Anna Marie Dreier - Healer

Anna Marie Dreier - Healer Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Anna Marie Dreier - Healer, Alternativ og holistisk helsepleje, Ingerslevvej 10, Lemming.
(1)

♡ Det har betydning for vores børn - vores verden, at vi alle er (eller bliver) bevidste om vores tanker, vores ord og vores handlinger ♡ At vi tænker, taler og handler ud fra vores hjertelys ♡ www.miedreier.dk

Pause fra sociale medier 💗
10/02/2026

Pause fra sociale medier 💗

Kvindecirklen er aflyst af personlige årsager. De tilmeldte har modtaget besked 💗~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~KVINDECIRKE...
08/02/2026

Kvindecirklen er aflyst af personlige årsager. De tilmeldte har modtaget besked 💗

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

KVINDECIRKEL 💗

Mandag 16. februar kl. 19-21 💗

Tema: Svigt ~ Tillid ~ Tryghed 💗

Jeg har gået med en følelse som du sikkert kender.

Et behov for at skælde ud, rase ud på et andet menneske som jeg holder meget af.

Jeg er heldigvis nået dertil, at jeg oftest når at bremse mig selv. At blive nysgerrig på, hvorfor jeg har det sådan.

Jeg ved jo, at enhver følelse, som et andet menneske kan vække i mig, er et spejl på noget, som bor i mig selv.

Jeg søgte derfor efter svar i mig selv. Det var bestemt ikke let.

Der er mange ting på spil:

💗 Mod - har jeg modet til at mærke indad?

💗 Ærlighed - er jeg i stand til at være ærlig? At stå ved det, som jeg mærker?

💗 Ro - har jeg den nødvendige ro i mig selv? Fra mine omgivelser?

💗 Transparens - kan jeg være ægte overfor den anden? Sige, hvad jeg har erkendt?

Det er som at være i pendulets yderpunkter... AT VÆRE | AT GØRE... målet er balance. Stilhed. Centreret.

Det er svært.

Men på en gåtur med vores lille hund, Jiji, kom det til mig.

BOOM. Et ord. Svigt. Det handler om svigt. Følelsen af svigt. Følelsen af at have svigtet. At blive svigtet.

For mig er det altid en lettelse, når det går op for mig, hvad der er på spil. At det kommer til overfladen. Til min bevidsthed.

Det er som om, at forløsningen er igang, fra det øjeblik, jeg bliver bevidst 💗

Jeg kan mærke at svigt skal bearbejdes, erkendes i mange lag:

💗 Hvornår har jeg svigtet mig selv?

💗 Hvornår har jeg svigtet et andet menneske?

💗 Hvornår har jeg følt mig svigtet?

Svigt kan være personbåret, men også ligge i det kollektive.

Det er et kæmpe emne, og der er så meget at blive klogere på. At mærke ind i.

Derfor bliver temaet for min næste kvindecirkel:

💗 Svigt ~ tillid ~ tryghed 💗

Måske har du lyst at være med til at bringe forståelsen af svigt op i en højere bevidsthed? 💗

Tilmelding via min hjemmeside - https://miedreier.dk/index.php/kvindecirkler/

Velkommen 2026 💗Sådan bliver overskriften på årets første nyhedsbrev fra mig... Et nyhedsbrev, som jeg troede var sendt ...
01/02/2026

Velkommen 2026 💗

Sådan bliver overskriften på årets første nyhedsbrev fra mig... Et nyhedsbrev, som jeg troede var sendt ud midt i januar, men hvor systemet åbenbart har "spillet mig et puds..."

Nu bliver nyhedsbrevet redigeret, så det passer til tiden lige nu, og så må det afsted 🙏

Det kommer til at handle om svigt. Et ord, et begreb, som har fundet vej til min bevidsthed, og som jeg kan mærke, at jeg skal arbejde med, bearbejde 💗

Svigt bliver derfor temaet for min kommende kvindecirkel, mandag 16. februar 💗

Med ønsket om en dejlig søndag til jer alle ❄️💗❄️

Kærligst, Anna Marie 💗


PS Du kan tilmeldes mit nyhedsbrev i bio.

