21/02/2024
En smuk historie fra klinikken.
I dag kommer Karen (Ikke hendes rigtige navn) hun ser trist ud, så jeg tænker vi skal lave noget som kan få de gode følelser frem, så energien og glæden vender tilbage i hendes krop og sind.
Hendes tema er at hendes grænser er blevet kraftig overskredet som barn og hendes selvværd er ramt. Hendes vrede er lagt på lager, da det var for farligt at give udtryk for den.
Karen tænker selv vi skal tale om det triste, men jeg spørger hende om hun tænker hun får det bedre af vi graver ned i den følelse? hun siger nej det tror jeg ikke – jeg smiler og siger nej det tror jeg heller ikke,
Jeg har tænkt vi skal noget helt andet.
Vi skal lege sammen – vi skal blive nysgerrig på hvor er dine grænse og hvordan får vi kontakt til din vrede uden du bliver bange for den.
Vi rejser os op og så går vi i gang – vi står med en god afstand fra hinanden og øvelsen går ud på at jeg går hen mod hende og hun skal sige stop! Når jeg kommer for tæt på, Derefter skal hun mærke kroppen og finde den helt rigtige afstand mellem os.
Da hun har fundet den rigtige afstand, ændre hendes ansigt og krop sig fra at være trist til glad og fri – hun næsten danser og udstråler en stor glæde og frihed.
Jeg spørg hende ” hvis nu du tænker tilbage på da du var barn og du ikke skulle være bange for mor, hvad ville du så havde haft lyst til?
Hun svarer ” jeg ville gå ned til åen ” okay må jeg komme med dig, spørger jeg? Det må jeg gerne, hvis jeg har lyst.
Vi går rundt i mit rum og hun finder hen til hvor åen skal være – så står vi der og smiler til hinanden, jeg kan se hun bliver lidt mere modig i ansigtet og spørger hende ” hvad skal vi nu? Vi skal bade i det kolde vand, hvor vi ikke kan bunde siger hun med et dejligt uartigt ansigt. Vi forestiller os at vi hopper i det kolde vand og bader. Det er tydeligt det er helt befriende for hende at giver slip på den angst, der har plantet sig i hende, da hun var barn og som stadig er i hendes krop.
Jeg spørger hende hvor ofte hun ville have gået ned og bade hvis mor havde givet lov – hun svarer ” hver dag når jeg kom hjem fra skolen om sommeren”.
Ved åen var der trygt og roligt, det hun savnede i hendes barndomshjem.
Det var så smukt at se den varme og glæde, hun udtrykte i den øvelse.
Ind imellem kom angsten forbi, men den fandt vi ud af hun kunne placere over i et hjørne, ved at skubbe tankerne ud af sit hovedet.
Hver gang hun gjorde det var som at trykke på en knap, så kom smilet tilbage og hun grinede og sagde ” det er da utroligt det bare forsvinder, fordi jeg skubber det over i hjørnet” mit hovedet bliver dejlig tom og jeg får det straks bedre.
Det hun gør, er at sige fra, som hun ikke turde som barn – hun får kontrol over angsten og ikke omvendt.
Fantastisk befriende at se hver gang den forlod hendes krop. Det var som en blomst der sprang ud.
Vi sluttede behandlingen med at arbejde med hendes vrede – hun skulle skubbe til mig og markere sig selv og hendes grænse.
Det var tydeligt, det var en svær øvelse, hendes ben blev næsten helt lammet og de slæbte sig afsted og hun mistede fodfæste, hvis ikke jeg bad hende holde pauser undervejs.
Det var tydeligt at angsten gjorde at hun næsten gik i kollaps i hendes muskler og led.
Vi lavede øvelsen 3 gange og for hver gang, ændrede hendes gang sig til at blive mere sikker og mere tryg.
I dag var en aha oplevelse for hende, hun havde grinet, leget og været fri.
Hun fik også mærket at angsten trænger til at hun begynder at tage kontrollen over sit eget liv og hjælpe sit indre barn, så det kan blive tryg og glad igen
Hun skal ikke gå langs panelerne eller gemme sig over i et hjørne mere, hun skal sige stop til angsten og placere den uden for sig selv, så hun kan mærke alle sine sanser igen.
Hendes hjemmeopgave var at begyndte at lege og ikke lade tristheden fylde, men gøre de ting hun har lyst til.
Hun kom med hovedet nedad og triste øjne, men gik med hovedet oprejst og med et glimt i øjet, der sagde jeg vil gerne ud og lave lidt sjov og ballade.
Jeg sagde jeg glædede mig til vi skulle lege igen og sætte angsten på plads, så jeg kunne få lov at mærke og se den glæde, der så smukt forplantede sig i hele hendes krop og udstråling.
SE behandling er ofte med humor, sjov og bevægelse trods du kommer med mange svære ting i din bagage.
SE fokusere på dine ressourcer og dit liv her og nu. Ikke på det du har oplevet og som har givet dig mange smerter.
Den følelser kender du ud og ind og det er den jeg skal have dig væk fra, så du igen kan mærke de gode steder i dit liv og i din krop.
I vores kommunikation til hinanden er 95 % nonverbal, så derfor kan vi ikke tale alt ting væk.
Lider du selv af angst, depression eller stress er der hjælp at hente ved at få kropsterapi hvor naturen også bruges, som det helende element.
Den kan bruges i vores forestillingsevne, men endnu bedre ved at gå ud og mærke den.
Naturen giver dig en naturlig berøring, som vil vække dit system og du vil derigennem mærke mere tryghed og styrke i dit sind.
Jeg bruger naturen, bevægelse, berøring og relation til at hjælpe dig, som kommer i min klinik. Du bliver mødt som et helt menneske og jeg har stor respekt for den historie din krop bærer på.
Jeg skaber rum og tillid til at du tør være i din smerte sammen med støtte fra mig, så det ikke overvælder dig.
Tryghed er fundamentet for at kunne udvikle dig og skabe de ændringer du ønsker for dig selv.
Livet står ikke stille, der er altid bevægelse omkring dig, så vigtigt du stopper op og mærker efter hvor din rejse skal gå hen, så du får hele dig med.
Der vil være bump på vejen, men de er også med til at gøre dig stærk og forme dig til det menneske du er.
Ønsker dig en dejlig dag.
Kærlige hilsner Inge
