Sund Relation

Sund Relation Sund Relation Kropsterapi - Gitte Thomsen. ManuVision kropsterapi elevbehandling i klinik på Søgade 16 i Kolding.

Jeg hjælper dig til at få ro på dit indre system, slippe spændinger og få energien til at strømme i kroppen.

FUNDET!!!☺️🍀🙏🙏I forbindelse med en opgave på min uddannelse søger jeg 2-3 personer med ryg-problemer, som i løbet af mar...
11/03/2026

FUNDET!!!☺️🍀🙏🙏

I forbindelse med en opgave på min uddannelse søger jeg 2-3 personer med ryg-problemer, som i løbet af marts/april vil være mine klienter. Du får 3 gratis behandlinger af 60 min. varighed og er villig til at hjælpe mig med data omkring dine oplevelser før, under og efter behandling.
Du kan læse mere om manuvision kropsterapi her https://manuvision.dk/ og på min hjemmeside https://www.sundrelation.dk/

Skriv eller ring til mig på mobil 22467930

Del gerne opslaget☺️

Velkommen til Sund Relation - Kropsterapi.Jeg er uddannet sygeplejerske og har mange års erfaring som sygeplejefaglig le...
09/03/2026

Velkommen til Sund Relation - Kropsterapi.
Jeg er uddannet sygeplejerske og har mange års erfaring som sygeplejefaglig leder samt leder i forskellige sportsmiljøer og foreninger.
Jeg startede i januar 2025 min uddannelse til Manu Vision Kropsterapeut, som er en 2 årig uddannelse der afsluttes med eksamen i december 2026. Som en del af uddannelsen tilbyder jeg kropsterapeutiske elev-behandlinger i min Klinik på Søgade 16 i Kolding
Min klinik hedder ”Sund Relation” da sundhed og relationer for mig er to vigtige pejlemærker og fordi sunde relationer både i forholdet til mig selv og andre mennesker skaber balance i mit liv.

Sundhed
Jeg arbejder ud fra et holistisk menneskesyn, hvor mennesket forstås som en helhed, og hvor krop, sind og sjæl er gensidigt forbundne. Sundhed betragtes derfor bredere end blot fravær af sygdom og omfatter trivsel, livskvalitet og oplevelsen af velvære. Sundhed opstår i balancen mellem krop, tanker og følelser.
Krop, tanker og følelser påvirker kontinuerligt hinanden, og ubalancer kan komme til udtryk som spændinger og ubehag i kroppen. Disse spændinger kan være opbygget gennem kortere eller længere perioder i livet og kan over tid opleves som kroniske.
Kropsterapi har til formål at afspænde kroppen og understøtte et mere frit flow og en naturlig energibalance. Gennem samtale og kropsligt arbejde undersøger vi sammen, hvordan tanke- og følelsesmæssige mønstre kan have indflydelse på kroppens spændingstilstande. Du får samtidig redskaber til, hvordan du mellem behandlingerne kan støtte din egen regulering gennem blandt andet åndedræt, afspænding, bevægelse og meditation.

Relation
Gennem min baggrund som sygeplejerske og leder har jeg opnået en dyb interesse for relationer mellem mennesker og for, hvordan sociale og mellemmenneskelige møder påvirker både krop og psyke. Jeg arbejder ud fra en grundlæggende bevidsthed om, at vi i mødet med et andet menneske altid bærer et ansvar for hinanden – som formuleret af K.E. Løgstrup: at vi til enhver tid ”holder noget af den andens liv i vores hænder”.
I mødet mellem mennesker kan vi ikke undgå at påvirke hinanden. Det kalder på nærvær, ansvarlighed og omsorg.
Kropsterapi bygger på en tryg og tillidsfuld relation mellem behandler og klient. I mit behandlingsrum er det vigtigt, at du føler dig set, mødt og holdt i et trygt og respektfuldt rum.
Vigtig er også relationen til dig selv. Gennem kropsterapi arbejder vi med dit indre rum, så der bliver plads til hele dig. Ud af hovedet og ned i kroppen. Vi er tilbøjelige til at overtænke situationer der enten befinder sig i fortiden eller fremtiden – noget der kun eksistere i vores ego og den fortælling som egoet skaber. I kropsterapien finder vi ind til det der mærkes lige NU og som er den eneste virkelighed der eksisterer - og kun herfra kan vi arbejde med det som gamle fortællinger og forestillinger om fremtiden sætter af spor i kroppen.

Er du nysgerrig på mere og kan du relatere til én eller flere af nedenstående udsagn, så kan jeg hjælpe dig:..jeg har en travl hverdag og føler mig indimellem stresset..jeg bærer på en sorg som tynger min hverdag..jeg har triste tanker om mig selv og mit liv.. jeg har følelsen af let at miste overblikket ..jer bliver let overvældet eller ked af det
… jeg oplever tit eller ofte at have søvnproblemer
… jeg har spændinger og myoser i nakke og skuldre
… jeg har ondt i lænden eller ryggen
… jeg har uforklarelige smerter i kroppen..jeg er i overgangsalderen og føler mig forandret..jeg trækker mig fra fællesskaber, fordi jeg ikke føler mig helt tilpas

Traumer er ikke nødvendigvis store og voldsomme oplevelser – det kan være små situationer, hvor nogen har overtrådt dine grænser eller du har følt sorg, skyld eller skam, som har sat nogle spor i kroppen. Det kan også være fysiske skader, hvor du har fået behandlet selve skaden, men ikke oplevelsen af den situation, hvori skaden opstod.

Kropsterapi er for alle!

Adresse

Søgade 16
Kolding
6000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sund Relation sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram