplan, som ikke hænger sammen. Det kunne være ansvar for underbemanding i din afdeling eller i din funktion.

Det kan være du har en relation, som er svær, og hvor du synes kommunikationen går dårligt. Giver du så dig selv skylden, eller er du villig til at dele ansvaret med den anden part?

Så er det kun 50% af ansvaret, der er dit, og ikke de 100% ansvar, som du plejer at tage? ⚖️

Det er jo rigtig fint at tage ansvar, men det er også en balancegang, som kan tippe for meget til den side, hvor du påtager for stort ansvar for meget af tiden. Og så ender du med at blive overbelastet.

Det er et af de kendetegn, som jeg tit ser hos de stress-klienter, som jeg taler med rigtig mange af.

Så har du nogle steder i dit liv, hvor du tager for meget ansvar, og hvor det er en belastning for dig?

Hvad er konsekvensen for dig? Er prisen så høj, at du er villig til at slippe det ansvar, som ikke er dit?

Med kærlige hilsner fra Joan ❤️

Mine grafikere har lavet denne fine tegning, som illustrerer et af de redskaber, som jeg bruger med mine klienter 🌿Mange...
28/04/2020

Mine grafikere har lavet denne fine tegning, som illustrerer et af de redskaber, som jeg bruger med mine klienter 🌿

Mange af os har negative automatiske tanker kørende i vores underbevidsthed. Negative tanker om os selv, livet eller andre mennesker 🙁

De negative tanker påvirker vores humør - men vi er ikke altid bevidste om dem ☹️

For at påvirke vores humør i en bedre retning kan vi arbejde på at fjerne de negative tanker. Men vi skal så nogle positive tanker i stedet for. Ellers kommer de negative tanker bare tilbage 👊

Det er ligesom bar jord i haven. Vi skal plante det, vi gerne vil have, ellers kommer der ukrudt igen ❤️🌿⭐️

28/04/2020

Tanker om mellemregninger

Er du opmærksom på, hvilke mellemregninger, du laver mellem de ting, du oplever i dit liv, og de måder, du reagerer på?

Vi kan godt have en tilbøjelighed til at overse mellemregningerne. Mellemregningerne er vores ubevidste mønstre og strategier, som vi møder oplevelser i livet med.

Jeg møder fx af og til mennesker i min praksis, som sætter lighedstegn mellem en given oplevelse og deres reaktion.
Det kunne fx være: Han kritiserede mit arbejde, og så blev jeg ked af det.

Men der er så en mellemregning, som fx kunne hedde: ’Han må jo have ret i, at jeg ikke gør det godt nok. Så er jeg ikke god nok.’

Så reaktionen ’at blive ked af det’, er en konsekvens af mellemregningen ’han har ret, og så er jeg ikke god nok’, mere end det er en reaktion på den direkte oplevelse: Der er en, der kritiserer mit arbejde.

En anden mellemregning kunne være: ’Det kan godt være han ikke synes jeg gjorde det rigtige, men det er jeg ikke enig i’. Eller: ’Det kan da godt være han har ret i, at jeg ikke gjorde det godt nok, men pyt med det. Vi laver alle sammen fejl, det gør jeg også, og det er helt ok’.

Så du kan jo overveje, om du har nogle mellemregninger, som gør dig ked af det, eller presser dig?

Vi kan ikke styre andre menneskers opførsel over for os. Men med opmærksomhed og træning kan vi styre vores egne mellemregninger, og dermed også vores humør.

Hav en rigtig dejlig dag - mange kærlige hilsner fra Joan

27/04/2020

Har du tænkt over, hvordan sorg egentlig håndteres bedst?

I mine lærebøger står der, at det sundeste vi kan gøre med vores følelser, er at give dem lov til at være der. Rumme dem indeni og udtrykke dem, når vi har behov for det.

Men hvad så hvis man fx har mistet? Det kan være et dødsfald, det kan være et job, det kan være en graviditet, som endte i en spontan abort, osv.

I mit daglige arbejde med klienter kan jeg tydeligt se og høre, at det gør en positiv forskel, når vi giver vores følelser plads.

Jeg har talt med en ung mand, som har mistet nære venner til selvmord. Han har ubevidst undertrykt sorgen, men har så fået angstanfald i stedet.

Efter han er begyndt at give plads til sorgen, og har fået grædt, så mærker han, at han er blevet mere glad, og angstanfaldene er stoppet.

Jeg har talt med en yngre kvinde, som mistede en ønsket graviditet til spontan abort. Hun havde ikke givet det så opmærksomhed, men begyndte efterfølgende at få angstanfald.

Da vi fik talt om tabet, og hun blev bevidst om sin sorg, og gav plads til den, så ophørte angstanfaldene.

Så hvordan håndterer du tab og sorg? Det kan være mange former for tab. Der kan være mange forskellige anledninger til, at vi mærker smerte i vores liv.

Tab af helbred, venskaber, skilsmisse, børn i mistrivsel, sygdom blandt vores nærmeste. Giver du plads til sorgen eller undertrykker du den?

Er du kommet til at gemme smertefulde følelser væk – og hvis ja – hvad har prisen så været for det?

Lidt at tænke over – mange kærlige hilsner fra Joan

24/04/2020

Kender du det med at sætte en facade op?

Kommer du til at gemme dig, når noget er svært?

Kommer du til at smile, når du egentlig er vred eller rigtig ked af det? Eller kommer du til at græde, når du egentlig er vred?

Generer det dig egentlig, at andre ikke kan se hvordan du har det?

Hvis det er en gammel indgroet vane, som du har, så har der nok været en rigtig god grund i dit liv til, at det er blevet sådan.

Men tit kan det være sådan, at vores gamle indgroede vaner, tanke- og handlemønstre som lever deres helt eget liv i vores system, på et tidspunkt ikke længere tjener os.

Så går de hen og bliver en klods om benet i stedet for.

Måske er det på tide at slippe facaden? Måske er det på tide at turde stole på, at dine omgivelser godt kan rumme, at du viser, hvordan du egentlig har det?

Måske er prisen ved at være for høj for at gemme dig?

Hvis du kan genkende det her – så er vejen ud af det at begynde at turde at vise lidt mere til andre. Vise lidt mere om, hvordan du egentlig har det.

Det koster kræfter at gå at skjule sig. Måske kan du finde noget bedre at bruge de kræfter på i dit liv?

Jeg håber du får en rigtig dejlig weekend.

Mange kærlige hilsner fra Joan

23/04/2020

Kender du det med at blive for usikker, når du møder kritik?

Hvis nogen kritiserer dit arbejde. Eller ikke synes du har gjort det godt nok andre steder i dit liv. Hvordan reagerer du så?

Reagerer du med at tage kritikken ind, og blive ked af det? Måske for ked af det?

Reagerer du med at miste troen på dig selv, får lyst til at give op, så kan det hele også være lige meget? Får du lyst til at trække dig, undgå relationen, undgå konflikten?

Synes du, det er vildt unfair – og kommer måske til at gå i offerposition?

Hvis du gør det, så glemmer du nok at forholde dig til, om du er enig i kritikken. Det kan da godt være, at andre er utilfredse, men hvad nu hvis du ikke er enig?

Hvad nu hvis du faktisk selv synes, at du har gjort det helt fint?

Eller hvad nu, hvis folk blander sig i noget, som du slet ikke har spurgt om deres mening om?

Hvis du kan genkende det her, så tag din power hjem, og lad være med at lade det gå så meget ind, hvad andre måtte mene om dig.

Der er jo ikke nogen af os, som altid kan gøre alle andre mennesker tilfredse. Det er da helt ok, hvis de har en anden mening end dig.

Så … fremad i livet med dig, du kan selv afgøre hvor du står, det behøver du ikke lade andre bestemme over.

Hav en rigtig dejlig dag ;-) Med kærlige hilsner fra Joan

22/04/2020

Kender du det med at tage bekymringerne på forskud?

Når du bekymrer dig, rejser du ud i fremtiden med din fantasi, og forestiller dig, at det sker noget dårligt, som du ikke har lyst til der skal ske.

Det reagerer du så på med dine følelser, for hjernen og kroppen kan ikke kende forskel på fantasi og virkelighed, når vi bekymrer os.

Så du risikerer at blive ked af det, bange eller stresset over noget som slet ikke er sket endnu. Og som du ikke ved om kommer til at ske. Og som du ikke kan gøre noget ved lige nu alligevel.

Det er lige så godt som at smide penge ud ad vinduet eller købe aktier i en virksomhed, der allerede er gået konkurs. Det er et sikkert tab.

Det er et sikkert tab af energi og humør.

Så hvad er det sunde alternativ, hvis du har en tendens til at bekymre dig?

Du kan rejse ud i fremtiden med din fantasi og forestille dig det, du gerne vil have. Det kan fx være at du er sund og rask indtil du bliver 90 år, hvis du nu er bange for at blive syg.

Du kan også træne dig til at være mere til stede her og nu. Mærk solen. Lyt til fuglene. Vær taknemmelig for det du har her og nu i dit liv at være taknemmelig for.

Jeg håber du får en rigtig dejlig dag – mange kærlige hilsner fra Joan

21/04/2020

Kender du det med at være et tag-selv-bord...?

Nogle mennesker (måske især kvinder) kan have rigtig svært ved at sige nej, når de fx bliver bedt om hjælp.

Når de fortæller mig om deres liv, og om hvad der belaster dem, så får jeg et billede af, at de er et tag-selv-bord.

Det kan være et gammelt indgroet mønster. 'Sådan er min personlighed'. 'Sådan har vi altid gjort i min familie' osv.

Men hvad nu hvis det indgroede mønster - den leveregel - er gået hen og blevet en klods om benet på dig? Hvad nu hvis det er det mønster, som bidrager til, at du er gået ned med stress, eller er blevet overbelastet?

Eller hvad nu, hvis det bare er blevet for meget. Hele tiden at stå til rådighed for andre mennesker?

Så er det måske på tide at gøre op med den leveregel om ikke at måtte sige nej, når andre spørger om noget?

De kvinder, som jeg har talt med, der har det her mønster, vil tit forvente, at andre også altid siger ja, når de så selv beder om hjælp. Men det gør andre ikke, og så føles det uretfærdigt.

De kvinder, som jeg har talt med, der har det her mønster, har tit en forventning om, at andre godt kan se, at nu kan man ikke overkomme at hjælpe dem mere. Fordi der er nok at se til i forvejen. Så de har en forventning om, at andre tager ansvar for deres behov for at sige nej. Men det gør andre bare ikke.

Det kan godt føles uretfærdigt, men det handler i bund og grund om, at det er på tide selv at tage ansvar, i stedet for at uddelegere det til andre.

Så kære kvinde eller mand... Hvis du kan genkende dig selv i den her beskrivelse, så kan du overveje om det er sundt for dig at leve sådan, eller om det er på tide selv at tage ansvar - og begynde at sige "nej"

Med kærlige hilsner fra Joan

21/04/2020

Min aktuelle ventetid for nye klienter er 5 uger.

Adresse

Mazantigade 7
Kolding
6000

Åbningstider

Mandag 08:30 - 15:30
Tirsdag 08:30 - 15:30
Onsdag 09:00 - 15:30
Torsdag 08:30 - 15:30
Fredag 08:30 - 15:30

Telefon

+4526842234

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykolog Joan Rytter sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Psykolog Joan Rytter:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type