Fysioterapien Vestervang

Fysioterapien Vestervang Fysioterapien Vestervang ejes af Puk Severinsen. Du behøver ikke en lægehenvsining for at få behandling. Telefontider: Alle hverdage mellem kl 8-9 og kl 12-13.

Kontakt Fysioterapien Vestervang via telefon, mail eller over messenger for tidsbestilling.

Long time, no see ✨Selvom jeg ikke har været aktiv her på profilen længe, har den alligevel levet sit eget stille liv i ...
16/10/2025

Long time, no see ✨

Selvom jeg ikke har været aktiv her på profilen længe, har den alligevel levet sit eget stille liv i indbakken – med beskeder fra mange af jer fantastiske mennesker, som jeg har været så priviligeret at få lov til at hjælpe 🫶🏼

Efter seks år som selvstændig fysioterapeut har jeg valgt at lukke min forretning ned.
Det er en beslutning, der ikke har været nem, og som har fået lov at modne over tid – ikke fordi passionen er væk, men fordi livet bevæger sig, og nu er tid til nye eventyr.

Jeg vil ikke bruge pladsen her på lange forklaringer, men i stedet på dét, der betyder mest: at sige TAK.
Tak til jer, der har haft tillid til mig som jeres behandler siden 2019.
Tak for alle de grin, de ærlige snakke, de stille øjeblikke og de små og store sejre vi har fået undervejs.
I har gjort mit arbejde meningsfuldt, levende – og ægte menneskeligt.

At være en del af jeres rejse har lært mig mere, end jeg kan skrive på et opslag - jeg har lært så meget fagligt, men uden tvivl også fået fyldt rygsækken med menneskelige erfaringer.
Jeg har lært, at kroppen altid fortæller sandheden, hvis vi tør lytte og forsøge at forstå.
At nærvær og tillid kan heale mere, end vi tror.
Og at det vigtigste, vi kan give hinanden – både som behandlere og mennesker – er tid, tryghed og ægte kontakt.

Jeg lukker døren til klinikken med ro i maven og et kærligt smil på læben.
For selvom jeg siger farvel til arbejdet ved briksen, siger jeg ikke farvel til det, jeg brænder for. Det forandrer sig bare i formen. Nye kapitler venter – og jeg glæder mig til at se, hvor de fører mig hen 💫

Måske ses vi derude igen – denne gang uden briks-huls-mærket i panden 😄🙏🏼

Af hjertet tak for alt.
Tak for jer.
Tak for rejsen.

Kys, kram og kæmpe slasker fra
Puk

… og selvfølgelig også fra Carlo 🐶

MORS DAG ❤️Vil du gerne forkæle din mor på Mors dag søndag den 10. maj 2020?Lige nu kan du købe et Mors dags kort for 20...
04/05/2020

MORS DAG ❤️

Vil du gerne forkæle din mor på Mors dag søndag den 10. maj 2020?

Lige nu kan du købe et Mors dags kort for 200kr, som hun kan 'bytte' til 30 min massage eller fysioterapeutisk behandling hos Fysioterapien Vestervang.

Tilbuddet løber til og med søndag 10. maj 2020, men kortet kan selvfølgelig anvendes efterfølgende og lige når det passer din mor. 🤩

Kontakt mig her på messenger, på mail kontakt@fysioterapienvestervang.dk eller på telefon 28869867 for at bestille et kort, som efterfølgende sendes på mail.

Mvh Puk

18/04/2020

Klinikken åbner op igen på mandag den 20. april. 🥳🥳

Har du brug for fysioterapeutisk undersøgelse og behandling eller ønsker du blot en omgang massage, så kontakt mig endelig på mobil 28869867, herpå messenger eller på mail kontakt@fysioterapienvestervang.dk. ☎️

Alle forholdsregler vil blive taget, som før nedlukningen. Der afsættes god tid mellem patienter til grundig afspritning af udstyr, briks mm., men også for at undgå kontakt mellem jer der kommer til behandling.

Udviser du symptomer på sygdom bedes du aflyse/ændre din tid.

Glæder mig til at komme i gang igen, og til at afhjælpe jeres problematikker! 🤩

28/03/2020

Står du og mangler lidt inspiration til en omgang motion udenfor i det gode vejr i denne corona tid. Så giver jeg her et bud på en hård, effektiv og anderledes løbetræning. Jeg har hevet to løbeassistenter ind til at vise vejen. 🏃🏼‍♂️🏃🏼‍♀️💨

De lynhurtige løbemyg blev sendt ud på en opvarmningsløbetur. Opvarmningen er meget vigtig, så din krop er varm og klar til den efterfølgende træning, og mindsker risikoen for skader. Opvarmning kan alternativt laves på motionscykel, almindelig cykel, øvelser eller hurtig gang/powerwalk. Jeg anbefaler at opvarmningen tager 15 minutter. 💪🏼

Derefter stod menuen på min personlige favorit intervaltræning - på videoen løber de unge herrer frem og tilbage mellem to poster. Men man kan sagtens lave intervaltræningen på lige strækninger alt efter hvad man er mest til.