20/01/2026

Af hjertet TAK for endnu en smuk oplevelse i kvindecirklen i aftes 🙏

Vi fik oplevet dét, som vi hver især var klar til at slippe og forløse for 2025 💫

Betragtet kærligt og med en tak til det, som vi hver især har lært af det, som kom til overfladen. Dét, som var klar til at blive forløst og givet videre til det evige levende lys 💫

Vi mærkede dét, som skal have lov at spire, gro, vokse, folde sig ud for 2026 💫

Jeg glæder mig allerede til næste cirkel, hvor vi mødes, mandag 16. februar 💗



18/01/2026

Godt nytår, smukke menneske ✨

Jeg er lige på en dejlig gåtur i skoven med vores lille hund, Jiji 🐾

Forbereder mig til kvindecirkel i morgen, mandag 19. januar 💗

Her er skønt, grønt, stille - lidt vådt 🌲💦💚

I morgen har vi vores opmærksomhed på det, som vi gerne vil sige kærligt farvel til fra 2025 og det, som vi hilser powerfuldt velkommen i 2026 💙💫💗

Vi skal lære vores egen energi at kende 💫 Hvad der er vores egen kerne og bevidsthed, og hvad der måske klæber til os fra andres energi og det kollektive 💫

Vi skal spørge os selv, hvad vi gerne vil bringe til 2026? 💙💫💗 i stedet for det mere klassiske spørgsmål... Hvad vil 2026 mon bringe til mig?

Det handler om bevidsthed 💫

Det handler om, hvad vi tænker, hvad vi siger, hvad vi gør 💫

Rigtig god søndag ☀️

Kærligst, Anna Marie 💗

For nogle år siden skrev jeg dette opslag på min blog. Det holder stadig - og til evighed, synes jeg 💗Julen - lyset og h...
24/12/2025

For nogle år siden skrev jeg dette opslag på min blog. Det holder stadig - og til evighed, synes jeg 💗

Julen - lyset og hjerternes fest 🎄✨💗

Forleden eftermiddag drak jeg kaffe sammen med et menneske som jeg holder meget af 💗

Vi talte om juleforberedelse og juleforventninger – midt i denne søde juletid 🎄

Hun fortalte, at hun netop havde lyttet til en udsendelse, hvor temaet også var jul – med alt det, som hører til af forventninger til sig selv og hinanden. Alle de traditioner, som forventes overholdt – også selvom de måske kunne trænge til et eftersyn.

En af deltagerne fortalte, at hun putter en seddel i sin lomme, når hun drager afsted til julekomsammen i familiens skød. På sedlen står ”kærlighed” 💗

Hvis det skulle hænde, at der opstår en situation – måske et gammelt mønster, som man gerne vil bryde ud af, så griber hun lige om sedlen i sin lomme. Sedlen med kærlighed 💗

Hun flytter dermed bevidst sin opmærksomhed til at være i situationen med kærlighed – til sig selv og til familien omkring sig 💗

Mon ikke vi alle kan have glæde af en seddel med kærlighed i lommen? 💗

Det kunne også være en krystal. En fingerring. En halskæde 💗

Blot det at have et symbol på sig. Noget, som vi kan holde fast i, når vi indgår i relationer, hvor alle har den bedste intention – men hvor følelser, forventninger og traditioner kan være på spil.

Med ønsket om en glædelig jul i lys, kærlighed, mildhed og barmhjertighed til os alle ✨💗✨

13/12/2025

På mandag er jeg vært for årets sidste kvindecirkel her i mit hjem 💗

Temaet er TILGIVELSE, som jeg tidligere har skrevet følgende om:

Tilgiv et andet menneske 💗
Kender du følelsen af at bære nag, være vred, frustreret eller ked af det over noget, som et andet menneske har udsat dig for?

Tilgiv dig selv 💗
Eller følelsen af, at du pisker dig selv på grund af en handling eller et handlingsmønster som du fortryder – eller skammer dig over?

Så er du sikkert også bekendt med, hvor meget det fylder i dine tanker – og i dit hjerte 😥

Det er virkelig energitungt at gå med følelser som nag, vrede og frustration, uanset om følelsen er genereret af én selv, eller et andet menneske.

Et redskab til at forløse denne følelse - og skabe plads til healing og lys af det skete, er tilgivelse 💗

Tilgivelse lyser handlingen op, og giver plads til at se på det skete med neutralitet og kærlighed 💗

Det er som at opleve situationen fra dit højere selv - der hvor du mærker dit indre guddommelige hjertelys 💗

Min oplevelse er, at tilgivelse giver fred i sindet og baner vejen for en mere selvkærlig opfattelse af sig selv – og sætte sig fri til at være neutral overfor et andet menneske.

Der er så meget power i at tage et bevidst valg om at tilgive sig selv eller en anden, og dermed tage ansvaret hjem på egen banehalvdel.

Og det vidunderlige er jo, at du kan tilgive uden at sige det højt – eller søge den andens accept. Blot du ønsker det 💗

Bed gerne dit højere selv, din lysfamilie og dine guider om hjælp til at være i tilgivelsens energi 💗

18/11/2025

Taknemmelighed
Glæde
Tillid
Hjertelighed
Åbenhed
Bevidsthed
Fællesskab
Omsorg
Mørke og Lys

er nogle af de mange ord og indtryk, som jeg tog med mig fra kvindecirklen i aftes 💗

Tak til de smukke sjæle, som mødte op, og gjorde denne cirkel unik 💗

Næste kvindecirkel mødes mandag 15. december kl 19-21 💗 Temaet er tilgivelse 💗

Tilmelding via min hjemmeside https://miedreier.dk/index.php/kvindecirkler/

Få ledige pladser 💗


Mit nye - oprindelige - navn 💗 Jeg er født i december 1970 i soltegnet Skytten. Mine forældre gav mig navnet Anna Marie ...
11/11/2025

Mit nye - oprindelige - navn 💗

Jeg er født i december 1970 i soltegnet Skytten. Mine forældre gav mig navnet Anna Marie – efter min vise og smukke, nu afdøde, mormor.

Som omstændighederne var dengang, skulle min mor starte på arbejde igen, allerede da jeg var 5 uger gammel. Jeg blev derfor døbt lige efter nytår i januar 1971, og startede derefter i vuggestue.

I vuggestuen syntes en pædagog, at det var nemmere at kalde mig Mie. Det kan jeg naturligvis ikke selv huske, men har fået det fortalt af min mor.

Jeg har spurgt min mor, hvorfor min mor og far lod det ske. Hvorfor de ikke “kæmpede” for Anna Marie?

Hun har nyligt fortalt mig, at de forsøgte alt, hvad de kunne – og kaldte mig Anna Marie derhjemme. Men de “gav op”, da nogle af mine første ord var “mig Mie”.

Påvirket af min dagligdag i vuggestuen har jeg derfor – ubevidst – selv truffet et valg om at hedde Mie.

Jeg hed dog – officielt – Anna Marie, indtil jeg fyldte 18 år. På det tidspunkt havde jeg været så træt af at blive “kaldt op” som Anna Marie i hele min skolegang, fordi det stod på de officielle lister. Jeg valgte derfor at søge en navneændring til Mie.

Jeg har levet rigtig godt med Mie, indtil for cirka 1 år siden. Der var noget i mig, som begyndte at røre på sig i forhold til mit oprindelige navn. Jeg har altid været stolt af min mormor, og havde også en stolthed over at være opkaldt efter hende, og jeg har en række af smukke porcelænstallerkener og skåle, som blev lavet til mig som helt lille – af min farmors søster, og hvor der står Anna Marie på dem alle.

