Anna Bogdanova

  • Home
  • Anna Bogdanova

Anna Bogdanova Langtidsholdbare strategier til styrket fysik, helbred og selvbillede.

10/03/2026

đŸ©žEr du gode venner med din cyklus?⁠
⁠
Underlivet er et omrĂ„de, som det mĂ„ske kan vĂŠre svĂŠrt at blive klog pĂ„. Der er jo en vis grad af indvendighed forbundet med din cyklus og hormonbalance – samtidigt med, at den styrer store dele af dit system hver eneste dag.⁠
⁠
Det er altsĂ„ vigtigt at sĂŠtte sig ind i sin egen biologi
 Dernede. Uanset om man har stĂŠrke smerter, blĂždningsforstyrrelser eller komplikationer i perimenopausen.⁠
⁠
I den nyeste episode af min podcast ‘Hvad regner du med?!’ spþrger jeg gynékolog Dorthe Snejbjerg, hvordan man bliver gode venner med sin cyklus. ⁠
⁠
Hun giver tre gode rÄd til alle kvinder:⁠
⁠
Tag dig selv alvorligt. ⁠
Du kender din egen krop og ved, hvad der fÞles normalt eller forkert.⁠
⁠
Del din viden. ⁠
Tal med din mor, datter eller veninde om jeres cyklus.⁠
⁠
Lad dig ikke nÞjes. ⁠
Hvis du fĂžler, at der er noget galt, og du har brug for hjĂŠlp, sĂ„ opsĂžg den flere steder. Om det sĂ„ er hos en anden lĂŠge eller behandler, en diĂŠtist – eller en trĂŠner, selvfĂžlgelig.⁠
⁠
Lyt til episoden ‘Perspektiv med Dorthe Snejbjerg: Gynékologens guide til underlivet – hele livet’ der, hvor du hþrer podcasts!

Min mor dÞde af brystkrÊft, kort efter hun fyldte 50.SÄ jeg ved godt, hvor vigtigt det er at reagere pÄ forandringer i k...
08/03/2026

Min mor dĂžde af brystkrĂŠft, kort efter hun fyldte 50.

SÄ jeg ved godt, hvor vigtigt det er at reagere pÄ forandringer i kroppen tidligt. Og alligevel har jeg haft modstand pÄ noget sÄ simpelt, som at undersÞge mine egne bryster.

MÄske fordi det ogsÄ er en mÄde at minde sig selv om, at sygdom findes. Og at den nogle gange rammer tÊttere pÄ, end man bryder sig om.

Jeg tror faktisk, mange kvinder kender den ambivalens.

Samtidig ved vi ogsÄ noget ret enkelt: Jo tidligere forandringer opdages, jo bedre er chancerne.

Mange kvinder ved godt, at de bĂžr mĂŠrke efter. Men de fĂŠrreste ved egentlig hvordan - eller gĂžr det regelmĂŠssigt nok.

Derfor handler det i virkeligheden om noget meget basalt: at lÊre sin raske krop at kende, sÄ man kan reagere, hvis noget Êndrer sig.

Netop derfor synes jeg, idéen bag .dk er god.

Appen er udviklet af , som selv har haft brystkrĂŠft to gange. Med HeyBOOB har hun skabt et enkelt redskab, der hjĂŠlper kvinder med noget meget konkret: at lĂŠre deres bryster at kende og opdage forandringer tidligt.

Ikke som erstatning for léger eller screening – men som et redskab til opmérksomhed.

SĂ„ i dag er bare en lille reminder:
Lér dine bryster at kende. Ikke i frygt – men i opmérksomhed.
Tag hĂ„nd om dine bryster – og lĂŠr din krop at kende.

đŸ“Č Download HeyBOOB app’en i dag!

Og hurra for endnu en kvindelige ivÊrksÊtter, der bygger lÞsninger pÄ problemer, de selv indgÄende kender fra egen krop.

