24/09/2025
“Alt det er en saga blot.”
Da jeg startede som behandler, troede jeg, at løsningen på smerter lå i teknikkerne.
Jeg tænkte:
- at mennesker bare skulle styrketræne eller finde den rigtige øvelse.
- at jeg med mine hænder kunne korrigere led, løsne ledbånd, muskler og fascier – ja, måske endda presse materiale i en diskus på plads med en mobilisering.
Og hvis ikke det virkede, kunne jeg altid tage andre “værktøjer” frem: akupunkturnåle, kinesiotape, laser, shockwave eller el-stimulation.
Det var det, jeg troede på dengang.
Men alt det er en saga blot.
I dag ved jeg, at hænder ikke kan forandre en anden persons krop, at mennesker og smerter er meget mere komplekse – og at ingen teknik kan stå alene.
Jeg har måttet bevæge mig væk fra tanken om kropsmekanikeren til at være guide, støtte og vejleder.
👉 Når jeg møder mennesker, der er begrænset af kroniske smerter, ser jeg ikke længere et problem, der skal fixes.
Jeg ser et menneske, der skal forstås, lyttes til og guides imod de ting i deres liv, der betyder noget for dem.
Og jeg ser min opgave som at guide til uafhængighed og hjælpe mine klienter med at overkomme de barrierer de møder – både fysiske, psykiske og sociale.
⸻
Hos os handler behandling ikke om quickfixes – men om at styrke mennesker til at leve et mere frit liv med eller uden smerter.
🌎 www.smertevidenskab.dk
✉️ info@smertevidenskab.dk
🧠 Mere viden → Link i bio