Intervaltræning - med 3 omgange af hvert interval:
- 2 min løb
- 1 min pause (let løb eller gang)
- 2 min løb
- 1 min pause (let løb eller gang)
- 2 min løb
- 1 min pause (let løb eller gang)
- 1 min løb
- 30 sekunders pause (let løb eller gang)
- 1 min løb
- 30 sekunders pause (let løb eller gang)
- 1 min løb
- 30 sekunders pause (let løb eller gang)
- 30 sekunders løb
- 15 sekunders pause (let løb eller gang)
- 30 sekunders løb
- 15 sekunders pause (let løb eller gang)
- 30 sekunders løb
I ALT 15,30 min

Sæt dig efterfølgende ned med noget vand og stræk ud mens du køler ned igen.

Husk at løbe intervaltræningen efter dit niveau, og løb i et tempo, hvor du kan fuldføre intervallerne. Der er intet rigtigt eller forkert tempo - det afhænger af dig og dit udgangspunkt. 2 minutters intervallerne kan virke uoverskuelige, men hæng i, for pludselig bliver 1 min og 30 sekunders intervallerne en hurtig overstået fest.

Intervalprogrammet kan justeres efter behov, så hvis du ikke løber meget, så start med to af hvert interval i stedet for tre. Det kan også udvides den anden vej, hvis du er en rutineret løber, så du tager fire af hvert interval. Prøv dig frem. 🎉

Et lille tip til tidstagning, så kan du downloade app’en “Intervals pro”, hvor du kan indstille intervallerne, og få en alarm når du skal løbe og holde pause. ⏱

Er du i tvivl om noget, så skriv! God træningfest og weekend derude! 🥳

Ps. Vil du gerne have inspiration til andet træning, så skriv endelig en kommentar til dette opslag eller skriv på Messenger.

Pga nye tiltag fra Sundhedsstyrelsen holder klinikken lukket de næste 14 dage. Kun kritiske tilfælde modtages til behand...
16/03/2020

Pga nye tiltag fra Sundhedsstyrelsen holder klinikken lukket de næste 14 dage. Kun kritiske tilfælde modtages til behandling - er du i tvivl om din situation, så kontakt mig endelig på messenger eller på 28869867.

Alle som har tid i næste uge bliver kontaktet direkte, så vi sammen kan finde en ny tid.

Jeg krydser fingre for at kunne være tilbage på fuldt blus mandag den 30/3.

Mvh Puk

Danske Fysioterapeuter har her til aften fået en meget klar besked fra Sundhedsstyrelsen: Al unødvendig behandling skal udskydes. Det vil sige, at hvis en behandling ikke er kritisk, så skal den udskydes.

12/03/2020

På baggrund af de seneste Corona/Covid-19 påbud følger der en række forebyggende tiltag:

- Da klinikken befinder sig i et hus, hvor der bor og opholder sig andre mennesker, bedes alles spritte hænder før og efter behandling.
- Følg hygiejneanbefalingerne – Grundig håndvask, sprit hænder, nys i ærmet osv.
- Har du influenza eller symptomer bedes du aflyse din tid.
- Ingen unødig fysisk kontakt – f.eks. kram og håndtryk. Du bliver derimod mødt med et stort smil!

Fysioterapien Vestervang sørger for, at lokaler, brikse og andet inventar bliver sprittet af før og efter brug. Jeg vil anvende engangshandsker under behandlingerne.
Derudover holder jeg mig nøje opdateret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og den videre udvikling i sagen. Sker der yderligere påbud eller andet, som kan have betydning for dig som klient, bliver du kontaktet direkte.

Kontakt mig endelig ved spørgsmål og/eller hvis du ønsker at aflyse eller finde en ny tid.

Med venlig hilsen
Puk

05/03/2020

Har du brug for fysioterapeutisk undersøgelse og behandling til en given problematik, men synes det er svært at få en tid ved lægen, som samtidig gerne skal passe ind med arbejde eller skole? For så efterfølgende at få en tid ved fyssen, som ej heller skal påvirke din arbejds- og skoletid for meget? Går du og tænker følgende, og ofte udskyder besøget hos fyssen, fordi kan være bøvlet at få til og passe ind i din hverdag, så har jeg løsningen til dig:

Hos Fysioterapien Vestervang kan du komme direkte til undersøgelse og behandling uden at have været ved lægen og få en henvisning. Derudover er det muligt at lave en tid her til undersøgelse og behandling når det passer dig. Det er smart, og derved slipper du for bøvlet med at få samlet puslespillet! 🤩🤩🤩🤩

Priserne er som følger:
1. konsultation - en times varighed: 475 kr
Normal behandling - 30 min varighed: 275 kr

Er du medlem af "danmark" kan du få tilskud til begge dele, uanset hvilken gruppe du er medlem af.

For at bestille tid kontakt mig på:
Tlf: 28869867 - opkald i tidsrummet 8-9 alle hverdage, via sms eller her på messenger.
Jeg bestræber mig på at svare på din henvendelse hurtigst muligt, og glæder mig til at hjælpe dig! 😄

I ønskes alle en fantastisk torsdag! ☀️🌱

🤩🤩 FIRMAORDNING 🤩🤩Sidder dine medarbejdere meget foran computeren i løbet af en arbejdsdag? Makker de med tunge løft i a...
10/02/2020

🤩🤩 FIRMAORDNING 🤩🤩

Sidder dine medarbejdere meget foran computeren i løbet af en arbejdsdag? Makker de med tunge løft i akavede stillinger eller noget helt tredje?

Fysioterapien Vestervang tilbyder forebyggende behandlinger/ordninger til firmaer, som vil holde de ansatte tip top til deres givne arbejdsopgaver. 🦸‍♀️🦸‍♂️

Hvad enten I har ønsket om en massageordning hos firmaet, eller vil give jeres medarbejdere mulighed for at komme til behandling på klinikken i Løgstør, så er mulighederne mange! Ordningen kan skræddersys efter firmaets ønsker om behandlingstype, hyppighed samt behov.

For en uforpligtende samtale ved interesse, for priser eller eventuelle spørgsmål, kontakt da Fysioterapien Vestervang på:
- Mail: kontakt@fysioterapienvestervang.dk 📧
- Mobil: 28 86 98 67 ☎️
- Eller skriv en privat besked her på facebook/messenger 💻📱

Mvh Puk 🥳

Så blev det tid til en ny konkurrence. Der er 2x helkropsmassage på højkant (varighed 1 time pr. massage) 🤩For at deltag...
14/01/2020

Så blev det tid til en ny konkurrence. Der er 2x helkropsmassage på højkant (varighed 1 time pr. massage) 🤩

For at deltage i konkurrencen skal du gøre følgende:
- Like dette opslag
- Svare på spørgsmålet nedenfor (der er ét rigtigt svar):
Hvad hedder den firehovede lårmuskel på latin? 🤷‍♀️🤷‍♂️
1. Biceps femoris
2. Quadriceps femoris
3. Gluteus Maximus

(psssst - google kan være en stor hjælp, hvis du er i tvivl)

Tag gerne en eller flere venner, som skal have muligheden for at være med i konkurrencen. 👭👫👬

Konkurrencen slutter torsdag den 23.1.2020 kl 18.00.
Der trækkes to heldige vindere, som har liket dette opslag og i en kommentar, har svaret rigtigt på spørgsmålet. Held og lykke til alle! 🍀🍀🍀

(Konkurrencen er på ingen måde sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook)

Der har været lidt stille her på siden i decembers sidste tid - jeg har siddet ved “tegnebrættet” og fået styr på en mas...
10/01/2020

Der har været lidt stille her på siden i decembers sidste tid - jeg har siddet ved “tegnebrættet” og fået styr på en masse ting med lokaler og nye ideer. Så 2020 bliver mega spændende med f.eks. nye hold i den færdige holdsal. Jeg glæder mig vildt meget til at få sat skub i det i den kommende tid! 🤩

Med indgangen til det nye år er priserne som følgende:
- 1. Konsultation (1 time): 475 kr
- Normal behandling (30 min): 275kr.
- Fysiomassage (30 min): 275 kr.
Det kræver ingen lægehenvisning, og er du medlem af “danmark” kan du få tilskud, hvis du har nogle skavanker. Skal du booke en tid, så skriv endelig til mig herinde på Facebook, på mail eller sms, så svarer jeg så hurtigst muligt. Ellers er du velkommen til at ringe på telefonen mellem kl 8-9 i hverdage.

Mobilepay’en er oppe at køre, så det er muligt at betale både via regning, mobilepay og kontant 💪🏼

(Psssst - Kan bl.a. løfte sløret for en ny konkurrence, der bliver lagt op på søndag) 🥳🍀

Håber i alle er kommet godt ind i det nye år, og at i får en fremragende fredag og weekend! 👌🏼☺️

Kh Puk

Står du også og mangler den perfekte gave til en du holder af - hvad enten det er adventsgaven, ren forkælelse eller en ...
12/12/2019

Står du også og mangler den perfekte gave til en du holder af - hvad enten det er adventsgaven, ren forkælelse eller en af de gode flade pakker til under træet? Køb et gavekort til 30 min Fysiomassage til en værdi af 275kr. 🎄🎅💕

I anledningen af den søde juletid kan gavekortet købes for 200kr til og med 24. december. Jeg sender det til den mail du ønsker at modtage det på.

Skriv til mig på mail, kontakt@fysioterapienvestervang.dk, eller her på messenger, hvis du ønsker at bestille et gavekort. Det er muligt at betale via mobilepay eller bank overførsel. 😄

Husk at åbningstilbuddene gælder til og med den 20. december 😊

Adresse

Bøgevej 11
Løgstør
9670

Åbningstider

Mandag 08:00 - 17:00
Tirsdag 08:00 - 17:00
Onsdag 08:00 - 17:00
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 17:00

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Fysioterapien Vestervang sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Fysioterapien Vestervang:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram