09/02/2025
SELVKRITIK SOM OVERLEVELSE🤯
Jeg har altid været enormt selvkritisk.
Både i forhold til den jeg var som person, hvordan jeg så ud, og min måde at være i verden på.
Jeg har aldrig helt kunnet leve op til mine egne forventninger og har altid analyseret på ALT jeg har sagt og gjort.
Og på ALT hvad andre har sagt og gjort.
Især om aftenen, når jeg lå i min seng kunne min hjerne gå helt bananans med tankespind, når jeg gennemgik dagens situationer i mit hoved🕸️
For jeg ledte altid efter tegn, på at den var gal med mig🕵️
På at jeg havde trådt ved siden af, og fejlet, så de andre havde gennemskuet, at jeg ikke var noget værd og ikke havde noget særligt at tilbyde.
Idag ved jeg, at det har været en stor del af min overlevelse.
En strategi der skulle sikre mig, at jeg hele tiden optimerede mig selv og fandt mine egne faldgrupper, så jeg kunne gøre det bedre næste gang.
En strategi, der hjalp mig til, sikre min plads i fælleskabet bedst muligt, ved at blive opmærksom på, hvor jeg var for meget eller for lidt.
For begge dele føltes livsfarlige ud fra de programmer jeg havde liggende i underbevidstheden.
Idag er taknkespind og analyser ganske sjældne for mig.
Men jeg kan stadig blive fanget i tanker, som jeg kommer til at købe så meget ind i, at jeg tror de er virkelighed.
Fordi mine følelser jo er så venlige altid at bekræfte dem😅
Heldigvis har jeg et lille værktøj jeg bruger som hjælper mig med at afsløre, de programmer der ligger bag mine tanker og tilhørende følelser, så jeg ikke behøver forblive fastlåst i dem✨💧
Men hurtigt kan sætte mig selv fri og finde tilbage til roen i at være den jeg er og bare nyde mit liv.
Mon du også kan opleve tankespind, når du rammer sengen om aftenen?🕸️🛌
Eller analysere dig selv i dagens situationer?🕵️
Jeg tænker det er ganske menneskeligt.
Og så længe du ved, det faktisk bare er en overlevelses strategi, så kan det være nemmere at sende dig selv kærlighed, når du ligger og vrider dig, stedet for at blive frustreret over dig selv❤️
Du gør dit bedste.
ALTID
Også selvom du i dine analyser af dig selv om aftenen pludselig kan få øje på andre handlemåder, eller måder at håndtere dagens situationer på❤️
For de var ikke tilgængelige for dig i nuet.
Så havde du nemlig gjort brug af dem❤️
Kærlige hilsner Rikkesofia