På billedet ses én af tallerknerne, som min farmors søster malede til mig i 1970’erne. Hun havde ikke helt styr på stavningen af mit navn, men hendes hjertelige og kærlige hensigt kan mærkes, og jeg er dybt taknemmelig for de – for mig – uvurderlige minder om den gren af min familie, og mit navn 💗

Jeg lovede mig selv at bruge god tid på at mærke efter, om jeg skulle tage mit oprindelige navn tilbage.

I sommer faldt det på plads. Jeg kunne mærke, at jeg er klar til at tage mit navn tilbage. At bære det. Jeg besluttede derfor, at navneændringen skulle ske inden min kommende fødselsdag – i december.

Jeg kan love dig for, at det går hurtigt – at søge og modtage sit nye navn. Det tog 1 døgn fra jeg søgte online, til jeg fik besked af det lokale sognekontor.

Jeg kan derfor med den dybeste taknemmelighed og stolthed i hjertet fortælle, at jeg nu ER Anna Marie 💗

Hvad sker der så nu?

Ja – der er en perlerække af ting at tage stilling til 😊

Som min kæreste spurgte mig forleden dag… Hvad skal jeg kalde dig, nu?

Jeg svarede – og det gælder for jer alle sammen, at det står jer frit for at kalde mig Mie eller Anna Marie.

For mig er det naturligt at gøre plads til begge navne, som jo lever og bor stærkt i mig, af hver sin årsag 💗

Det er i forhold til mit indre, mit hjerte – min power i både den fysiske, den følelsesmæssige, den mentale og den åndelige krop, at jeg har behov for at være Anna Marie.

Jeg ændrer derfor mit navn for klinikken, som nu hedder “Anna Marie Dreier – Healer” 💗

Processen med at ændre navnet, er i gang, men det vil nok tage et stykke tid, før der er fuldt gennemslag på ændringen i forhold til fx hjemmesiden og sociale medier.

10/11/2025

Om 1 uge - mandag 17. november, er jeg vært ved endnu en kvindecirkel i mit hjem 💗

Denne gang er temaet Mørke & Lys - dualitet ☯️

Der er 5 ledige pladser i skrivende stund - tilmelding via min hjemmeside https://miedreier.dk/index.php/kvindecirkler/ ☺️

Kærligst, Mie 💗

Af hjertet TAK til alle de smukke og modige sjæle, som skabte en magisk kvindecirkel i aftes 🙏Jeg er dybt taknemmelig fo...
21/10/2025

Af hjertet TAK til alle de smukke og modige sjæle, som skabte en magisk kvindecirkel i aftes 🙏

Jeg er dybt taknemmelig for at stå i spidsen for cirklerne, og møde alle de skønne mennesker, som bidrager med deres energi ind i cirklen, og dermed højner bevidstheden om ethvert emne, som vi tager op 💫

I går var temaet overgange - med særlig vægt på overgangsalderen, og det blev til de fineste ærlige snakke om, hvordan vi omfavner os selv og hinanden i denne smukke fase af livet - at gå fra sommer til efterår, hvor det er tid at høste af alt det, som livet har skænket os til nu - men også at mærke indad og kærligt forløse det, som kan ligge uforløst i fx det indre barn.

Sikke en rejse, vi var på - både i den guidede meditation og healing, men også i vores egne oplevelser og refleksioner på dette. Delt i tillid og hjertefrekvens 💗 TAK 💗

Den næste cirkel mødes mandag 17. november kl 19-21, hvor temaet bliver mørket og lyset 💫 Tilmelding via min hjemmeside https://miedreier.dk/index.php/kvindecirkler/



13/10/2025

Lidt om tiden lige nu - og ønsket om en dejlig dag til jer alle 💗💫💗

Adresse

Ingerslevvej 10
Lemming
8632

Internet side

https://miedreier.onlinebooq.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Anna Marie Dreier - Healer sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Anna Marie Dreier - Healer:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram