23/04/2022
Migræne eller hyppig hovedpine er en folkesygdom, der rammer omkring 16% (770.000) af den danske befolkning.
Mere end 3% af befolkningen har hovedpine hver eneste dag eller mere end hver anden dag året igennem.
Forekomsten af oplevet hovedpine blandt børn og unge under 20 år er omkring 58%.
Kilde: Nationalt videnscenter for hovedpine (marts 2022)
Hvorfor lider så mange af hovedpine?
Som jeg ser det, skyldes det spændinger, der i høj grad kommer af, at din hjerne på overarbejde. Dagligt bliver vi til stadighed bombarderet med informationer fra tv, sociale medier, radio og aviser, og det har konsekvenser, både gode og dårlige. Prøv at tænke bare en lille ting, som hvad der sker, når du sidder i sofaen og egentlig skal slappe af, og du så ser et indslag om krigen i Ukraine, hvor civile og uskyldige bliver dræbt.
Gør det dig afslappet? Nej, det gør det så absolut ikke, men det gør at du holder op med at trække vejret og spænder op.
Hvis du er meget spekulativ, bekymret eller sensitiv kan du blive særlig berørt. Når man er bekymret i længere tid er det helt klassisk at man får spændinger i kæbe, hals og nakke, og de er endda meget ofte skyld i hovedpine.
Hvis du så oven i købet sover dårligt, så får din krop ikke slappet ordentlig af og det kan sætte sid til tilbagevendende hovedpiner og for nogen endda migræne.
Du kan tænke på det som et telt, hvor bardunerne, er spændt ud til hver side. Hvis der kommer et træk i den ene bardun, er man også nødt til at trække i den anden bardun, ellers vælter teltet, og det er også det, der sker med spændinger i kroppen: Hvis du spænder i en muskel i halsen, vil der komme en modspænding et andet sted, og så er det, at du kan få smerter og hovedpine.
Når klienter kommer til mig med tilbagevendende hovedpiner og migræne er smerten faktisk aldrig hovedproblemet.
Jeg har som terapeut fokus på de ting i din hverdag der giver smerterne (trækker i bardunerne i teltet)
Læs mere på hjemmesiden https://www.careteam.dk/hypnose/hypnose-og-hovedpine/