04/03/2026

Kan man dÞ af at have menstruation?⁠
⁠
MÄske ikke. Men i Ann Katrines tilfÊlde blÞdte hun sÄ meget, og i sÄ mange Är, at hendes blodprocent blev kritisk lav, og hun mÄtte indlÊgges for at fÄ en blodtransfusion.⁠
⁠
IfÞlge WHO er det op til 30% af kvinder globalt, der lever med blodmangel. Symptomerne pÄ det kan vÊre udmattelse, hovedpine, hjertebanken og generel utilpashed. ⁠
⁠
Og for Ann Katrine var det sÄ slemt, at hun tog mentalt afsked med sin kÊreste, nÄr de sagde godnat om aftenen. ⁠
⁠
Hþr podcast-episoden ‘Stands blþdningen!’ og hþr, hvordan Ann Katrine fik livsmod, energi og overskud tilbage – og hvilken rolle styrketréning spiller i hendes liv i dag.⁠
⁠
Find podcasten ‘Hvad regner du med?!’ pĂ„ Spotify, Apple Podcasts eller der, hvor du foretrĂŠkker at lytte. Eller skriv BLOD i kommentarsporet, sĂ„ sender jeg dig et direkte link til episoden i din indbakke.

02/03/2026

“SĂ„dan er det at vĂŠre kvinde!” đŸ˜±â 
⁠
Légerne sagde: “Det er helt normalt at have menstruationssmerter.” Men for Ann Katrine fþltes det slet ikke normalt. ⁠
⁠
NÄr kramperne ramte, kunne de vÊre sÄ voldsomme, at hun faldt om pÄ gulvet i smerter. Og hun blÞdte sÄ kraftigt, at hun mÄtte bruge flere tamponer og bind ad gangen for at kÞbe sig bare 20 minutter vÊk fra et toilet.⁠
⁠
Alligevel skulle der gÄ mange Är, fÞr Ann Katrine fÞlte, at hun blev taget alvorligt og fik den behandling, hun havde brug for. Og det kostede hende rigtigt meget i forhold til energi, overskud og kontakt til sin egen krop.⁠
⁠
Ann Katrines historie er vigtig, fordi den fortĂŠller os noget om, hvad vi som mennesker er i stand til at leve med, hvis vi fĂ„r at vide, at det er ‘normalt’. Og hvor meget skade det kan gĂžre pĂ„ ens selvbillede, nĂ„r ens symptomer og kropslige oplevelser bliver bagatelliseret eller underkendt. ⁠
⁠
Men ogsÄ hvad vi kan mestre, hvis vi formÄr at genvinde energien og troen pÄ os selv.⁠
⁠
Lyt til Ann Katrines historie i ‘Stands blĂždningen!’, den nyeste episode af podcasten ‘Hvad regner du med?!’. Skriv BLOD i kommentarsporet for at fĂ„ et direkte link til episoden sendt til din indbakke!

01/03/2026

“Handle with care” er en etiket, der bruges pĂ„ emballage for at signalere, at indholdet er fĂžlsomt over for stĂžd, tryk eller forkert hĂ„ndtering.

Jeg ser ofte, hvordan den bliver sat pÄ mennesker, som var de skrÞbelige pakker, der skal bÊres forsigtigt gennem livet:
“Pas nu pĂ„ ikke at overbelaste dig selv.”

Det kommer et velmenende sted fra. Men omsorg findes i forskellige former. Noget omsorg styrker menneskers handlekraft. Noget omsorg svĂŠkker den.

Jo mere andre ser dig som skrÞbelig, desto mindre stoler pÄ, at du kan bÊre. Og i det Þjeblik handlekraften svÊkkes, reduceres kapaciteten
 RÄderummet
 RÊkkevidden.

For hvad sker der, nÄr man mister tilliden til egne evner? Til at kroppen kan bÊre? Til at det nytter noget?

Vi holder op med at prĂžve. Og det, vi ikke bruger, mister vi.

Det gĂŠlder bevĂŠgelighed og styrke. Tolerance for belastning. Tilliden til egen krop.

I min seneste opgave pĂ„ sundhedsantropologi valgte jeg netop det som tema: Hvordan omsorg enten kan styrke eller svĂŠkke menneskers handlekraft — afhĂŠngigt af det menneskesyn, der ligger bag.

Ser vi mennesker som grundlĂŠggende skrĂžbelige? Som bare skal lĂŠre at acceptere begrĂŠnsninger? Eller som grundlĂŠggende kompetente, med ressourcer, der kan udvikles?

I et styrkebaseret verdensbillede spÞrger man ikke: Hvordan undgÄr vi belastning? Man er mest optaget af: Hvordan opbygger vi kapacitet til at bÊre den?

Vi taler om behovet for flere varme hÊnder. Men vi har ogsÄ brug for flere stÊrke hÊnder. HÊnder, der kan bÊre. Holde. LÞfte. Blive ved - uden at falde sammen eller slide sig selv op.

At bĂŠre er en fĂŠrdighed, og en fĂŠrdighed kan trĂŠnes.

MÄske er det ogsÄ et kulturelt spÞrgsmÄl: Hvilken form for omsorg skaber et stÊrkere samfund?

Den, der beskytter mod belastning – eller den, der opbygger kapacitet til at bére den?

Derfor hedder mit nyeste program “Handle with strength”.

Det handler ikke om at presse. Det handler om gradvis opbygning af kapacitet — i hénder, greb, stabilitet og det nervesystem, der styrer det hele.

Det er ikke et program, der krÊver, at du er skadesfri eller allerede stÊrk for at kunne vÊre med. Det er bygget til at opbygge bÊreevne fra dér, hvor du er.

STRONG HANDS er ude i dag. MÄske fÞles det mÊrkeligt at tale om hÊnder, greb og bÊreevne, nÄr verden fÞles
 out of hand....
01/03/2026

STRONG HANDS er ude i dag. MÄske fÞles det mÊrkeligt at tale om hÊnder, greb og bÊreevne, nÄr verden fÞles
 out of hand.

Men netop dér kan det give mening at vende opmÊrksomheden mod det, der stadig er inden for rÊkkevidde.

Vores hĂŠnder er vores fĂžrste redskab.
Med dem skaber vi. Beskytter vi. Holder vi fast.

RHANDERS har i generationer arbejdet med hĂŠnder.
Jeg arbejder med det, hĂŠnderne kan.

NĂ„r verden fĂžles ustabil, reagerer kroppen. Uforudsigelighed har et fysisk udtryk.

Og kroppen falder ofte til ro, nÄr den fÄr noget konkret at gÞre. At gribe fast. At bÊre vÊgt. At mÊrke tyngde og retning.

Et stabilt greb organiserer resten af kroppen. Tyngde kan skabe ro. Handling kan skabe handlekraft.

Grebet fungerer som en neurologisk tĂŠndingsnĂžgle for resten af kroppen.

STRONG HANDS handler om bĂŠre-dygtighed. I materialer. Og i mennesker.

5 Ăžvelser.
Et program.
To stykker dansk kvalitetshÄndvÊrk.

En pĂ„mindelse om, at stĂŠrke hĂŠnder ikke bare kan lĂžfte – de kan holde fast i det, der betyder noget.

Skriv STRONGHANDS i kommentarfeltet, sĂ„ sender jeg dig linket til kampagnesiden og sign up til de lethĂ„ndgribelige Ăžvelser, du kan starte med allerede i dag 👋

3 Ăžvelser helt uden vĂŠgt og 2 med.

