Bare et menneske - Rikkesofia

09/02/2025

SELVKRITIK SOM OVERLEVELSE🤯

Jeg har altid været enormt selvkritisk.

Både i forhold til den jeg var som person, hvordan jeg så ud, og min måde at være i verden på.

Jeg har aldrig helt kunnet leve op til mine egne forventninger og har altid analyseret på ALT jeg har sagt og gjort.

Og på ALT hvad andre har sagt og gjort.

Især om aftenen, når jeg lå i min seng kunne min hjerne gå helt bananans med tankespind, når jeg gennemgik dagens situationer i mit hoved🕸️

For jeg ledte altid efter tegn, på at den var gal med mig🕵️

På at jeg havde trådt ved siden af, og fejlet, så de andre havde gennemskuet, at jeg ikke var noget værd og ikke havde noget særligt at tilbyde.

Idag ved jeg, at det har været en stor del af min overlevelse.

En strategi der skulle sikre mig, at jeg hele tiden optimerede mig selv og fandt mine egne faldgrupper, så jeg kunne gøre det bedre næste gang.

En strategi, der hjalp mig til, sikre min plads i fælleskabet bedst muligt, ved at blive opmærksom på, hvor jeg var for meget eller for lidt.

For begge dele føltes livsfarlige ud fra de programmer jeg havde liggende i underbevidstheden.

Idag er taknkespind og analyser ganske sjældne for mig.

Men jeg kan stadig blive fanget i tanker, som jeg kommer til at købe så meget ind i, at jeg tror de er virkelighed.

Fordi mine følelser jo er så venlige altid at bekræfte dem😅

Heldigvis har jeg et lille værktøj jeg bruger som hjælper mig med at afsløre, de programmer der ligger bag mine tanker og tilhørende følelser, så jeg ikke behøver forblive fastlåst i dem✨💧

Men hurtigt kan sætte mig selv fri og finde tilbage til roen i at være den jeg er og bare nyde mit liv.

Mon du også kan opleve tankespind, når du rammer sengen om aftenen?🕸️🛌

Eller analysere dig selv i dagens situationer?🕵️

Jeg tænker det er ganske menneskeligt.

Og så længe du ved, det faktisk bare er en overlevelses strategi, så kan det være nemmere at sende dig selv kærlighed, når du ligger og vrider dig, stedet for at blive frustreret over dig selv❤️

Du gør dit bedste.

ALTID

Også selvom du i dine analyser af dig selv om aftenen pludselig kan få øje på andre handlemåder, eller måder at håndtere dagens situationer på❤️

For de var ikke tilgængelige for dig i nuet.

Så havde du nemlig gjort brug af dem❤️

Kærlige hilsner Rikkesofia

02/02/2025

JEG TÆNKTE F**K DEM ALLE SAMMEN - NU SKRIDER JEG😡😡😡💔💔💔

Mange gange gennem mit liv, har det sociale fællesskab føltes enormt uoverskueligt for mig .

Ikke fordi jeg ikke var god til at indfinde mig i det👼🏼

Men fordi jeg aldrig kunne være helt mig selv, og stå frem med min sandhed og det jeg var.

Jeg slog knuder på mis selv

Bed tænderne sammen.

Og gjorde mig så umage for ikke at træde ved siden af og passe ind.

At det til tider blev så meget for mig, at jeg havde lyst til bare at skride fra det hele.

Jeg har aldrig haft lyst til at såre nogen.

Har altid været bange for at blive misforstået.

Og har samtidig været enorm bange for konfrontationer og konflikter.

I frygten for at at blive smidt ud af fælleskabet.

At blive udstødt

afvist.

Og gjort forkert.

Idag er det tydeligt for mig, at min måde at være i fællesskaber på dengang, var styret af ren overlevelse.

Af en dyb indgroet frygt.

En frygt som stadig kan poppe op engang i mellem og vise sig som behagesyge 😍😅

Men i dag er jeg dybt bevidst om de gamle programmer, der engang styrede mig.

Når de dukker op, kan jeg hurtigt tage hånd om dem, så de ikke længere styrer mit liv.

Og det bedste?

Jeg kan nu træde ind i fællesskaber med hele mig – uden at skulle slå knuder på mig selv eller gemme dele af mig væk.

Det er en kæmpe lettelse at kunne være mig, uden at få lyst til at pakke en kuffert og flytte til en øde ø 🏝️

Har du også haft dage, hvor fællesskabet føltes for meget? Og måske en drøm om at kunne være dig selv – lige der, hvor du er? ❤️

Knus Rikkesofia

29/01/2025

ENGANG PLEJEDE JEG AT HOLDE ALT INDE… MEN SÅ KOM VUlKANUDBRUDDET.

( som især min elskede mand blev offer for🌋😅🙈)

Det startede, da jeg havde fået fjernet øverste lag af de overbevisninger og programmer, som havde fastholdt mig i at holde ALT inde.

For der kom pludselig et naturligt behov for at øve mig i at udtrykke mine behov og tage min plads.

For første gang i mit liv.

Hvad jeg ikke lige havde forudset, var, at det ville føles lidt som at slippe en 4-årig løs i en legetøjsbutik med sukkerchok😂🙈

Jeg havde i årevis undertrykt mine følelser og behov.

Aldrig sagt fra.

Aldrig stampet i jorden.

Aldrig sagt: “Hallo, her er jeg!”

Så da jeg endelig gav mig selv lov, var det som at skrue låget af en meget gammel sodavand – det sprøjtede overalt!💦

Og ja… der stod jeg, 35 år gammel (eller noget i den stil), og opførte mig som et hysterisk barn😡

Jeg råbte.

Stampede i jorden.

Og blev rasende, når mine behov ikke blev mødt med en symfoni af forståelse og anerkendelse.

Men ved du hvad?

Det var nødvendigt.

Jeg havde aldrig givet mig selv lov til at være vred som barn.

Aldrig givet mig selv den plads til at mærke og udtrykke.

Så den lille pige indeni måtte lige have sit øjeblik.

Og ja, det gik måske lidt over gevind – jeg undskylder til dem, der stod i nærheden - især min mand❤️

Men det var en del af min rejse.

Fra total undertrykkelse over i et vulkanudbrud og til nu… hvor jeg har fundet min balance🙏🏻

Jeg kan (for det meste) tage min plads uden at trampe på andre.

Jeg kan udtrykke mine behov uden at blive vred og frustreret.

Men det startede med at give mig selv lov.

Lov til at være vred.

Lov til at være den 4-årige, jeg aldrig var dengang.

I dag føler jeg, jeg står stærkere, roligere og mere mere groundet i mig selv❤️

Så hvis du også har svært ved at sige til eller fra, og måske endda frygter, at du eksploderer, hvis du prøver…

så husk, det er okay.

Nogle gange skal vi lige finde vores balance.

Og det er en proces, der er hele rejsen værd ( så
Længe vi vi har bevidsthed omkring det)

Kunne du tænke dig at finde din balance, eller står du midt i at prøve at finde den?

Så er du ikke alene❤️

28/01/2025

Tid til pause – eller hvad?

“Kender du det? Jeg skal bare lige… først.”

At tage en pause er faktisk noget, jeg har måttet lære mig selv helt bevidst.

For hvis ikke jeg stopper mig selv, så kører jeg derudaf uden stop som en bil uden bremser på motorvejen.

Der er altid noget – eller nogen – der råber på min opmærksomhed.

Og før i tiden kom det altid før tid til mig selv.

Det var ikke engang noget, jeg tænkte over. Det var bare sådan, det var.

Men i dag ved jeg, at det handler om at tage pladsen.

Min plads.

Og prioritere mine behov.

Og ved du hvad?

Det kan faktisk godt lade sig gøre uden at sidde med dårlig samvittighed over alt det (eller dem), jeg ikke lige når.

For sandheden er, at når jeg giver mig selv pauser, så bliver jeg meget bedre til at være noget for andre.

Og lad os være ærlige: en træt og udkørt version af mig er måske ikke den bedste gave, jeg kan give mine omgivelser.

Så hvad siger du? Skal vi prøve at tage en pause – uden “jeg skal bare lige”?

26/01/2025

Vi arbejder sammen🤓

nørder sammen🧐

Healer sammen😍

Griner sammen😂

Græder sammen🥲

Fjoller sammen🤪

Og ja så bowler vi engang i mellem også sammen⛹️

Som familie 👫👫👭

For vi er mor og datter👭

Som gennem de.seneste 3 år også Livsforvandler sammen.💧🩵✨

Og det er den største gave 🎁

Rigtig god søndag til dig😘

26/01/2025

Lige en service meddeles - så kan du også følge mig på Instagram nu, hvis det er mere dig❤️❤️

66 Followers, 6 Following, 2 Posts - See Instagram photos and videos from Bare et menneske - Rikkesofia ()

25/01/2025

ER DER PLADS TIL MIG - NÅR JEG ER MIG?

Kære du💜

En stor del af min rejse gennem livet har handlet om at lære, at der er plads til mig i verden – præcis som den, jeg er.

For nogle lyder det måske som en selvfølge, men for mig har det aldrig været det.

Som ekstremt sensitiv har jeg altid mærket alt og alle omkring mig✨

Jeg vidste instinktivt, hvad andre havde brug for, jeg skulle være – og derfor glemte jeg ofte mig selv og gik all in på et liv som kamæleon🦎

Jeg følte nemlig ikke, der var plads til mine behov, fordi jeg var bange for, at de ville skade andre, eller at jeg selv ville blive gjort forkert i dem( Det sidste var det værst tænkelige😅).

Det førte til, at jeg i perioder næsten blev socialt angst for at træde ind i fællesskaber, eller at jeg brændte inde med følelsen af konstant at skulle være der for andre🤯

Jeg vidste ganske enkelt ikke, hvordan jeg kunne være i verden uden at slå knuder på mig selv – mest fordi jeg ikke forstod min egen sensitivitet.

Jeg kunne ikke skelne mellem, hvad der var mit, og hvad der var andres.

I dag har jeg heldigvis lært at afgrænse mig selv og hæve mig over mine sansninger med et højere perspektiv.

Det kan stadig være sårbart for mig at træde frem som hende “den mærkelige” , der kanaliserer og bringer nye perspektiver, især når det sker i rum, hvor folk ikke forstår🤷🏼‍♀️🤷🏼‍♂️🤷🏼

Men når jeg modtager smukke tilbagemeldinger på mine kanaliseringer fra vidunderlige sjæle, der fortæller, hvordan de har fået en ny brik eller et højere perspektiv, som løser noget fastlåst i deres liv, smelter mit hjerte💜

Det giver mig modet til at træde endnu længere ud i verden som mig selv med det jeg kommer med💥

For selvom jeg i mange år følte, at jeg skulle “overleve” det relationelle i livet, så har jeg indset, at det relationelle faktisk er dét, der giver mig liv, kærlighed, nydelse og ikke mindst sjov og ballade.

Det er stadig en rejse for mig at stå frem som mig selv, og finde helt ud af hvem det er, jeg egentlig er😅😂 men med mennesker som jer – der sender kærlighed, energi og støtte – kan jeg mærke, det hele bliver lidt lettere.

Tak for jer.

I giver mig også et ekstra skub på min rejse fra overlever til livsnyder.

Nyd din weekend.

Stort kram

Rikkesofia

24/01/2025

Jeg har altid elsket min morgen-kaffe.

Selvom jeg i mange år nærmest ikke smagte på den, men for rundt og ordnede en masse praktiske “mor ting”mens jeg slugte den i farten.

Og som oftest røg de sidste mundfulde også halvlunkne ned med en skæv grimasse😵‍💫

Idag drikker jeg kun min kaffe, når jeg har tid til at være nærværende med den.

Og så har jeg også tid til vælge en kop, som matcher mit tøj💜😂

Dette er min datters hjemmelavede kop - og det er som om kaffen smager endnu bedre, når den er pakket ind i hendes kreativitet og kærlighed.

