24/03/2026
Nu har jeg været i Zone & Body et stykke tid og det er på sin plads kort at præsentere mig og hvad jeg kan. Jeg er Sarah og blev uddannet RAB Zoneterapeut i dec 25. Jeg har en baggrund som ergoterapeut på det somatiske område både med børn og voksne. Jeg har arbejdet en del år i en integreret daginstitution, fysiurgisk massør, instruktør i babymassage hos den internationale organisation IAIM, instruktør i babysvømning og har også haft mange stimulastik/motorikhold for 0-1 årige.
Jeg tilbyder lige nu zoneterapi, aromamassage, fysiurgisk massage og japansk lifting.
Udover ro og fordybelse kan dit forløb hos mig bestå af tilpasset råd og vejledning til lige netop hvor du er i livet. Jeg lægger vægt på at der er plads til at komme som man er, uanset hvad dagen har bragt dig når du kommer. Her er rum og plads til at trække vejret.
Jeg er her i klinikken hver tirsdag og torsdag og glæder mig til at tage imod dig.