23/02/2026

‌ Hvem ejer egentlig din krop?⁠
⁠
“Du har fibromyalgi,” sagde lĂŠgen til Joy. “Du fĂ„r det aldrig bedre. Hvis du er heldig, kan du holde det pĂ„ det niveau, det er pĂ„ nu. Og du kan formentligt se frem til at komme pĂ„ fĂžrtidspension.”⁠
⁠
Det hĂžrte vi i episoden ‘Smerterne som ingen ser’, som udkom for et par uger siden (lyt til den, hvis du ikke har gjort det endnu!). Og i denne brevkasse-episode vil jeg gerne knytte lidt flere ord til, hvad det betyder for et menneske at fĂ„ sĂ„dan en besked.⁠
⁠
For der kan vel ske to ting.⁠
⁠
Enten braser ens verden sammen. Man sÊtter sig ned og rejser sig ikke op igen.⁠
⁠
Eller man kan gþre som Joy og sige: “Det skal du ikke bestemme.”⁠
⁠
I denne episode taler jeg om, hvor vigtigt det er for folk med smertesyndromer at have sĂ„kaldt ‘self-efficacy’; altsĂ„ tillid til egne evner. Hvad betyder det i praksis? ⁠
⁠
Og sÄ svarer jeg pÄ spÞrgsmÄl fra en lytter, som har vÊret lagt ned af stress, overgangsalder og smerteproblematikker i Ärevis. Nu er hun ved at vÊre klar til at komme tilbage til livet igen og udvide sin kapacitet. Og hvor starter man sÄ med det?⁠
⁠
Find ‘Hvad regner du med?!’ der hvor du plejer at lytte til podcasts – eller skriv ‘SMERTE’ i kommentarfeltet, sĂ„ fĂ„r du et direkte link til episoden i din indbakke.

22/02/2026

Operaen bag mig er bygget til store stemmer. Men selv den stérkeste stemme starter ikke i ordene – den starter i vejrtrékningen


I mellemgulvet
 I ribbenenes bevégelse
 I musklerne, der holder dig oprejst


I evnen til at skabe tryk indefra. Udvikle kraft hurtigt, med rette timing – nĂ„r det gĂŠlder. SpĂŠnde uden at stivne – og slippe igen.

Man kan ikke tale, rÄbe eller synge uden reguleret ÄndedrÊt. Man kan ikke holde en tone uden stabilitet. Man kan ikke fylde et rum uden, at der er hul igennem fra hjerne til muskler.

Det kréver ikke kun talent, det kréver kapacitet – opbygget over tid.

Respiration, der leverer ilt. Nervesignaler, der tĂŠnder muskelfibre. Koordination, der gĂžr bevĂŠgelse prĂŠcis. Muskler, der kan udvikle og gentage kraft.

Scenen begynder ikke pÄ gulvet, den begynder i kroppen.

Kultur findes ikke kun i ord og vĂŠrker. Kulturen har en krop.

19/02/2026

Man kan ikke lÞse fremtidens problemer med fortidens lÞsninger.⁠
⁠
Det siger Christian Bason, som er ekspert i innovation og ledelse i blandt andet sundhedssektoren. Han kalder det ‘at forlénge fortiden med brédder’.⁠
⁠
SÄ hvis vi for eksempel vil forbedre forholdene for kvinder i overgangsalderen, hvordan gÄr vi sÄ til den udfordring? Og hvordan skaber vi egentlig et stÊrkere og mere fremtidssikret system, der kan tage imod os, nÄr kroppen har brug for hjÊlp? Og hvad skal vi vide om sundhedsvÊsenets udfordringer og mekanismer, fÞr vi gÄr i stemmeboksen senere pÄ Äret?⁠
⁠
Det taler jeg med Christian Bason om i den nyeste episode af ‘Hvad regner du med?!’. Skriv FREMTID i kommentarfeltet, hvis du vil have et direkte link sendt til din indbakke.

Address


Website

Alerts

Be the first to know and let us send you an email when Anna Bogdanova posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Contact The Practice

Send a message to Anna Bogdanova:

Shortcuts

  • Want your practice to be the top-listed Clinic?

Share

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram