Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 19:00 Tirsdag 09:00 - 17:00 Onsdag 09:00 - 17:00 Torsdag 09:00 - 17:00 Fredag 09:00 - 17:00 Lørdag 10:00 - 13:00

http://vidunderligkrop.dk/, https://system.easypractice.net/book/vidunderlig-krop#choose-service, https://system.easypra

Vidunderlig Krop, Bredgade 48, Street tv, Langå (2026)

12/02/2026

Vil du lære at ryste dig fri af spændinger?🌿

Måske har du forsøgt at hvile dig til mere ro.
Måske har du arbejdet med åndedrættet, været opmærksom på din kropsholdning eller fået behandling – og alligevel oplever du, at kroppen bliver ved med at spænde op.

Måske oplever du også, at hvile, øvelser eller behandling hjælper i noget tid – men at spændingerne vender tilbage. At nakken strammer. At kæben bider sammen. At skuldrene spænder op.
Kroppen føles træt og stiv. Og på samme tid fornemmer du måske også en uro i din krop.

Tilbagevendende og vedvarende spændinger kan være et tegn på, at dit nervesystem er på overarbejde - og har været det igennem længere tid.

På workshoppen 'Ryst dig fri af spændinger' lærer du at aktivere kroppen naturlige afspændingsmekanisme gennem blide rystelser (inspireret af TRE-metoden).

Workshoppen er for dig, der:
– mærker spændinger eller uro i kroppen
– har været i længerevarende stress eller beredskab
– oplever, at hvile alene ikke er nok
– er nysgerrig på en kropslig og sansende tilgang til afspænding

Til workshoppen arbejder vi i et roligt tempo med grounding, åndedræt og enkle øvelser, der nænsomt vækker rysterefleksen. Du er i kontrol hele vejen, og der er plads til pauser.

Du behøver ingen forudsætninger – kun lysten til at mærke, hvad der sker, når kroppen får lov at arbejde med i stedet for imod.

Så, hvis du altså er træt af at bære rundt på spændinger, du ikke helt kan komme til bunds i – så er det her en mulighed for at arbejde med din krop på en anden måde.

Du kan læse mere og sikre din plads via linket i kommentarfeltet.

Kærligst,
Melissa ❤

09/02/2026

Når kroppen spænder, er det sjældent tilfældigt

Vores nervesystem er skabt til bevægelse.
Ikke til konstant ro – men til fleksibilitet.
Til at kunne skifte mellem aktivitet og hvile, spænding og afspænding, alt efter hvad hverdagen og livet som helhed, kalder på.

Et sundt nervesystem er ikke et, der altid er i ro, men et nervesystem, der kan regulere sig.
Som kan tænde, når der er brug for det – og slukke igen, når faren er ovre.
Problemerne opstår, når kroppen bliver hængende i beredskab, også længe efter at belastningen egentlig er væk.

Måske lever du som de fleste, i et tempo, hvor kroppen sjældent får lov til at lande helt.
Hverdagen fungerer.
Ansvar bliver taget.
Ting bliver klaret.
Og så starter det hele forfra igen.
Og nervesystemet lærer, ofte helt stille, at det er skal holde sig parat - være lidt på vagt.

Når denne fleksibilitet mangler, finder kroppen sine egne strategier.
Ikke for at modarbejde dig – men for at beskytte dig.
Spænding bliver en måde at skabe stabilitet på.
Kontrol bliver en måde at skabe tryghed på.

Det er her, jeg igen og igen møder de emotionelle muskler i mit arbejde.
Kæben, der spænder, når vi bider tingene i os.
Nakken og skuldrene, der løfter, når ansvaret bliver tungt.
Psoas, der holder kroppen klar, når det føles utrygt at give slip.
Brystkassen, der snører sig sammen, når åndedrættet holdes tilbage.

Disse spændinger opstår ikke tilfældigt.
De er tæt forbundet med nervesystemets tilstand – og med den måde, kroppen har lært at klare livet på.
Ofte længe før du selv sætter ord på det.

Derfor arbejder jeg heller aldrig kun med én muskel.
For kroppen hænger sammen.
Og spændinger giver først rigtig mening, når vi ser dem i sammenhæng med åndedræt, nervesystem og det liv, der leves i kroppen.

Når kroppen mødes med ro, opmærksomhed og respekt for dens tempo, kan noget begynde at ændre sig.
Nervesystemet får mulighed for at falde lidt mere til ro.
Kroppen kan igen mærke, at den er trygt.
Og muskler, der har løftet, holdt og spændt i lang tid, kan begynde at slippe.

Kroppen arbejder altid for dig.
Også når den spænder.

*En lille refleksion til dig 🌿

Måske kan du, når du har læst med her, mærke efter i din egen krop.
Er der et sted, der ofte spænder?
Et sted, der altid “tager over”, når du bliver presset eller træt?

Prøv ikke at rette det.
Bare læg mærke til det. I hvilke situationer dukker spændingen op? Og hvornår aftager den igen?

Er du blevet nysgerrig? Du kan læse om de enkelte muskler ved at scrolle lidt længere ned på siden.

Kærligst,
Melissa ❤

08/02/2026

*SERVICEMEDDELELSE

Fra d. 15. januar 2026 justeres priserne på kropsbehandlingerne og akupunkturbehandlinger (RAB) en lille smule. Prisen på klippekortet stiger derfor også.

Det er ikke noget, jeg gør ofte – men en lille justering, som afspejler den tid, fordybelse og faglighed, jeg lægger i mit arbejde og i mødet med hver enkelt klient.

Tak fordi du vælger at lægge din krop, din tid og din tillid hos mig.
Det betyder mere, end du måske tror.

Kærligst
Melissa 💛

04/02/2026

Interkostalmusklerne – dér hvor brystet kan åbne sig

Mellem hvert af dine ribben ligger små muskler, som sjældent får nok opmærksomhed.
Og alligevel møder jeg dem igen og igen i mine behandlinger.

Interkostalmusklerne hjælper brystkassen med at bevæge sig, når du trækker vejret.
De tillader ribbenene at give sig – til siderne, bagud og rundt om lungerne og hjertet.
Det er dem, der gør, at åndedrættet kan føles rummeligt og levende.

Når de er smidige, opleves vejrtrækningen friere.
Når de er spændte, kan kroppen føles indsnævret. Som om brystkassen er snøret lidt for stramt ind.

Mange af de kvinder, der kommer hos mig, beskriver det som
– smerter eller ømhed under brystet
– en stram, næsten "bånd-agtig" fornemmelse omkring ribbenene
– en oplevelse af ikke helt at kunne trække vejret igennem
– en indre uro eller træthed, måske uden oplagt årsag

Det er sjældent noget, de forbinder med musklerne mellem ribbenene.
Men ofte hænger det sammen med et åndedræt, der i lang tid har været holdt lidt tilbage.

Jeg ser det især hos kvinder, som er vant til at klare meget.
Som holder sig selv samlet.
Som bliver ved – også når det koster.

Over tid kan kroppen lære, at det er nødvendigt og måske også tryggest, at spænde let op.
At holde brystkassen samlet.
At begrænse bevægelsen, uden at vi bevidst vælger det.

Interkostalmusklerne arbejder tæt sammen med mellemgulvet.
Når åndedrættet ikke får lov til at bevæge sig frit, flyttes arbejdet ofte højere op i brystet.
Det kan give en fornemmelse af at være konstant på vagt – også når der egentlig er ro.

Når disse muskler mødes med opmærksomhed, støtte og ro, sker der ofte noget stille.
Åndedrættet får lidt mere plads. Vi kan trække dybt vejret.
Brystkassen giver en anelse efter. Skuldrene sænker sig.
Og kroppen kan begynde at slippe noget af det, den har holdt sammen på.

Måske kan du lægge mærke til dit åndedræt næste gang.
Kan ribbenene bevæge sig – også ud til siderne?
Eller er der et sted, hvor bevægelsen stopper?

Der er ikke noget, der skal ændres.
Kroppen viser bare, hvor den har lært at holde igen.

Kærligst,
Melissa ❤

📷: Pinterest

18/01/2026

Sternocleidomastoideus – når åndedrættet søger opad

I mit tidligere opslag skrev jeg om nakkemuskulaturen – om hvordan spændinger ofte samler sig dér, når kroppen og nervesystemet er lidt på overarbejde.

Men spændinger i nakken står sjældent alene.
De bevæger sig.
Ofte fremad.

Sternocleidomastoideus er den lange muskel på hver side af halsen, som forbinder brystben og kraveben med området bag øret.
Den hjælper med at dreje og bøje hovedet – og spiller samtidig en rolle i vores vejrtrækning.

Når nakken er belastet, og åndedrættet bliver mere overfladisk, træder denne muskel ofte ekstra til.
Åndedrættet søger opad.
Halsen og nakken begynder at hjælpe med at trække luften ind.

Det sker ofte, når kroppen er på vagt.
Når der er meget at forholde sig til.
Når opmærksomheden hele tiden er rettet udad.

Emotionelt hænger denne muskel tæt sammen med årvågenhed.
Med at holde øje.
Med at være klar til at reagere.
Med at bevare kontrol og stabilitet.

Over tid kan det give spændinger langs halsens forside.
En træthed i nakken.
Hovedpine. Kæbespændinger. Svimmelhed. Synkebesvær.
Eller en fornemmelse af, at skuldrene aldrig helt falder ned.

Det betyder ikke, at kroppen gør noget forkert.
Tværtimod.
Den forsøger at skabe stabilitet og sikre, at du kan orientere dig og trække vejret – også når tempoet er højt.

Men når halsmusklen arbejder for meget som hjælper for åndedrættet, bliver det sværere for kroppen at finde ro.
Nakken forbliver aktiv.
Åndedrættet forbliver overfladisk.
Og spændingen får lov at blive hængende.

Når åndedrættet igen får mulighed for at synke dybere, og nakken kan give lidt slip, oplever mange, at spændingen langs halsens forside også begynder at aftage.
At hovedet føles lettere.
Og at kroppen ikke længere behøver at være så parat.

Måske kan du i dag lægge mærke til, hvordan spændinger bevæger sig i din nakke.
Om de også kan mærkes på forsiden af halsen.
Og hvordan dit åndedræt hænger sammen med det.

Du behøver ikke ændre noget.
For nu er det nok at lægge mærke til sammenhængen.

Kærligst,
Melissa ❤

12/01/2026

Jeg håber, du er landet godt i denne uge.

Min egen uge er startet lidt anderledes end den plejer.
Jeg har nemlig holdt fri i dag efter en weekend på kursus, hvor jeg har været fordybet i kroppens indre organer- deres bevægelse, funktion og hvordan blid behandling kan støtte dem ☺️

Noget af det, der igen og igen bliver tydeligt for mig, er, hvor tæt alting hænger sammen.
Muskler, bindevæv, organer, åndedræt og nervesystem.
Absolut intet arbejder isoleret — og intet står alene.

Det, vi mærker som spænding i kroppen, har ofte flere lag.
Og det, der foregår dybt inde — i organer, væv og deres bevægelighed — kan vise sig som uro, træthed eller en fornemmelse af at være fastlåst et andet sted.

For mig handler det om at se kroppen i sammenhæng.
Om at lytte lidt dybere end det sted, hvor symptomet viser sig.
Og om at have tillid til, at kroppen altid forsøger at (gen-)finde balance — også når den spænder op eller holder fast.

Den måde at anskue og forstå kroppen på er en vigtig del af mine behandlinger.
Fordi det sjældent kun er ét sted, der kalder på opmærksomhed.
Min erfaring er at kroppen ofte responderer bedst, når den bliver mødt som det, den er: en helhed.

Jeg glæder mig til langsomt at lade alt det nye fra weekenden lande —
i hænderne, i forståelsen og i mødet med mine herlige klienter.

Kærligst,
Melissa ❤

07/01/2026

Nakken – dér hvor du holder sammen på det hele

Måske kender du fornemmelsen.....at nakken sjældent helt slipper...at hovedet føles tungt sidst på dagen.
Eller at der opstår en træthed bag øjnene, som ikke rigtig vil give slip.

Helt øverst i din nakke, lige under kraniekanten, ligger nogle små, dybe muskler – de suboccipitale muskler.
De er ikke store eller kraftfulde, men de arbejder hele tiden.
De hjælper dig med at balancere hovedet, styre dit blik og orientere dig i verden omkring dig.

De er tæt forbundet med din opmærksomhed.
Med at bevare overblik.
Med "at holde øje".

Hos mange kvinder bliver dette område spændt, når livet kræver ekstra meget.
Når der er meget at tage stilling til.
Når det føles vigtigt at bevare kontrollen – også kropsligt.

Så holder nakken lidt fast.
Ikke hårdt.
Bare nok til, at hovedet ikke helt får lov til at hvile.

Spændinger her kan vise sig som hovedpine bagtil, ømhed ved kraniekanten, stivhed i nakken, strålende smerte ned til skuldrene eller en fornemmelse af, at hovedet aldrig rigtig kan “lægges fra sig”.

De suboccipitale muskler arbejder tæt sammen med dit nervesystem.
Når de er aktive hele tiden, får kroppen let signal om at være på vagt.
Ikke fordi der er fare.
Men fordi det engang var nødvendigt at være opmærksom.

Når nakken igen får lov til at blive mødt med ro og støtte, kan der opstå en anden fornemmelse.

Hovedet kan begynde at finde sin egen balance.
Blikket kan slippe sit greb og blive mere hvilende.
Og kroppen kan erfare, at den ikke behøver at være et skridt foran hele tiden.

Måske kan du i dag lægge mærke til din nakke.
Holder den fast – eller får den lov til at hvile? Det er oftest nemmest at lægge mærke til kroppens fornemmelser, når vi går til hvile. Måske føles det som om hovedpuden aldrig sådan helt passer til din nakke eller at det er svært at slippe dagen?

Du behøver ikke ændre noget.
For nu er det nok blot at lægge mærke til det.

Kærligst,
Melissa ❤

P.s. Selvom opslags-rækken egentlig blot skulle vare juleferien over, kommer der altså lige et par opslag mere om de emotionelle muskler. Vi er nemlig langt fra at være færdige med at gå på opdagelse i kroppen sammen ☺ Næste gang tager vi fat i halsmusklen sternocleidomastoideus. Den hænger nemlig tæt sammen med de omtalte muskler i opslaget her.

04/01/2026

Kære du, jeg ønsker dig et godt nytår ✨

Jeg håber, at du er kommet godt ind i 2026.

Mit ønske for dig er, at det nye år må få lov til at stå på lidt mere blidhed.
At du må møde dig selv med venlighed.
At din krop må få lov til at vise vejen – i sit eget tempo.

Så jeg vil gerne spørge dig:
Hvad har du lyst til at tage med dig ind i det nye år?
Og er der noget, du mærker, ikke længere skal have helt så meget plads?

Når jeg selv ser tilbage på 2025, gør jeg det med stor taknemmelighed. Det har været et år med udvikling, nye relationer og faglig fordybelse – og ja, også med bump undervejs, som livet jo har det med at byde på.
Alligevel står året for mig som et godt og meningsfuldt år.

Fagligt har jeg taget et stort skridt videre. Jeg har bestået mit første år på osteopatiuddannelsen, og det har givet mig ny motivation og endnu mere lyst til at fortsætte med at arbejde helhedsorienteret med kroppen – og med mennesket bag symptomerne.

Personligt har vi fået et nyt familiemedlem. Vores hund Bea, som vi adopterede fra dyreinternatet, har på så mange måder beriget vores familie og mit hjerte med sit rolige, kærlige og helt særlige væsen.

Og så har jeg nydt en lang juleferie, blot afbrudt af de to workshops, hvor vi sammen rystede os fri af spændinger. Det har været så meningsfuldt at holde rum for kroppen og for det, der kan slippe, når vi giver os selv lov til at mærke efter.

Tak fordi du følger med her.
Tak for tilliden, nysgerrigheden og de små tilbagemeldinger undervejs.

Jeg glæder mig til endnu et år i dit selskab.

Kærligst,
Melissa ❤

31/12/2025

Mellemgulvet – dér hvor vi holder igen

Mellemgulvet, også kaldet diaphragma – er din vigtigste åndedrætsmuskel.
Som en blød kuppel spænder den sig mellem brystkassen og maven. Her bevæger den sig op og ned, hver gang du trækker vejret.

Når mellemgulvet bevæger sig frit, skaber det plads.
Til lungerne. Til organerne.
Til bevægelse og rytme i hele kroppen.

Men for mange kvinder bliver åndedrættet med årene noget, der mest af alt holder os kørende.
Noget, der "bare" fungerer.
Noget, der sjældent får lov til at fylde helt.

Når hverdagen er travl og ansvaret er stort.
Når du er vant til at tage dig af andre – og måske har lært at holde lidt igen med dig selv.
Så begynder mellemgulvet ofte at holde igen.

Bevægelsen bliver mindre.
Åndedrættet kortere.
Som om kroppen hele tiden er en anelse på vagt.

Et begrænset åndedræt mærkes sjældent kun i brystet.
Det kan vise sig som spændinger i nakke og skuldre.
Som træthed, der ikke helt vil slippe.
Eller som en indre uro, hvor det kan være svært at finde hvile.

Mellemgulvet arbejder tæt sammen med dit nervesystem.
Når dens bevægelse bliver lille og kontrolleret, forbliver kroppen ofte hængende i konstant beredskab.
Ikke fordi noget er galt.
Men fordi kroppen har lært, at det er sådan, den bedst klarer livet.

Hos mange kvinder bliver det med tiden en stille strategi.
At holde lidt igen.
Med åndedrættet.
Med pauserne.
Med det, der også gerne måtte få plads.

Når mellemgulvet igen får lov til at bevæge sig mere frit, kan noget begynde at skifte.
Åndedrættet bliver dybere.
Spændinger kan lette.
Og der kan opstå en fornemmelse af mere plads. Ikke bare i brystet, men inde i dig.

Så måske kan du i dag lægge mærke til dit åndedræt.
Får det plads nok?
Eller stopper det ofte lidt før, end det kunne?

Du behøver ikke ændre noget.
Bare læg mærke til det.
Ofte er dét første skridt mod forandring.

Husk at kroppen aldrig arbejder imod dig.
Den reagerer på det, du lever i – og forsøger at passe på dig.

Kærligst,
Melissa ❤

28/12/2025

Må jeg invitere dig med til en nærende og selvkærlig øvelse?

Mit tidligere opslag om psoas-musklen har vakt interesse hos flere – og måske har den også givet genklang hos dig.

Hvis du fornemmer, at din hoftebøjer kunne bruge lidt ekstra omsorg, kan du afprøve denne afspændingsøvelse, som er en af mine favoritter, når psoas har brug for ro, støtte og blid bevægelse 💛

I stedet for at forsøge at strække psoas, inviterer øvelsen til støtte, sansning og regulering via åndedrættet.
Psoas responderer ofte bedre på netop dette end på klassisk stræk – særligt hos kvinder, hvor musklen ofte har været i beredskab gennem længere tid.

På billedet ligger jeg med bækkenet støttet af en bolster. Det ene ben hviler afslappet og tungt mod underlaget, mens jeg med hænderne blidt fører det andet knæ ind mod overkroppen.

Sådan kan du gøre:
• Læg dig på ryggen og placer evt. en pude eller bolster under balderne
• Før langsomt det ene knæ ind mod maven – uden at presse
• Lad det modsatte ben hvile og give slip
• Giv også slip i skuldre, mave og kæbe

*Vær opmærksom på, at du stopper øvelsen, hvis du mærker ubehag eller smerte.

Lad opmærksomheden falde på åndedrættet.
Mærk, hvordan indåndingen bevæger sig ned i maven og bækkenet.
Og hvordan udåndingen giver kroppen mulighed for at synke lidt dybere for hvert åndedrag.

Bliv her 1–3 minutter.
Ikke for at opnå noget – men for at give kroppen plads til at reagere i sit eget tempo.
Gentag øvelsen med den anden side.
Herefter anbefaler jeg, at du blidt trækker begge ben op til brystet for et øjeblik. Afslut øvelsen ved at ligge på ryggen med begge ben strakt, og giv dig selv god tid til at fornemme kroppen.

Måske føles åndedrættet lidt frier? Måske oplever du mere lethed i hofter og lænd? Eller muligvis mærker du en fornemmelse af at lande mere i dig selv?

Der er ikke noget, der skal gøres rigtigt.
Kroppen slipper, når den føler sig tryg.

Kærligst
Melissa ❤

26/12/2025

Psoas – dér hvor kroppen holder sig klar

Du har måske hørt om psoas –
ofte også omtalt som 'sjælens muskel'.

Psoas er helt konkret, en dybtliggende muskel,
der forbinder overkroppen med underkroppen, og hjælper dig med at bevæge dig fremad.
Den spiller en vigtig rolle, når du går, rejser dig og holder dig oprejst.

Psoas forløber langs den nedre del af rygsøjlen og fungerer i tæt samarbejde med åndedrættet og nervesystemet.
Når du er rolig og tryg, kan den bevæge sig frit.
Når kroppen oplever stress eller pres, aktiveres den hurtigt.

Som en del af kroppens alarmberedskab.
Klar til handling.
Klar til at beskytte eller til at flygte.

Hvis kroppen har været på vagt længe, kan psoas blive ved med at holde spændingen –
også når der egentlig er mulighed for at hvile.

Spændingen, som kan vise sig som:
uro i kroppen
stivhed i lænden
træthed i hofterne
svært ved at finde ro – også når du hviler

Hos mange kvinder hænger det tæt sammen med det liv, de lever.
Et liv med ansvar.
Omsorg.
At skulle være klar – for andre og for hverdagen.

Og psoas kan blive et sted, hvor kroppen holder fast –
for at være klar og for at kunne blive ved.

Spændingen er sjældent tilfældig.
Den er ofte et forsøg på at passe på dig.

Derfor vil øvelser, som blot strækker musklen, ofte kun give kortvarig lindring.

I stedet for skal psoas mødes med ro og opmærksomhed.
Først der kan den begynde at falde til ro og give efter.
Åndedrættet kan blive dybere.
Bevægelsen kan blive lettere og sindet kan være til stede.

Din krop arbejder aldrig imod dig.
Den reagerer på det, du står i – og forsøger at passe på dig.

På søndag skal vi ryste os fri og slippe spændinger, blandt andet med øvelser der direkte arbejder med hoftebøjeren.

Tjek linket i kommentarsporet, hvis du ikke vil gå glip af workshoppen ☺️

Kærligst
Melissa ❤

25/12/2025

Glædelig jul til dig 🎄
Må juledagene give dig netop det, du har brug for.

Kærligst,
Melissa ♥️

Vidunderlig Krop

12/02/2026

09/02/2026

08/02/2026

04/02/2026

18/01/2026

12/01/2026

07/01/2026

04/01/2026

31/12/2025

28/12/2025

26/12/2025

25/12/2025

Adresse

Åbningstider

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Praksis

Genveje

Del

Type

Mandag	10:00 - 19:00
Tirsdag	09:00 - 17:00
Onsdag	09:00 - 17:00
Torsdag	09:00 - 17:00
Fredag	09:00 - 17:00
Lørdag	10:00 - 13:00