Jep jeg er gået fra overlever til livsnyder - også når det gælder min kaffe☕️💜

Rigtig dejlig dag til alle.

23/01/2025

JEG SPRANG I FLYVERSKJUL ✈️🙈

Okay, lad mig være brutalt ærlig et øjeblik…

Jeg har været væk for stund - altså en længere stund - ja hvis altså man kan kalde et år for en stund😂

Det ville lyde mega pænt, hvis jeg sagde, at det var et bevidst kærlig retræte med fokus på selvforkælelse og indre ro, jeg har været på.

Men sandheden? Jeg havde bare brug for at GEMME mig lidt væk, mens jeg fandt ud af:
🩷 Hvem pokker jeg egentlig er nu?
🩷 Og hvad jeg EGENTLIG har på hjerte, der kan give mening for dig?

For ærligt… Der er så meget “støj” her på SOME.
Og mit mål er, at den støj, jeg skaber, skal være noget, der faktisk løfter dig – ikke bare mig.

Hvad er der så sket det sidste år?

Jo, jeg har opdaget noget kæmpe:
Jeg er gået fra at være en overlever til at blive en livsnyder! 🍹🌞

Og ved du hvad? Det skift har vendt alt for mig.
Alt, hvad jeg før har delt – de svære ting, de hårde kampe, det har ALT sammen været styret af overlevelse.

Som i: “Hvordan får jeg lige overlevet den her dag, relation, eller følelse?”

Det er gået op for mig, at det var den selv samme overlevelsesadfærd, der dengang jeg var ung, var så intens for mig, at jeg endte i et misbrug og afhængighed af mad. 🍕🧁🍫
(Jep, vi snakker hardcore kærlighedsaffære med alt du kan forestille dig - hvis ikke du vidste det om mig endnu😅🩷)

Men ved du hvad?

Jeg har lært at knække koden! 🔑

Jeg har lært at spotte og afsløre de gamle mønstre, når de prøver at forklæde sig som noget andet – og jeg er så taknemmelig for, at jeg endelig har fået lov til at nyde mit liv!

Og det er det, jeg vil dele endnu mere af her på siden – på en måde, som forhåbentlig både giver smil og mening for dig. 🩷

Så tak fordi DU stadig er her!
Jeg håber, du har haft et skønt år.

Men hey…

Er du mon også nogle gange bare overlever af dit eget liv?

Og hvis ja – hvor er det tydeligst for dig?

Jeg glæder mig til at høre fra dig🩷

Kæmpe knus og kærlighed
Rikkesofia 🌟

30/05/2024

Formår du at se dit eget spejlbillede i andre?

I min verden er det, udover at kunne leve den ubetingede kærlighed, en af de vildeste super evner, vi som mennesker kan have, især når vi tør se os selv lige der, hvor vores eget grimme ansigt viser sig i ubehagelige situationer, hvor vi i vores eget forsvar kaster skyld, frustration og vrede over på andre mennesker.

For hvis vi tør se os selv i lige her, så vil vi frigøre os fra offerrollen og stoppe med at pege fingre ad andre, når vi bliver aktiverede i ubehagelige følelser.

Det lyder simpelt, men er ganske svært for de fleste, fordi vi i spejlbilledet bliver konfronteret med gamle sår, der gør så ondt, at det er nemmere at projicere dem tilbage❤️

Og jeg taler af erfaring her, og indrømmer gerne, at jeg ikke altid selv har knækket koden, når tingene gør virkelig ondt, men jeg øver mig.

Øver mig i at tage den hjem, når jeg bliver reaktiv og uretfærdig.

Øver mig i at kigge indad og være nysgerrig på det, der lever i mig.

Øver mig i at slippe skammen over mine reaktioner og elske mig selv med alt hvad jeg indeholder.

Og jeg håber, at flere og flere mennesker også tør gøre det samme og blive nysgerrige på sig selv, for i min verden er det vejen til fred i vores indre, som bliver vejen til fred i vores ydre🌟🙏🏻❤️